DSK - De Samvirkende Købmænd

Billigere benzin og diesel trækker grænsehandlen hjem

12.11.2026 10:53:33 CET | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse

Del

De Samvirkende Købmænd hilser dagens skatteaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti velkommen. Når afgiften på benzin og diesel sænkes, bliver det mindre attraktivt at køre over grænsen og vi kan dermed hjemtage en større del af grænsehandlen.

Kvinde tanker sin bil
Kvinde tanker sin bil AI generet billede

Med aftalen bliver benzin og diesel cirka to kroner billigere pr. liter i 2027. For De Samvirkende Købmænd (DSK) er det et vigtigt skridt i kampen mod grænsehandlen, som hvert år sender milliarder af kroner ud af landet til butikker i Tyskland og Sverige.

”Det er en god nyhed for de danske købmænd og for de lokalsamfund, der i dag mister omsætning på grund af grænsehandlen. Når brændstof er billigere på den anden side af grænsen, er det med til at øge interessen for at køre over grænsen efter slik, sodavand, øl og vin, men også madvarer og andre husholdningsprodukter, der er billiger på grund af den danske moms og de høje afgifter. Ved at sænke afgiften på benzin og diesel herhjemme fjerner vi et væsentligt incitament til at køre over grænsen – og dermed kan vi trække en del af grænsehandlen hjem til Danmark,” siger Jannick Nytoft, administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd.

Ifølge DSK’s egne analyser køber danskerne dagligvarer i Tyskland og Sverige for 9–9,4 mia. kr. om året, og den samlede grænsehandel anslås til omkring 14 mia. kr. Næsten to ud af tre danskere har handlet i Tyskland inden for det seneste år, og over en tredjedel har handlet i Sverige.

”Grænsehandlen viser med al tydelighed, at afgifter flytter forbruget. Det gælder brændstof, og det gælder i lige så høj grad slik, chokolade, øl og sodavand. Aftalen i dag er et skridt i den rigtige retning, men lettelsen er midlertidig. Hvis vi for alvor skal have grænsehandlen hjem, skal afgiftsniveauet ned på varer, som danskerne i dag kører efter syd og øst for grænsen,” siger Jannick Nytoft.

De Samvirkende Købmænd vil fortsat arbejde for:

  • en afgiftsreform, der sænker eller harmoniserer afgifterne på bl.a. chokolade, slik, øl og vin
  • lavere afgifter og moms på fødevarer, så danske priser kan konkurrere med nabolandenes
  • indførelse af dåsepant i Tyskland
  • at konsekvenserne for købmænd i yder- og grænseområder vægtes, når der træffes afgiftspolitiske beslutninger

Kontakter

Om De Samvirkende Købmænd

Vi passer godt på de danske købmænd.

Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.

De Samvirkende Købmænd (DSK) er brancheorganisation for knap 1.500 købmænd i både Danmark og Grønland. Medlemmerne omfatter MENY, SPAR, Min Købmand og LetKøb samt REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg Supermarked, ABC Lavpris, Circle K, Q8 og Alma. Dertil kommer grossisterne Dagrofa Foodservice og REMA distribution samt de to grønlandske medlemmer som er Pisiffik og Pilersuisoq. Udgangspunktet er, at sammen står vi stærkere!

Vi arbejder politisk for bedre vilkår for de danske købmænd, hvor vi løbende formår at skabe resultater til gavn for de mange engagerede købmænd rundet om i landet. Takket være sammenholdet om en stærk brancheorganisation har DSK mulighed for at påvirke politiske forhandlinger om bl.a. butikstyveri, grænsehandel, fødevarelovgivning, afgifter, planlov osv.

Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye