Skoleelever tyvstarter Danmarks Digitale Tvilling

11.11.2026 11:16:55 CET | Klimadatastyrelsen | Pressemeddelelse

Del

Når ekstremregn rammer Grønningen i København, hvordan klimatilpasser kommunen bedst området? Nu får skoleelever mulighed for at lege byplanlæggere i et demonstrationsprojekt, som bygger på en fremtidig 3D-model af hele Danmark.

Kan man også bygge en bro? Eleverne fra 7. Y på Ellebjerg Skole i København fik mulighed for at lege byplanlæggere i et digitalt demonstrationsprojekt, som bygger på en fremtidig 3D-model af hele Danmark, der er skabt af Klimadatastyrelsen.
Kan man også bygge en bro? Eleverne fra 7. Y på Ellebjerg Skole i København fik mulighed for at lege byplanlæggere i et digitalt demonstrationsprojekt, som bygger på en fremtidig 3D-model af hele Danmark, der er skabt af Klimadatastyrelsen. Foto: Klaus Holsting. Foto kan frit anvendes i forbindelse med omtale af den digitale læringstvilling fra Klimadatastyrelsen.

I de kommende uger får en række 6.- og 7. klasser mulighed for at eksperimentere med klimatilpasning i et interaktivt demonstrationsprojekt, som bygger på en fremtidig 3D-model kaldet Danmarks digitale tvilling. Forløbet foregår hos ENERGI & VAND - Greater Copenhagen Living Lab, der er et samarbejde mellem Københavns Kommune og HOFOR, hvor eleverne skal afprøve forskellige klimatilpasnings-løsninger og opleve konsekvenserne af deres valg.

- Det er alletiders, at skoleelever bliver de første til at tyvstarte brugen af Danmarks Digitale Tvilling. Vi har bygget en række cases for at udvikle en række forståelige scenarier, der kan bruges til læring og i dialogen mellem fagfolk, beslutningstagere og borgere.  I Grønningen-casen kan eleverne digitalt lege med klimatilpasningsløsninger, der kan aflede vand, ændre terrænet og tilføje inventar som bænke og skraldespande. Vi glæder os meget til forhåbentligt inden længe at præsentere hele Danmarks Digitale Tvilling, der skal være med til at give kommuner og myndigheder den vigtige viden om indretningen af Danmark, som efterlyses, siger direktør Rikke Hougaard Zeberg, Klimadatastyrelsen.  

Tvillingen skal blandt andet gøre det lettere at arbejde med at sikre vores kyster og byer mod det vildere og vådere vejr i fremtiden. Tvillingen vil også kunne bruges af beredskabet i krisesituationer, til anlægsprojekter, byplanlægning og opstilling af grøn energi.

Grønningen som skybrudscase

Klimadatastyrelsen har sammen med Sublab Games og Kortproces udviklet tre kørbare demo-cases med 3D-motorer - og med København og Aarhus Kommuner som faglige partnere: 

  • Oversvømmelser langs Egåen som oversvømmelses- og beredskabscase.
  • Egå Engsø som naturgenopretnings- og arealomlægningscase.
  • Grønningen i København NV som skybrudscase.

Direktør for Vand & Byudvikling i HOFOR, Rebekka Nymark, siger: 
- Vi ved, at fremtidens mere ekstreme vejr kommer til at præge vores samfund i generationer, og derfor er det afgørende, at vi også investerer i viden og engagement hos børn og unge. Sammen med vores ejerkommuner ønsker vi at styrke børn og unges forståelse af klimaforandringerne og de mange løsninger, der kan gøre vores byer mere robuste over for fremtidens vejr. Eleverne får mulighed for selv at eksperimentere med klimatilpasning i en digital model. Det kan vække nysgerrighed og forståelse for, hvordan vi indretter fremtidens byer, og måske tænde en gnist hos nogle af de børn og unge, der en dag skal være med til at udvikle morgendagens klimaløsninger.

Elever skal bygge klimatilpasning

Grønningen er et grønt byområde i Københavns nordvestkvarter, hvor klimatilpasning, bynatur og rekreative muligheder mødes. Området blev færdigrenoveret i 2024 og rummer sammen med Bispeparken 18 lavninger, der kan tilbageholde op til 3.000 m³ regnvand ved kraftig regn. Det gør stedet til et særligt relevant eksempel på klimatilpasning i praksis.

- Det er fantastisk, at københavnske skoleelever får lov til at være blandt de allerførste, der prøver kræfter med Danmarks Digitale Tvilling. Her får eleverne mulighed for at omsætte teori til praksis og selv opleve, hvordan deres beslutninger kan være med til at forme fremtidens København. Klimaforandringer og skybrud kan være svære størrelser at forstå, men når eleverne selv får lov til at eksperimentere med løsningerne, bliver undervisningen både konkret, relevant og spændende, siger Jakob Næsager, børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.

Københavns Kommunes Klima-, Miljø- og Teknikforvaltning arbejder med udvikling af en 3D model i forhold til blandt andet at styrke borgerinddragelse og samarbejde med aktører i forhold til planlægning og drift af byen. Grunddata fra Danmarks Digitale Tvilling ville kunne indgå i en 3D model i Københavns Kommune.

Line Barfod, klima-, miljø- og teknikborgmester i Københavns Kommune, siger:
- Det er vigtigt at indrette vores byrum til det mere ekstreme vejr, vi allerede oplever, og som der kommer langt mere af fremover. Og det er vigtigt, at vi alle forstår alvoren af den opgave, og hvad vi hver især kan gøre for at håndtere ekstreme vandmængder. Derfor glæder det mig, at skoleelever nu får mulighed for at komme helt tæt på disse løsninger, forstå dem og måske blive inspirerede til at arbejde med det område.

Pilotudgave ventes klar primo 2027. Den skal blandt andet vise bygninger, terræn og træer samt demonstrere, hvordan havvand kan oversvømme land.

Fakta om Danmarks Digitale Tvilling

  • Danmarks Digitale Tvilling er et udviklingsprojekt, der skal gøre det muligt at opleve hele Danmark som en digital 3D-model. Modellen bygger på offentlige geografiske grunddata om blandt andet terræn, bygninger, veje og natur. Den kan suppleres med mange andre data såsom broer, vindmøller, højspændingsledninger og detaljerede oplysninger om bygninger.
  • Klimadatastyrelsen samarbejder med Halsnæs, Aarhus og Københavns Kommune om at afdække konkrete usecases for 3D-modeller i den kommunale forvaltning og beskrive forudsætningerne for en mulig fremtidig fællesoffentlig grundmodel for Danmarks Digitale Tvilling. Aarhus Kommune arbejder også med egne 3D-modeller. Grunddata fra Danmarks Digitale Tvilling vil kunne indgå i lokale modeller.
  • Visionen er at etablere en digital grundmodel, der kan anvendes i både statslige og kommunale forvaltningsopgaver og samtidig udgøre et fundament, som kommercielle aktører og andre kan bygge nye løsninger ovenpå.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kan man også bygge en bro? Eleverne fra 7. Y på Ellebjerg Skole i København fik mulighed for at lege byplanlæggere i et digitalt demonstrationsprojekt, som bygger på en fremtidig 3D-model af hele Danmark, der er skabt af Klimadatastyrelsen.
Kan man også bygge en bro? Eleverne fra 7. Y på Ellebjerg Skole i København fik mulighed for at lege byplanlæggere i et digitalt demonstrationsprojekt, som bygger på en fremtidig 3D-model af hele Danmark, der er skabt af Klimadatastyrelsen.
Foto: Klaus Holsting. Foto kan frit anvendes i forbindelse med omtale af den digitale læringstvilling fra Klimadatastyrelsen.
Download
Når ekstremregn rammer Grønningen i København, hvordan klimatilpasser kommunen bedst området? Elever fra 7. Y fik mulighed for at lege byplanlæggere i et demonstrationsprojekt, som bygger på en fremtidig 3D-model af hele Danmark.
Når ekstremregn rammer Grønningen i København, hvordan klimatilpasser kommunen bedst området? Elever fra 7. Y fik mulighed for at lege byplanlæggere i et demonstrationsprojekt, som bygger på en fremtidig 3D-model af hele Danmark.
Foto: Klaus Holsting. Foto kan frit anvendes i forbindelse med omtale af den digitale læringstvilling fra Klimadatastyrelsen.
Download
7. Y fra Ellebjerg Skole i København afprøver forskellige klimatilpasnings-løsninger og konsekvenserne af deres valg på besøg hos HOFORs skoletjeneste Energi & Vand i Valby.
7. Y fra Ellebjerg Skole i København afprøver forskellige klimatilpasnings-løsninger og konsekvenserne af deres valg på besøg hos HOFORs skoletjeneste Energi & Vand i Valby.
Foto: Klaus Holsting Foto kan frit anvendes i forbindelse med omtale af den digitale læringstvilling fra Klimadatastyrelsen.
Download
På Grønningen i Københavns NV er der klimatilpasset, så det grønne område kan tilbageholde 3.000 kubikmeter vand. Eleverne skulle udregne rumfanget på en af fordybningerne og tælle alle klimatilpasningsløsninger på Grønningen.
På Grønningen i Københavns NV er der klimatilpasset, så det grønne område kan tilbageholde 3.000 kubikmeter vand. Eleverne skulle udregne rumfanget på en af fordybningerne og tælle alle klimatilpasningsløsninger på Grønningen.
Foto: Klaus Holsting. Foto kan frit anvendes i forbindelse med omtale af den digitale læringstvilling fra Klimadatastyrelsen.
Download

Links

Klimadatastyrelsen

Vi arbejder for et klimarobust, grønt og sikkert Danmark. Vi er en arbejdsplads, som fagligt spænder bredt og er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Følg pressemeddelelser fra Klimadatastyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimadatastyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye