Over halvdelen af forældrene har ikke styr på cyklens reflekser
13.11.2026 10:01:48 CET | GF Fonden | Pressemeddelelse
79 procent af forældrene mener, at de kender reglerne for reflekser på cyklen. Men kun 43 procent kan udpege alle de lovpligtige reflekser uden fejl. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse for Cyklistforbundet og GF Fonden. Reflekser gør børn mere synlige i mørket, og mangler de på cyklen, kan bilister få svært ved at opdage barnet i tide.

Hvis en cyklist skal ses i mørket, er det ikke nok at have lygterne i orden. Når billygter rammer cyklens reflekser, bliver lyset sendt tilbage mod bilisten, så cyklisten er meget lettere at få øje på. Manglende reflekser kan derfor betyde, at et barn bliver opdaget senere i mørket, og at bilisten får mindre tid til at reagere.
Alligevel kender over halvdelen af forældrene ikke alle kravene til cyklens reflekser. I en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet og GF Fonden kan kun 43 procent udpege alle de lovpligtige reflekser uden samtidig at vælge forkerte svar. Det står i kontrast til, at 79 procent selv mener, at de præcist eller nogenlunde ved, hvilke reflekser en cykel skal have.
"Mange tror, de har styr på reflekserne, men undersøgelsen viser, at over halvdelen faktisk ikke kender alle reglerne. Det er bekymrende, for børn skal kunne ses i trafikken, ikke mindst i de mørke måneder, og reflekser er vigtige for synligheden, så vi opfordrer til, at alle forældre sætter sig ind i reglerne,” siger Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet.
LYS PÅ sætter fokus på synlighed i mørket
Undersøgelsen kommer samtidig med, at Cyklistforbundet i november kører skolekampagnen LYS PÅ for landets tredje klasser med støtte fra GF Fonden. Kampagnen sætter fokus på, at børn og unge skal være synlige i trafikken i den mørke tid. Næsten 600 tredjeklasser og 13.000 elever landet over er med i kampagnen, som udover at lære børnene om lys og reflekser også har til formål at give deres forældre mere viden om reglerne.
Undersøgelsen viser desuden, at hver tiende forælder ved, at barnet har cyklet uden lys inden for det seneste år.
Hos GF Fonden understreger resultaterne behovet for at sætte fokus på børns synlighed i trafikken.
"Man kan ikke fjerne al utryghed i trafikken med lys og reflekser. Men som forælder kan man gøre noget meget konkret for at gøre sit barn mere synligt. Tjek lygterne, tjek reflekserne, og gør det til en vane sammen med barnet. Det gælder også, når børnene bliver så store, at de selv tager mere ansvar for cyklen," siger Helle Nielsen, uddelingschef for GF Fonden.
Alle de lovpligtige reflekser er vigtige, men ikke mindst dem, der bevæger sig.
"Undersøgelser viser, at ikke mindst de bevægelige reflekser, der skal sidde på pedalerne og hjulene, øger synligheden betragteligt, og vi opfordrer faktisk til, at forældrene supplerer de lovpligtige reflekser på cyklen med reflekser på tøjet. Det kan være reflekser på bevægelige kropsdele, som fx benene,” siger Kenneth Øhrberg Krag, der er direktør i Cyklistforbundet.
Andre resultater fra undersøgelsen:
- For mange børn cykler uden lys på. Hver tiende forælder ved, at barnet har cyklet uden lys inden for det seneste år
- Glemte lygter og flade batterier er blandt de hyppigste årsager til manglende lys
- Næsten hver femte forælder tror, at lyset først skal tændes, når gadelygterne gør. 76 procent ved, at cykellygterne skal være tændt fra solnedgang til solopgang og ved nedsat sigtbarhed
Her er reglerne for reflekser:
- En hvid refleks foran
- En rød refleks bagpå
- Gule reflekser på pedalerne
- Reflekser i egerne eller reflekterende dækstriber på begge hjul
Lys op i trafikken - og bliv set i mørket | GF Fonden
…………………………………………………………………………………
Fakta om undersøgelsen
- Undersøgelsen omfatter 1.207 forældre med hjemmeboende børn mellem 3 og 17 år.
- Data er indsamlet 20.-30. oktober 2026.
- Undersøgelsen er gennemført som et online spørgeskema i et dansk forbrugerpanel.
Find hele undersøgelsen vedhæftet.
Om LYS PÅ
LYS PÅ er Cyklistforbundets landsdækkende lygte- og reflekskampagne, som sætter fokus på synlighed og sikkerhed i trafikken i den mørke tid.
Kampagnen har fokus på børn og deres færden i trafikken – og på viden om, hvordan cykellygter og reflekser bruges korrekt og lovligt.
LYS PÅ afholdes hvert år i november. Med støtte fra GF Fonden.
Den er gratis at deltage i.
Kontakter
Rikke Stange LaursenKommunikation og presseGF Fonden
Journalist
Billeder

Vedhæftede filer
Links
Følg pressemeddelelser fra GF Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Fonden
Tung trafik holder børnene fra cyklen: Nu får børnehave sit eget cykelunivers12.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Mejls og omegn bor mange familier ud til veje med tung landbrugstrafik, og derfor er cyklen ikke en naturlig del af børnenes dagligdag. Nu tager den lokale børnehave sagen i egen hånd og øver cykling med børnene hver eneste dag i nybygget cykelunivers.
"Nu er jeg ikke bange mere": Flygtningekvinder lærer at cykle i Skive8.10.2026 13:23:13 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat har Kultur på Tværs indsamlet og renoveret 89 brugte cykler, som sammen med gratis cykelkurser skal hjælpe flygtningekvinder til større frihed og selvstændighed i hverdagen.
Ny cykelbane i Hjortshøj skal få flere børn til at cykle2.10.2026 09:08:02 CEST | Pressemeddelelse
Børn cykler markant mindre i dag end for 30 år siden. Med en ny offentlig cykelbane i Hjortshøj vil Virupskolen og Dansk Skolecykling give børn mere erfaring på cyklen og gøre det lettere for forældre at sende dem ud i trafikken på egen hånd.
Ørstedskolens elever ønskede mere cykling – og fik undervisning af Danmarks bedste BMX-kører23.9.2026 14:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af et samarbejde mellem Ørstedskolen og SDU pegede eleverne selv på cykling som en vej til mere bevægelse i hverdagen. Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat er ønsket nu blevet til virkelighed med 10 nye cykler og undervisning af BMX-profilen Magnus Dyhre.
Undervisning og personlige historier skal få flere unge sikkert gennem trafikken18.9.2026 09:39:48 CEST | Pressemeddelelse
Er du født i 00'erne, er risikoen for at blive involveret i en alvorlig trafikulykke markant højere end for gennemsnitsbefolkningen. Hvis kurven skal knækkes, kræver det bl.a. mere færdselsundervisning og stærke personlige fortællinger, der sætter sig fast hos de unge, mener Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden (kommunale tal).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum