Danskerne googler løs: Voldsom stigning i interessen for elpriser
12.11.2026 06:00:00 CET | OK | Pressemeddelelse
Danskernes interesse for strømprisen er skudt voldsomt i vejret den seneste tid. Google-søgninger på elpriser er steget med hele 70 procent på kort tid og ligger markant over niveauet sidste år. Nordjyderne fører an.

Hvad koster strømmen? Hvornår er el billigst? Og hvornår bør elbilen sættes til opladning?
Det er spørgsmål, som igen fylder rigtig meget hos danskerne.
En ny opgørelse fra Google viser, at danskernes søgninger på elpriser er steget med hele 70 procent de seneste måneder i takt med, at elprisen er steget.
Interessen for prisen på strøm ligger samtidig markant over niveauet, hvis man sammenligner med samme periode sidste år.
- Vi ser en eksplosion i søgninger på elpriserne lige nu. Folks Google-søgninger er jo typisk en direkte udløber af deres tanker, så det viser helt klart, at prisen på strømmen i stikkontakten ligger danskerne meget på sinde. De følger med time for time i disse uger, siger Jesper Vangkilde, der er kommunikationschef for Google i Danmark.
Mange penge at spare
Det er ikke noget nyt, at danskerne følger rigtig godt med i elprisen, når strømmen bliver dyrere. Samme tendens så vi særligt i 2022 under energikrisen.
Og selvom priserne ikke helt er oppe på niveauerne fra dengang, er det rigtig positivt, at danskerne følger med i elpriserne.
- Det er rigtig gode nyheder, at danskerne går op i, hvad strømmen koster. Vi oplever store prisudsving i øjeblikket, så der er altså rigtig mange penge at spare ved at flytte forbruget til de billigste timer, siger Jens Bomholt, der er kommunikationschef i energiselskabet OK.
Interessen for elpriserne har for alvor taget fart siden 1. november. Som det ser ud nu, bliver november den dyreste måned siden energikrisen i 2022.
Nordjyderne søger mest på elpriser
Generelt er interessen for elpriser stor i hele landet, men der er alligevel regionale forskelle.
Søgningerne er således steget allermest i nordjylland efterfulgt af midtjylland. Danskerne i hovedstadsområdet søger omvendt knap så meget på elpriserne.
- For få år siden var der ikke mange, der gik op i, hvad en kilowatt-time strøm kostede. I dag er det blevet lidt af en folkesport at følge med i elprisen. Det vidner den voldsomme stigning i Google-søgninger også om, siger Jens Bomholt.
For især husstande med elbil, varmepumpe eller et stort elforbrug kan tidspunktet for forbruget have mærkbar betydning for elregningen. Men også for elkunder med lavere forbrug er der penge at spare ved at holde øje med elprisen og planlægge sit forbrug derefter.
Fakta
- Google-søgninger på ”elpriser” er steget 70 procent de seneste tre måneder sammenlignet med de forudgående tre måneder.
- Google-søgninger på ”elpriser” er steget 70 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
- Den kraftige stigning i søgningerne begyndte medio september – men der er sket en ekstraordinær stigning siden 1. november.
- De mest populære søgninger er "elpriser time for time", "elpriser i dag" og "elpriser nu".
- Stigningen i søgningerne er størst i Region Nordjylland og Region Midtjylland – og mindst i Region Hovedstaden.
Kilde: Google Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Jens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:50 60 53 52jebm@ok.dkRikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 5.700 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet - knap 1000 af dem ved lynladere.
- OK støtter over 4.000 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Elprisen rammer 6 kroner i aften, men et prisfald er på vej9.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elkunderne kan se frem til lidt tiltrængt medvind oven på den dyreste uge i knap fire år. Først venter dog en dyr mandag aften, men fra onsdag kan mere vind være med til at presse elpriserne ned igen.
Ny elbilist? Her er de tre ting, der skal styr på, før bilen står i indkørslen4.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der følger økonomiske og praktiske valg med, når du får din første elbil - og vælger du forkert, kan man ende med at betale unødigt meget eller få en løsning, der ikke passer til din hverdag. Her kommer tre af de vigtige valg, du skal træffe som elbilist.
Dunkelflaute sender elprisen i vejret: Dyr strøm hele ugen2.11.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vinterens første dunkelflaute har lagt sig over Europa. Det grå og vindstille vejr presser elpriserne højt op, og ifølge prognoser kan prisen i denne uge nå et godt stykke over 4 kr. pr. kWh i de dyreste timer. Og der skal kigges langt efter de billige timer.
Nu er strømmen igen billigst om natten31.10.2026 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er på vej, dagene bliver kortere og solcellerne producerer mindre strøm. Det vender op og ned på døgnets elpriser, så de billigste timer igen skal findes om natten. Det vil sandsynligvis vare ved indtil marts.
Danskerne betaler mindre for el trods markant højere priser29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske elkunder skal have færre penge op af lommen i år, selvom strømmen er blevet markant dyrere. Det skyldes elafgiften, der er sænket til et historisk lavt niveau i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

