Simple Agency Group A/S

Tre selskaber i Simple Agency Group er Børsen Gazeller 2026

12.11.2026 09:44:10 CET | Simple Agency Group A/S | Pressemeddelelse

Del

Simple Agency Group har tre selskaber på årets liste over Børsen Gazeller. Alle tre har mindst fordoblet deres bruttofortjeneste på fire år.

Antallet af Børsen Gazeller falder for andet år i træk. Alligevel har tre selskaber i Simple Agency Group mindst fordoblet deres bruttofortjeneste over fire år og er dermed på årets gazelleliste.

Det drejer sig om Wahlgreen IT, OneOffice og Simple ERP Øst. De er alle en del af Simple Agency Group, der har hovedkontor på Galoche Allé i Køge.

Wahlgreen IT og OneOffice står for IT-drift, servere, netværk og IT-sikkerhed for små og mellemstore virksomheder. Simple ERP Øst implementerer økonomi-, lager- og produktionssystemer.

”Tre af vores virksomheder er blevet gazeller i et år, hvor det er blevet sværere. Teknologien bliver mere kompleks, og virksomhederne har brug for en partner, der kan få det hele til at hænge sammen,” siger Mike Valencia, Group CEO i Simple Agency Group, og fortsætter.

”Vi køber ikke virksomheder for at sælge dem igen. Vi bygger videre med de mennesker, der har skabt dem. Det giver kunderne en tæt, lokal relation og en koncerns kapacitet bag sig.”

Færre gazeller på landsplan

I år er 2.704 virksomheder kåret som Børsen Gazelle. Det er 8 pct. færre end sidste år og det andet fald i træk efter rekorden på 3.012 gazeller i 2024.

For at blive gazelle skal en virksomhed mindst fordoble sin omsætning eller bruttofortjeneste over fire regnskabsår og have vækst i hvert af de fire år.

Kontakter

Om Simple Agency Group A/S:

Simple Agency Group blev grundlagt i Køge i 2010. I dag er vi en nordeuropæisk teknologikoncern af selvstændige selskaber inden for IT, webudvikling, digital marketing og maritim infrastruktur - med mere end 7.000 kunder i Norden.

Vi bygger fremtidens IT med mennesker i fokus.

Følg pressemeddelelser fra Simple Agency Group A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Simple Agency Group A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye