Stærk vision og tillidsbaseret ledelse sikrer Kim Hyldahl og David Skjødt fra Mos Mosh prisen som Årets Ejerleder 2026

12.11.2026 19:41:30 CET | PwC | Pressemeddelelse

Del

Kim Hyldahl og David Skjødt fra Mos Mosh A/S vinder prisen som Årets Ejerleder 2026 ved landskåringen hos PwC i Hellerup. Ejerlederne har på under to årtier skabt en dansk modevirksomhed med internationale aktiviteter gennem et vedvarende fokus på kreativitet, kvalitet og løbende produktudvikling.

Kim Hyldahl og David Skjødt fra Mos Mosh er Årets Ejerleder 2026
Kim Hyldahl og David Skjødt fra Mos Mosh er Årets Ejerleder 2026

Kim Hyldahl og David Skjødt fra Mos Mosh har opbygget en sund forretning og leveret markante resultater i en branche præget af hård konkurrence. Virksomheden tog form ved Kims skrivebord i 2010, hvor han udviklede en kollektion på kun syv par jeans, hvilket var alt, han kunne skaffe kapital til i opstarten. David kom ind i virksomheden i 2013, og siden har de drevet virksomheden sammen med udgangspunkt i en stærk entreprenørånd. 

”Kim og David er visionære og handlekraftige ejerledere, der har udvist mod til at forfølge deres forretningsidé og gå deres egne veje. I takt med virksomhedens vækst har de samtidig fokuseret på at fastholde den kultur, kreativitet og jordnære tilgang, som de har skabt virksomheden ud fra,” siger Ulrik Ræbild, ansvarlig for Årets Ejerleder og partner i PwC. 

Ejerlederne har ikke kun investeret i nye produkter og brands, men også i mennesker, og de arbejder aktivt på at udvikle virksomhedens ledere. For Kim og David er det vigtigt at uddelegere ansvar, og ledelsesgruppen består i dag af 10 ledere med forskellige ansvarsområder. 

"For Kim og David handler ledelse om at have tillid til medarbejderne og sikre, at beslutningerne træffes tæt på forretningen. Deres ledelsesstil bygger på en grundtanke om, at gode idéer kan opstå på alle niveauer i organisationen, og de fortjener at blive anerkendt for deres jordnære og tillidsbaserede ledelse,” fortæller Ulrik Ræbild. 

Ledelse med fokus på fornyelse og udvikling 
Trods virksomhedens markante vækst de seneste år prioriterer Kim og David fortsat at være tilgængelige som ledere og involverede i den daglige drift og udvikling. De har bl.a. stået i spidsen for at udvikle virksomhedens produkter og brands løbende, bl.a. med lanceringen af en herrekollektion. 

”Kim og David har formået at skabe vækst og samtidig bevare en sund indtjening. Det har de gjort ved at sikre virksomheden en stærk identitet gennem løbende udvikling af produkter og brands. Det vidner om en ambitiøs og innovativ ledelsesstil, hvor de har fokus på at skabe nyt i stedet for at forfølge andres spor,” siger Rune Møller, direktør for Jyske Bank Erhverv. 

Hos Dansk Erhverv glæder man siger over at kunne være med til at hylde vinderne af Årets Ejerleder 2026: 

”Som ejerledere har Kim og David sikret Mos Mosh en stærk position gennem et vedvarende fokus på produktudvikling, kvalitet og langsigtede relationer. Deres indsats har været med til at sikre virksomheden en stærk position i et konkurrencepræget marked og står som et stærkt eksempel på ejerledernes vigtige rolle i at styrke det danske erhvervsliv,” siger Natasha Brandt, kommerciel medlemsdirektør i Dansk Erhverv. 

Om Mos Mosh A/S 
Mos Mosh blev grundlagt af Kim Hyldahl i 2010 ud fra visionen om at skabe et stærkt modebrand med fokus på kvalitet, pasform og design. Fra start har virksomheden været drevet ud fra ambitionen om at etablere en international modevirksomhed, hvilket er blevet indfriet gennem løbende produktudvikling og ekspansion, fx har Mos Mosh udvidet med en herrekollektion. I dag forhandler Mos Mosh sine produkter via både onlinehandel og fysiske butikker i København, Amsterdam og Hamborg. 

Kontakt 
For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC, Trine Tapdrup, på mobil 6057 7067 eller pressechef i Jyske Bank, Susanne Faber, på mobil 2629 1129 eller mediechef Søren Domino fra Dansk Erhverv på mobil 2670 4917. 

Fakta om Årets Ejerleder 2026 
PwC, Jyske Bank, Dansk Erhverv og Finans står bag Årets Ejerleder, der i år afholdes for 23. gang. Årets tema er ejerledernes investeringskraft. 

Landsjuryen består af Signe Skarequist, vicedirektør i Dansk Erhverv, Rune Møller, direktør for Jyske Bank Erhverv, Ulrik Ræbild, partner og ansvarlig for Årets Ejerleder i PwC, og Dorte Milling, ejerleder i Milling Hotels A/S. 

Tidligere landsvindere 
Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels A/S (2025), Berit Willumsgaard og Søren Rasmussen fra Albatros Travel (2024), Mikkel Grene fra Søstrene Grene ApS (2023), Layland Barker fra Titan Containers A/S (2022), Peter Vang Christensen fra Plantorama A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga. COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007)

Om PwC

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

Familien Due Jensen modtager Årets Hæderspris 202612.11.2026 19:46:42 CET | Pressemeddelelse

Årets Hæderspris 2026 går til familien Due Jensen, der grundlagde og fortsat står bag den familie- og fondsejede virksomhed Grundfos. Gennem mere end 80 år har familien og virksomheden haft en markant og vedvarende indflydelse på dansk erhvervsliv og det globale marked for vandteknologi og pumpeløsninger. Hædersprisen uddeles af PwC sammen med Jyske Bank og Dansk Erhverv. Det er 10. gang, at Hædersprisen uddeles.

Langsigtet vækst og strategiske investeringer: Anders Moestrup Rasmussen fra AKJ Industri vinder Årets Temapris 202612.11.2026 19:42:44 CET | Pressemeddelelse

Ejerleder Anders Moestrup Rasmussen fra AKJ Industri ApS fik tildelt Temaprisen ved landskåringen af Årets Ejerleder 2026. Temaprisen uddeles til en ejerleder, der i særlig grad har udmærket sig inden for årets tema 'ejerledernes investeringskraft'. Anders modtog prisen for sin evne til at realisere værdifulde investeringer og sikre virksomheden større økonomisk robusthed.

Fælles cybertrusler stiller større krav til nordisk resiliens6.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Cybertrusler går i stigende grad på tværs af landegrænser. Geopolitiske spændinger, den hurtige udvikling inden for AI og voksende digitale afhængigheder udsætter organisationer i hele Norden for fælles og stadig mere komplekse risici. For at give kunderne hurtigere adgang til den specialistviden og kapacitet, de har brug for, samler PwC omkring 250 cybersikkerhedsspecialister fra Sverige, Norge, Danmark og Finland i et fælles nordisk initiativ.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye