Banedanmark

Kom til infomøde om elektrificeringen af jernbanen i Aarhus

12.11.2026 09:36:17 CET | Banedanmark | Pressemeddelelse

Del

Borgerne inviteres endnu en gang forbi Aarhus Rådhus for at høre om det kommende arbejde på Aarhus H-projektet, nu hvor elektrificeringen for alvor er kommet i gang.

Opsætning af kørestrømsledninger
Elekrificeringen er den sidste del af den store ombygning af Aarhus H Banedanmark

Siden foråret 2025 har Aarhus Hovedbanegård været en af jernbanens største byggepladser. Spor og perroner er fornyet, hastigheden opgraderet, og de gamle analoge signaler er udskiftet med et nyt, digitalt signalsystem. Jernbanen i Aarhus er nu et stort skridt nærmere eltog, men inden der fløjtes til afgang, skal der etableres kørestrøm. Når master og køreledninger er på plads, fuldendes elektrificeringen af hovedstrækningen mellem København og Aalborg Lufthavn.

Kom og hør om arbejdet og de store gule maskiner, der nu skal fuldende Aarhus H-projektet med 600 kørestrømsmaster. Projektchef Martin Løgstrup Jensen og hans kolleger holder oplæg om elektrificeringen og fortæller samtidig om, hvad du som nabo og passager kan forvente.

Tid
Torsdag den 19. november 2026 kl. 17.00-19.00.

Adresse
Aarhus Rådhus
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

Tilmeld dig her: Infomøde Aarhus Rådhus | Arrangementet
(Der er plads til 300 deltagere, så tilmelding er nødvendig).

Fakta om elektrificeringen i Aarhus

  • I Aarhus opsætter vi 600 kørestrømsmaster og trækker mere end 22,8 kilometer kørestrømsledning.
  • Vi er i gang med at udføre prøvesugninger ved hvert af de kommende mastefundamenter for at kunne omlægge eventuelle kabler og dræn.
  • Betonfundamenterne, som masterne skal monteres på, bankes herefter 6-9 meter ned i jorden.
  • Kørestrømsmasterne er designet til at holde køreledningen i en højde på 5,3-5,5 meter over skinnerne.
  • Køretråden skal forsyne togene med strøm, som ledes frem til togene fra fordelingsstationer, hvor den transformeres fra 150 kV til de 25 kV, som togene bruger. Strømmen kommer fra fire transformerstationer i Svenstrup, Randers, Hatting og Fredericia.
  • Der kan være op til 110 meter mellem masterne ude på strækningen. På stationer er afstanden dog noget kortere, helt ned til 15 meter.

Om Banedanmark

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere, som forvalter den danske jernbane. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne eltog, mens vi kører på den gamle. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger samtidigt med, at vi bygger en helt ny togkorridor til Europa og udruller nye signaler og elektrificerer. Dermed skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen.

https://www.bane.dk/

Følg pressemeddelelser fra Banedanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Banedanmark

Vær med til at fejre den nyrenoverede hovedbanegård i Aarhus21.10.2026 12:24:04 CEST | Pressemeddelelse

Siden foråret 2025 har Aarhus Hovedbanegård været en af jernbanens største byggepladser, hvor Banedanmark har gjort banen klar til fremtidens tog og fremtidens passagerer. Den sidste skinne er nu udskiftet, perronerne er forlænget, togene kører på det nye signalsystem, og cyklerne er tilbage på Bruuns Bro. Søndag den 1. november markerer Banedanmark den store ombygning af Aarhus H, hvor der nu kun mangler at blive etableret kørestrøm på strækningen ind og ud af Smilets By. På dagen viser de fagfolk, der har været med til at forny jernbanen i Aarhus, rundt på Aarhus H. De fortæller om arbejdet med sporfornyelsen, udrulning af det nye, digitale signalsystem, opgraderingen af stationen med de forlængede perroner og etableringen af det helt nye spor 8. ”Aarhusianerne har udvist stor tålmodighed, imens Banedanmark har gennemført den største ombygning af Aarhus H, siden den nuværende banegård blev taget i brug i 1929. Vi glæder os til at vise resultatet af anstrengelserne, nu hvor byggehegne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye