Lækagen findes i felten, men den spores i ledningsregistret
12.11.2026 14:54:31 CET | InboundCPH A/S | Pressemeddelelse
Danske vandselskaber taber i gennemsnit 7,5 procent af vandet på vej til forbrugerne. Om lækagen bliver fundet hurtigt, afhænger ofte mindre af lytteudstyret og mere af, hvor godt selskabet kender sit eget ledningsnet.
Vandtabet er lavt, men det koster stadig
Ifølge DANVAs benchmarking, Vand i tal 2025, var det simple gennemsnit 7,5 procent i 2024 for
77 selskaber. Det svarer til 1,47 kubikmeter pr. kilometer ledning i døgnet.
Det lave niveau dækker over store forskelle. Tretten selskaber måtte betale det, branchen
kalder strafafgift, fordi deres vandtab lå over 10 procent. Reglen har eksisteret siden 1993. Den
betyder, at afgiften på 6,37 kroner pr. kubikmeter beregnes af mindst 90 procent af den
udpumpede mængde, uanset hvor meget der faktisk når frem til kunderne.
For et selskab over grænsen betaler man altså afgift af vand, der aldrig blev solgt.
Ledningsnettet bliver ældre end det fornyes
Vandtab hænger tæt sammen med ledningsnettets alder og materialer. DANVA skriver selv, at
alder og materialer har stor indflydelse på vandtabet.
Tallene for fornyelse viser, at udfordringen vokser. Den årlige fornyelsesgrad var 0,54 procent i
2024 som vægtet gennemsnit. De ledninger, der blev gravet op, var i gennemsnit 56 år gamle,
mod en forventet levetid på 75 år. Samlet skal vandsektoren ifølge DANVA investere omkring
850 milliarder kroner frem mod 2070.
Når hver krone til fornyelse skal prioriteres, bliver det afgørende at vide præcist, hvilke
ledninger der ligger hvor, hvor gamle de er, og hvad de er lavet af.
Lækagesøgning er først og fremmest en dataopgave
De fysiske metoder til lækagesøgning er velkendte. DANVA nævner sektionsinddeling med
flowmåling, analyse af natflow, fjernaflæste målere og lyttemetoder. Fælles for dem er, at de
indsnævrer et område, før nogen graver.
Det er her, ledningsregistret bliver afgørende. Natflow i en sektion viser, at der er et tab.
Registret skal vise, hvilke ledninger, stik og ventiler der ligger i sektionen, så lyttearbejdet kan
målrettes. Er registret upræcist, bliver søgefeltet større, og opgravningen kan ramme forkert.
Når bruddet er fundet, skal driften vide, hvilke ventiler der skal lukkes, og hvilke kunder der
mister vand. Det kræver, at registret ikke kun viser ledningerne som streger på et kort, men også hvordan de hænger sammen. Det er netop den forskel, Geoinfo som dansk distributør af ArcGIS
fra Esri fremhæver i sit arbejde med forsyningernes ledningsdata: et register, der kun kan vise,
og et netværk, der kan spore.
Loven stiller ikke krav til nøjagtighed
For forsyningerne hænger ledningsregistret tæt sammen med Ledningsejerregistret (LER 2.0),
som Klimadatastyrelsen administrerer. Siden 1. juli 2023 har ledningsejere skullet udlevere
digitaliserede og standardiserede oplysninger via LER, som hovedregel inden for to timer.
LER-loven fastsætter dog ikke regler om, hvor nøjagtige ledningsoplysningerne skal være.
Ledningsejeren skal angive en nøjagtighedsklasse fra 0,25 meter til over 2 meter. Ledninger, der
er registreret før 1. juli 2023, må stå som ukendt.
Det betyder, at et ledningsregister kan opfylde loven og stadig være for upræcist til målrettet
lækagesøgning og fornyelsesplanlægning. Lovkravet handler om, at oplysningerne kan
udleveres. Det handler ikke om, at de er gode nok til drift.
Fem krav til et ledningsregister, der kan bruges til drift
Skal registret bære lækagesøgning og fornyelse, bør det opfylde fem krav.
- Kendt nøjagtighed på alle ledninger. Ledninger med ukendt nøjagtighed bør opmåles eller
vurderes, når der alligevel graves. - Alder og materiale på hver strækning. Uden dem kan fornyelsen ikke prioriteres efter risiko.
- Sammenhængende netværk. Ledninger, ventiler og stik skal være forbundet i en
netværksmodel, så man kan spore, hvad et brud påvirker. - Kobling til målerdata. Sektioner og målere skal kunne kobles til de ledninger, de dækker, så
natflow kan omsættes til et søgeområde. - Én opdateret kilde. Ændringer fra felten skal ind i samme register, som både drift,
planlægning og LER-udlevering henter fra.
Netværksmodeller samler registret og driften
Krav nummer tre er det, flest registre mangler. Et klassisk ledningsregister gemmer ledninger
som separate linjer. En netværksmodel gemmer også, hvordan de hænger sammen.
Esris ArcGIS Utility Network er bygget til netop det. Ifølge Esri samler den forsyningsnettet i én
samlet model og gør det muligt at spore, hvordan vand, gas eller el løber gennem nettet. Ved et
vandbrud kan modellen for eksempel vise, hvilke ventiler der skal lukkes. I Danmark beskriver
Geoinfo ArcGIS Utility Network som den nye standard for datamodellering af forsyningsnetværk,
og selskabet tilbyder både løsningen og kurser i at konfigurere den.
Fordelen ved en netværksmodel er, at samme data bruges til flere formål. Sporing ved brud,
prioritering af fornyelse og udlevering til LER henter fra ét register i stedet for to eller tre, der
skal holdes ajour hver for sig.
Hvad en bedre datamodel ikke løser
En netværksmodel finder ikke lækager af sig selv. Den gør søgningen mere præcis, men
lyttearbejde, målinger og opgravning er stadig nødvendige.
Den kræver også en investering i data. Skal en eksisterende ledningsregistrering flyttes til en
netværksmodel, skal forbindelser ofte rettes og mangler udfyldes. For et mindre vandværk med
et enkelt net og lavt vandtab kan et velholdt klassisk register være tilstrækkeligt.
Endelig er datakvalitet en opgave, der aldrig bliver færdig. Den bedste model mister værdi, hvis
ændringer fra felten ikke bliver registreret. Uanset om forsyningen vælger ArcGIS Utility
Network med Geoinfo som partner eller en anden løsning, er det disciplinen i registreringen, der
afgør, om lækagen bliver fundet i første forsøg.
Følg pressemeddelelser fra InboundCPH A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra InboundCPH A/S
Sådan opnår du dækning ved tyveri fra varebil og byggeplads: Natbetingelsen forklaret2.11.2026 12:51:26 CET | Pressemeddelelse
En låst varebil er ikke nødvendigvis det samme som fuld forsikringsdækning. Det afgørende er, om de stjålne genstande, som f.eks. værktøj, er omfattet, hvor bilen holder parkeret, hvornår på døgnet tyveriet sker, og om kravene til tyverisikring og dokumentation herfor, er opfyldt. Her er reglerne oversat til en praktisk rutine for arbejdsdagen.
Bedste klinik i København til Profhilo Structura? Derfor bør erfaring afgøre dit valg27.10.2026 13:41:10 CET | Pressemeddelelse
Når du søger den bedste klinik i København til Profhilo Structura, bør valget ikke alene handle om pris eller beliggenhed.
Er en sparekasse et bedre valg end en stor bank?21.9.2026 09:45:25 CEST | Pressemeddelelse
En stor bank kan tilbyde skala og mange specialister. En lokal sparekasse kan til gengæld give familien en tættere relation, lokalt kendskab og hjælp, der tager udgangspunkt i hele økonomien.
Hvordan vælger jeg bank? 7 spørgsmål du bør stille dig selv21.9.2026 09:40:09 CEST | Pressemeddelelse
Den rigtige bank skal passe til både familiens hverdag, økonomi og planer. Brug de syv spørgsmål som en konkret tjekliste, når du sammenligner banker og overvejer et skifte.
Delfi Technologies indgår nyt samarbejde med Hanshow om digitale prisskilte7.8.2026 10:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Delfi Technologies styrker sin position på markedet for digitale prisskilte gennem et nyt samarbejde med Hanshow. Samarbejdet giver virksomheden mulighed for at tilbyde sine kunder en driftssikker og gennemprøvet løsning til en markant mere attraktiv pris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum