TEKNIQ

TEKNIQ: Billigere brændstof bremser den grønne omstilling

12.11.2026 10:10:16 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Del

Regeringens skatteaftale holder hånden under elbilerne, men gør samtidig benzin og diesel billigere. Det sender et forkert signal, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Adm. direktør for erhvervsorganisationen TEKNIQ, Troels Blicher Danielsen
Adm. direktør for erhvervsorganisationen TEKNIQ, Troels Blicher Danielsen

Regeringen og Dansk Folkeparti lægger med en ny skatteaftale op til at sænke afgiften på benzin og diesel fra næste år. Samtidig udskyder skatteaftalen den planlagte indførelse af registreringsafgift på elbiler et år.

Det er to beslutninger, der trækker i hver sin retning, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ

- Man kan ikke speede den grønne omstilling op med den ene hånd og træde på bremsen med den anden. På den ene side holder regeringen hånden under elbilerne og på den anden gør man benzin og diesel billigere. Det hænger slet ikke sammen, og der er brug for, at vi kan regne med den politiske kurs, siger Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i TEKNIQ.

Tænk langsigtet
Der er brug for, at danskerne kan stole på den langsigtede retning, når de investerer i elbiler, elvarebiler og den nødvendige ladeinfrastruktur.

- Den grønne omstilling kræver en kurs, der holder længere end én skatteaftale. En permanent fjernelse af elafgiften havde været bedre for alle danskere, for den grønne omstilling bygger på, at vi elektrificerer samfundet. Det handler om det samfund, vi giver videre til vores børn og børnebørn og ikke kun de investeringer, vi laver nu og her, siger Troels Blicher Danielsen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Adm. direktør for erhvervsorganisationen TEKNIQ, Troels Blicher Danielsen
Adm. direktør for erhvervsorganisationen TEKNIQ, Troels Blicher Danielsen
Download

Om TEKNIQ

Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 83.000 medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye