Fra ambitioner til handling: Viborg Kommune og erhvervslivet tager næste skridt sammen
11.11.2026 12:30:00 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har allerede sat en række konkrete initiativer i gang for at styrke erhvervslivet. På årets sidste erhvervstopmøde hos Grundfos i Bjerringbro var fokus på de næste skridt - med arbejdskraft og infrastruktur som centrale temaer.

Onsdag morgen samlede Viborg Kommune virksomheder, uddannelsesinstitutioner og samarbejdspartnere til årets tredje topmøde for erhvervslivet. Denne gang hos Grundfos i Bjerringbro, hvor virksomhedens topchef, Poul Due Jensen, var med til at sætte rammen for dagens drøftelser.
Topmødet byggede videre på nytårskuren i januar og erhvervstopmødet i marts, hvor erhvervslivet pegede på en række områder, der skal styrkes, hvis Viborg Kommune skal være et endnu bedre sted at drive virksomhed.
Siden da er flere initiativer sat i gang - bl.a. hurtigere screening af byggesager og én samlet indgang til kommunen for virksomheder. Samtidig har byrådet afsat en vækstpakke på 40 millioner kroner over de kommende fire år, og der skal ansættes en erhvervsudviklingsdirektør.
- Vi har sagt fra begyndelsen, at vi vil gøre Viborg til en vinderkommune for erhvervslivet. Og det glæder mig, at vi allerede har taget nogle vigtige skridt i den rigtige retning. Vi har lyttet til virksomhederne, sat konkrete initiativer i gang og skabt et stærkere samarbejde. Nu handler det om at holde fast, følge op og fortsætte arbejdet sammen med erhvervslivet, siger borgmester Katrine Fusager Rohde (V).
Tre vigtige forudsætninger for vækst
Grundfos' Group President & CEO, Poul Due Jensen, indledte erhvervstopmødet med sit perspektiv på de globale udfordringer, der påvirker virksomhedernes konkurrenceevne.
Ifølge ham er der tre områder, der er særligt afgørende for erhvervslivet i Viborg Kommune: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft, bedre infrastruktur og tilstrækkelig adgang til energi.
- Vi har brug for alle tre ting: dygtige mennesker, stærke forbindelser og adgang til energi. Og vi kommer længst, når vi arbejder sammen om dem. Vi har heldigvis et godt udgangspunkt her i kommunen. Det skal vi bygge videre på, så endnu flere får lyst til at uddanne sig, arbejde og drive virksomhed her, siger Poul Due Jensen.
Grundfos-topdirektøren fremhævede konkret behovet for flere tekniske og naturvidenskabelige uddannelser tæt på virksomhederne, bedre forbindelser til Aarhus og Østjylland samt en udbygning af elnettet, der kan understøtte virksomhedernes vækst og grønne omstilling.
Afgørende med bedre infrastruktur
Behovet for bedre infrastruktur er ikke nyt. Det har længe været en vigtig dagsorden for både Viborg Kommune og erhvervslivet - og der er allerede opnået resultater:
Det er blandt andet lykkedes at sikre fremtiden for Midtjylland Karup Airport, og etableringen af Midtjyske Motorvej er på vej med planlagt anlægsstart i 2028.
Men arbejdet stopper ikke her.
Viborg Kommune arbejder fortsat for bl.a. fremrykning af udvidelse af rute 26, der forventes påbegyndt i 2031, og hurtigere togforbindelser mellem Viborg og Aarhus. Begge dele er vigtige for virksomhedernes muligheder for at tiltrække arbejdskraft og skabe vækst.
På erhvervstopmødet var budskabet derfor også, at det kræver en fælles og koordineret indsats fra både kommune og erhvervsliv, hvis de nødvendige forbedringer skal prioriteres på Christiansborg.
- Vi skal have bedre togforbindelser til Aarhus, og vi skal have udvidet rute 26. Det er helt afgørende for vores virksomheders muligheder for at tiltrække medarbejdere, investere og skabe arbejdspladser. Men beslutningerne bliver i høj grad truffet på Christiansborg, og derfor har vi brug for, at erhvervslivet står sammen med os og er med til at lægge pres på de nationale beslutningstagere, understreger Katrine Fusager Rohde, der holder møde med by-, land- og transportminister Karina Lorentzen Dehnhardt den 17. december.
I 2027 fortsætter samarbejdet for at fremme erhvervslivet i Viborg Kommune, når kommunen inviterer erhvervslivet til nytårskur den 12. januar på Paletten i Viborg.
Nøgleord
Kontakter
Katrine Fusager Rohde (V)Borgmester, Viborg Kommune
Tlf:87 87 88 88borgmester@viborg.dkBilleder







Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
3 mio. kr. fra Nordea-fonden baner vejen for nyt Nørresøbad i Viborg11.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med 3 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er Viborg Kommune kommet et afgørende skridt nærmere realiseringen af en ny badebygning ved Nørresø. Projektet skal skabe bedre rammer for alle, der nyder livet ved søen.
Ny app skal åbne døren til fællesskaber og fritidsjob9.11.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
En god fritid kan give venner for livet, tro på egne evner og de første erfaringer med arbejdslivet. Med den nye app 'Ung i Viborg' vil Viborg Kommune gøre det lettere for unge at finde både fritidsaktiviteter og virksomheder, der tilbyder fritidsjob.
Viborg Kommune er bedst i Midtjylland - regionsmester i sikker trafik5.11.2026 13:45:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Kommune er regional vinder af Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager en niendeplads på landsplan. Resultatet kommer efter flere års fremgang i skolernes trafikundervisning.
Din kommende kollega er måske en robot, men der er stadig brug for dig26.10.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens skriver tekster, robotter bygger biler, og maskiner kan opdage fejl, før vi selv ser dem. Så hvad skal dagens skoleelever egentlig leve af om 10 år?
Millioner til lokale landsbyprojekter: Skal skabe mere liv og fællesskab23.10.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommunes Landdistriktsudvalg har fordelt knap tre millioner kroner til 22 lokale udviklingsprojekter, der skal styrke fællesskabet og gøre de mindre byer og landdistrikter i kommunen til endnu mere attraktive steder at bo og leve.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum