Anklagemyndigheden ved Københavns Politi

Rejsende med ca. 71.000 cigaretter stoppet i lufthavn

Del

11.11.2026 11:33:15 CET | Anklagemyndigheden ved Københavns Politi 

Tre mænd på henholdsvis 33, 37 og 40 år er i dag blevet fremstillet i grundlovsforhør sigtet for overtrædelse af toldloven. De tre mænd, der alle er rumænske statsborgere, blev tirsdag eftermiddag anholdt i Københavns Lufthavn, efter Toldstyrelsen i forbindelse med en kontrol havde fundet ca. 71.000 ulovlige cigaretter i deres kufferter. I dag blev de alle idømt en straksdom på 50 dages fængsel samt udvist med indrejseforbud i seks år.

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi

Mand og kvinde varetægtsfængsles for røveri og tyveri af dyre ure13.11.2026 12:20:31 CET | Myndighedsmeddelelse

En 49-årig mand og en 43-årig kvinde med slovakisk statsborgerskab er i dag begge blevet varetægtsfængslet i 27 dage i et grundlovsforhør i Københavns Byret. De to er sigtet for i juni at have truet en mand til at udlevere sit dyre armbåndsur. De to er også sigtet for tricktyveri af to dyre ure i december sidste år. Alle tre forhold blev begået i det københavnske natteliv. Manden og kvinden blev i går anholdt i Rødby af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efter at have være efterlyst.

To mænd varetægtsfængslet for flere indbrud12.11.2026 14:06:51 CET | Myndighedsmeddelelse

To mænd på 55 og 42 år med rumænsk statsborgerskab er i dag blevet varetægtsfængslet i 27 dage efter et grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg. De to mænd er på nuværende tidspunkt sigtet for at have begået tre indbrud, men på baggrund af sammenfald i modus mistænker Københavns Politi dem for at stå bag en væsentlig del af det samlede antal indbrud i det nordlige København og det sydlige Nordsjælland i den seneste tid. De to mænd blev anholdt onsdag efter intens efterforskning.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye