ERGO Forsikring A/SERGO Forsikring A/S

Munich Re øger overskuddet til 5,7 mia. euro og opjusterer forventningerne til 2026

13.11.2026 10:00:00 CET | ERGO Forsikring A/S | Pressemeddelelse

Del

Den internationale forsikringskoncern Munich Re har øget sit nettoresultat med knap 10 pct. i årets første ni måneder og hæver nu forventningerne til årets samlede overskud til 6,6 mia. euro. Samtidig bidrager datterselskabet ERGO Group med 819 mio. euro til koncernens samlede indtjening.

Den internationale forsikringskoncern Munich Re fortsætter den positive udvikling i 2026. Det viser koncernens regnskab for tredje kvartal, som netop er offentliggjort. I årets første ni måneder har Munich Re øget sit nettoresultat med knap 10 pct. til 5,7 mia. euro, mens forsikringsindtægterne er steget til 46,6 mia. euro mod 45,2 mia. euro i samme periode sidste år.

Fremgangen skyldes blandt andet vækst inden for genforsikring af livs- og sundhedsforsikringer, en solid indtjening fra koncernens øvrige forsikringsforretning og lavere udgifter til storskader end forventet.

På baggrund af de positive resultater opjusterer Munich Re nu forventningerne til årets samlede nettoresultat fra 6,3 mia. euro til 6,6 mia. euro.

ERGO Group bidrager med 819 mio. euro til koncernens indtjening
ERGO Group, der blandt andet omfatter det nordiske forsikringsselskab ERGO Forsikring A/S, har i årets første ni måneder bidraget med 819 mio. euro til Munich Res samlede nettoresultat. Det er en stigning fra 796 mio. euro i samme periode sidste år. Samtidig er forsikringsindtægterne vokset med godt 8 pct. til 17,4 mia. euro.

Væksten er blandt andet drevet af fremgang på det tyske marked og en positiv udvikling i den internationale forsikringsforretning, herunder flere af koncernens større europæiske datterselskaber. I tredje kvartal alene bidrog ERGO Group med et nettoresultat på 263 mio. euro og forsikringsindtægter på 6,2 mia. euro.

Hos ERGO Forsikring A/S, der opererer i Danmark, Norge og Sverige, vækker koncernens resultater stor tilfredshed.

”Vi er stolte af at være en del af en koncern, der leverer så stærke resultater. Det er først og fremmest en præstation, som skyldes vores dygtige medarbejdere og det tætte samarbejde på tværs af organisationen. I Norden har vi store ambitioner for de kommende år, og det er motiverende at være en del af en koncern, der både har styrken og viljen til at fortsætte væksten,” siger Ronald Kraule, administrerende direktør for ERGO Forsikring A/S.

Stærk kapitalposition understøtter vækstambitionerne
Munich Re fastholder samtidig en solid kapitalposition med en solvensprocent på 301 pct. ved udgangen af tredje kvartal mod 298 pct. ved udgangen af 2025. Koncernens egenkapitalforrentning udgjorde 21,9 pct. i årets første ni måneder.

Nøgleord

Kontakter

Amanda Grøntved-GrubePR-rådgiverHolm Kommunikation

ergo@holm.dk

Peter Steen OlsenNordisk CFO og talsmand for ERGO Forsikring A/S

OM ERGO Forsikring

ERGO Forsikring A/S er et førende forsikringsselskab i Norden, dannet på baggrund af fusionen mellem Europæiske Rejseforsikring A/S og ERGO Forsikring AS. Selskabet fokuserer på sundheds- og rejseforsikring i Danmark, Norge og Sverige. ERGO Forsikring A/S er en del af ERGO Group AG, en af de førende tyske og internationale forsikringskoncerner og hovedselskabet inden for primær forsikring i Munich Re.

Følg pressemeddelelser fra ERGO Forsikring A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ERGO Forsikring A/S

Ny rapport: Global uro gør det markant dyrere at få syge og tilskadekomne rejsende hjem9.10.2026 11:31:02 CEST | Pressemeddelelse

En ny rapport fra Euro-Center, der er samarbejdspartner til ERGO Forsikring, viser, at den geopolitiske situation, der er udsprunget af konflikten i Mellemøsten, har gjort det markant dyrere at få syge og tilskadekomne rejsende hjem. Det er ikke en udgift, forsikrede mærker på nuværende tidspunkt, men for de 25 pct. af danskerne, der ikke har en rejseforsikring, kan det få store konsekvenser.

ERGO Forsikring går i offensiven: udruller næste fase i lanceringen af sundhedsforsikringer i Danmark11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Tidligere i år lancerede ERGO Forsikring en ny sundhedsforsikring til danske virksomheder. Nu tager selskabet næste skridt i sin ambitiøse vækstplan mod at få produktet bredere ud gennem nye og eksisterende distributionspartnerskaber. Derfor samlede ERGO ledende forsikringsmæglere og brancheaktører i Parken i København til en præsentation af deres sundhedsforsikring og innovative sundhedsapp.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye