Rent vandmiljø kræver indsats ved kilden og på renseanlæg

DANVA deler ambitionen med Tænketanken Hav om at mindske den kemiske forurening af havmiljøet og arbejde for målene i EU’s Vandrammedirektiv.

I sit indspil, der netop er offenliggjort, foreslår Tænketanken Hav blandt andet bindende reduktionsmål og frister, mere overvågning og åben adgang til data, systematisk kildeopsporing samt rettidig revision af tilladelser. Indspillet omfatter også forurening fra industri, landbrug, akvakultur, regnvand og historisk forurenede områder, ikke kun spildevand fra renseanlæg.

”Et renseanlæg er nemlig ikke løsningen på alle de stoffer, samfundet sender ud i vandkredsløbet. Nogle stoffer skal forbydes eller udfases, nogle skal kontrolleres via en national plan ved kilden, og producenterne skal være med til at betale for den rensning, der er nødvendig. Fjerde rensetrin er en vigtig del af indsatsen, men ikke hele svaret,« siger administrerende direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Tænketanken Hav anfører i indspillet, at kun 2 af Danmarks 123 kystvande og territorialfarvande er i god kemisk tilstand. Det er tænketankens oplysning og understreger, hvorfor den peger på behovet for en bred, målrettet indsats. DANVA efterspørger i den forbindelse klare politiske og økonomiske rammer for fjerde rensetrin med fokus rettet direkte mod implementeringen af det udvidede producentansvar i EU’s Byspildevandsdirektiv.

”Producenterne af blandt andet lægemidler og kosmetik skal i henhold til EU’s reviderede byspildevandsdirektiv betale for omkostningerne til at fjerne de miljøfarlige stoffer, som deres produkter tilfører spildevandet. Det følger princippet om, at forureneren betaler, og mindsker risikoen for, at regningen alene lander hos forbrugerne,” siger Carl-Emil Larsen.

Størst miljøeffekt

Tænketanken Hav ønsker at fremrykke implementeringen af fjerde rensetrin. DANVA bakker op om hurtigere politisk prioritering af, hvor rensetrinnet kan give størst effekt for vandmiljøet.

”Men en generel fremrykning af tidsplanen for etableringen er næppe realistisk uden hensyn til de meget store investeringer og den tid, der kræves til planlægning og byggeri. Planerne kan også indebære, at mindre anlæg nedlægges, og skal derfor indgå i vandselskabernes samlede investeringsplaner,” siger Carl-Emil Larsen

DANVA peger samtidig på et alvorligt problem i myndighedsbehandlingen: Spildevandsselskaber skal håndtere og reducere udledninger, men kan have svært ved at få de nødvendige udledningstilladelser behandlet. Uklare regler, manglende vejledning og utilstrækkelige myndighedsressourcer skaber usikkerhed og kan forsinke nødvendige miljøforbedringer.

Ifølge en DANVA-undersøgelse er 19 spildevandsselskaber siden 2023 blevet politianmeldt for at mangle tilladelser, de havde søgt om.

Uholdbart med manglende udledningstilladelser

Indspillet fra Tænketanken Hav peger bredere på behovet for rettidig revision og skærpelse af tilladelser til både direkte udledninger og virksomheders tilslutning til kloaknettet. Tænketanken foreslår blandt andet fælles vejledning, styrket sagsbehandlingskapacitet og en ensartet proces for at omsætte ny viden til konkrete krav.

”Vi skal have udledningstilladelser for at kunne håndtere byernes spildevand. Vi har peget på de uklare regler, manglende vejledninger og utilstrækkelige myndighedsressourcer som afgørende for løsning af problemet. Vi har ventet i flere år, og det er ganske enkelt uholdbart, bl.a. fordi det jo forhindrer spildevandsselskaber i at implementere nye, moderne løsninger, der skal være med til at forbedre vores vandmiljø, som skal leve op til EU’s Vandrammedirektiv,” siger Carl-Emil Larsen.