70 år med Spies: Et kig i Spies' uniformsarkiv
14.11.2026 07:16:00 CET | Spies | Pressemeddelelse
I årtier sørgede Spies' uniformsafdeling for, at guider og sælgere stod knivskarpt. Nu fortæller Elin Andersen historien om en afdeling, hvor der altid var travlt, og hvor detaljerne betød alt.

Nederdelene skulle gå ned over knæene, ingen bukser til kvinderne, og mødte man på arbejde i en krøllet skjorte, blev man sendt hjem.
Det er blandt andet nogle af fortidsminderne, de gamle uniformer kan fremkalde, når man dykker ned i Spies’ gamle uniformsafdeling.
I anledning af, at det i denne uge er 70 år siden, Spies indrykkede sin første annonce, ser vi tilbage på 70 år i branchen med alt, hvad det indebærer. I denne artikel ser vi tilbage på mange årtier med egen uniformsafdeling.
En afdeling, der har været lukket i 19 år, men hvor der i dens levetid altid var travlt. Dengang havde Spies omkring 300 guider og rigtig meget salgspersonale ude på Spies’ danske salgskontorer – og alle bar uniformer.
Afdelingen bestod af to medarbejdere, og den lå på Nyropsgade, nede i kælderen ved det, der i dag er kendt som Bremen.
- Der var intet dagslys. Vi havde nogle kæmpe dampanlæg og dampede mange uniformer hver dag. Det var vigtigt for os, at uniformerne stod helt skarpt, fortæller 69-årige Elin Andersen, der også selv skulle bære uniform, skønt hun ikke havde kontakt med Spies’ gæster.
Fra blazerjakke til cardigan
Hun arbejdede i uniformsafdelingen i 12 år, indtil den i 2007 lukkede. I dag er hun stadig ansat i Spies på 31. år. Siden arbejdet med uniformerne har hun tilsluttet sig kundeservice på Spies’ kontor i Ørestaden.
Elin fra Nordjylland forelskede sig i en københavner, og da hun i avisen kort efter læste, at de søgte en medarbejder til uniformsafdelingen med lokation i København, tog hun springet. Hun er uddannet håndarbejdslærer og har undervist på aftenskolen i syning, så matchet lå lige for.
- Dengang var uniformerne jo mere ”fine”, end de er i dag. Kvinderne bar alle nederdele, alle var iført nystrøgede skjorter og blazersæt med knapper i messing. I dag har guiderne mere løst tøj på i form af T-shirts og cardigans, fortæller Elin.
Protokollen var ikke glad for guiden i Gambia
- I min tid syede vi ikke selv uniformerne. Vi fik dem syet i Odense af firmaet Olino, og så tilpassede vi selv uniformerne. Herrebukserne var f.eks. det, som vi kalder for ”rå i længden”, så de skulle altid tilpasses den enkelte guides højde, fortæller Elin.
Når guiderne mellem hver sæson vendte hjem til Danmark, aflagde de uniformsafdelingen et besøg for at få justeret deres garderobe. Resten af tiden i afdelingen gik med at sende uniformer ned til de guider, der havde mistet deres eller på anden måde brug for supplerende dele.
- Vi holdt styr på alt i vores protokoller, og jeg husker bl.a., at der var en guide i Gambia, som konstant mistede sin uniform. Ham havde vi et større arbejde med hele tiden at sende nye uniformer ned til, griner Elin, der også i samme ombæring fortæller, at der var stor forskel på, hvor godt de ansatte passede på deres tøj.
Uniformer sendt afsted med egne fly
Det var næsten et fuldtidsjob i sig selv alene dét at pakke og sende uniformer afsted til sælgere og guider:
- Jeg husker det som om, vi brugte hele dagen på at pakke, og så sendte vi det afsted med det, der dengang hed ’co mail’, som betød, at vi kunne laste uniformerne på vores egne fly, så vi ikke behøvede at bruge postafdelingen, fortæller Elin.
Selvom du i dag forbinder Spies med den solvarme, orange farve, var rejsearrangørens farve en anden dengang. Alle uniformerne blev derfor syet i mørkelilla, og før det bordeauxrødt.
- Selvom jeg har haft så meget med den farve at gøre, bliver jeg aldrig træt af den. At stå hernede i Spies' kælder og have uniformerne i hænderne igen, gør mig bare glad helt ned i maven. Jeg har jo haft så meget at gøre med dem, fortæller Elin med et stort smil, da hun graver i kasserne med de gamle uniformer.
Den ene sæson, hvor skitøjet blev syet i samme stof som sommertøjet
Det lilla stof blev også i 1987 brugt til skiguidernes skitøj. Det var en mindre god idé. For stoffet var det samme som sommerguidernes, men man havde blot imprægneret det. Det isolerede dog ikke nok, så skiguiderne frøs det år. Sæsonen efter blev skitøjet derfor leveret af en anden, ekstern leverandør.
Der gjaldt forskellige regler for din uniform, alt efter hvilken guide du var. Ungdomsguidernes tøj måtte f.eks. gerne sidde mere løst. Og så var der nogle destinationer, hvor uniformerne skulle være finere end på andre:
- Udflugtsguidernes tøj måtte gerne sidde lidt løsere, fordi de tilbragte meget tid ude i sol og varme. Det gav god mening, fortæller Elin og fortsætter:
- Men guiderne på Madeira skulle bære skjorte og blazer som en fast del af deres uniform. De var dermed mere formelt klædt end f.eks. guiderne på Gran Canaria, og jeg kan simpelthen ikke huske, hvorfor det var sådan. Sådan var det bare. Tiden var anderledes, og nogle hjemmelavede regler kunne dengang nemmere få lov til at blive håndhævet, fortæller Elin.
| Spies fylder 70 år |
|
I 2026 fylder Spies 70 år. Det markerer vi ved at åbne feriealbummet og fortælle historier om, hvordan danskernes ferie har forandret sig gennem syv årtier – fra de første chartereventyr til den måde, vi rejser på i dag. Om destinationerne, flyrejsen, maden, menneskene, vanerne og alle de minder, vi har taget med hjem. Meget har ændret sig siden 1956, men ønsket om den gode ferie består. I 70 år har Spies sendt danskerne af sted på ferier, de ikke vil hjem fra. |
Kontakter
Sofie Folden LundKommunikationschefSpies Rejser
Tlf:+45 26362377sofie.lund@spies.dkBilleder









Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Spies fylder 70 år: Fra 37 timer til Mallorca til smøger i flyet10.11.2026 06:08:22 CET | Pressemeddelelse
I morgen, onsdag den 11. november er det præcis 70 år siden, at Simon Spies indrykkede sin allerførste rejseannonce i Politiken og Berlingske Tidende. Det blev begyndelsen på et dansk chartereventyr, som siden har sendt millioner af danskere ud i verden. I anledning af jubilæet har Danmarks største rejsearrangør åbnet arkiverne og set tilbage på syv årtier, hvor både ferievaner, destinationer og måden, vi rejser på, har forandret sig markant.
70 år med Spies: Charterferien, der aldrig døde5.11.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
De sagde, charterferien var død. Den er her stadig. I anledning af Spies' 70-års jubilæum ser vi tilbage på alle de gange, charterferien blev dømt ude – og på den næste forandring, der kan vende op og ned på rejsebranchen.
70 år med Spies: De glemte charterdestinationer31.10.2026 07:12:00 CET | Pressemeddelelse
Albanien, Cape Town og Aruba til selveste Lemvig. Gennem 70 år har Spies sendt danskerne på ferie til omkring 60 destinationer, som i dag ikke længere er en del af charterprogrammet. I anledning af rejsearrangørens 70-års jubilæum ser Spies tilbage på nogle af de mest bemærkelsesværdige destinationer og historierne bag.
Voksenhoteller hitter: Spies udvider med tre nye hoteller på Cypern, Tenerife og i Alanya22.10.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere vælger ferie på hoteller kun for voksne. Hos Spies er efterspørgslen efter børnefri hoteller steget med 13 procent i år, og den stigende interesse får nu Danmarks største rejsearrangør til at åbne tre nye LiveEz-hoteller på henholdsvis Tenerife, Cypern og Tyrkiet. Det første er åbnet denne vinter, mens Cypern og Tyrkiet åbner til sommeren 2027.
Månehoteller, flyvende biler og sydens sol: Sådan så man fremtidens ferie i 19569.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med efterårsferien lige rundt om hjørnet og udsigt til endnu et rekordefterår ser Spies igen tilbage i arkivet. I forbindelse med 70-års jubilæet har Danmarks største rejsearrangør spurgt tre eksperter, hvad datidens fremtidsvisioner fik ret i, og hvad de overså.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum