Midlertidig restriktionszone over dele af Nordsjælland
10.11.2026 12:42:58 CET | Nordsjællands Politi
I restriktionszonen er det forbudt at flyve med droner uden en skriftlig tilladelse fra politiet. Mindre fly må kun flyve i området, hvis de har fået en tilladelse fra kontroltårnet i Københavns Lufthavn. Et fuldt overblik over restriktionszonen kan ses på https://www.droneregler.dk/dronezoner. Her bør dronepiloter løbende holde sig orienteret om gældende restriktioner.
10.11.2026 12:41:15 CET | Nordsjællands Politi
Fra i dag kl. 07 og frem til den 12. november kl. 07 er der indført en midlertidig restriktionszone i luftrummet over dele af Nordsjælland. Det sker i forbindelse med den ukrainske præsidents besøg i Danmark.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Nordsjællands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Nordsjællands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Nordsjællands Politi
Restriktionszoner ophævet11.11.2026 16:16:13 CET | Myndighedsmeddelelse
Vi har nu ophævet de to midlertidige restriktionszoner, der har været oprettet i forbindelse med den ukrainske præsidents besøg i Danmark. Den ene zone dækkede luftrummet over store dele af København og hele Amager. Den anden zone dækkede luftrummet over en del af Nordsjælland. Ophævelsen af zonerne er opdateret på Trafikstyrelsens dronezonekort, som kan ses på www.droneregler.dk/dronezoner
Grundlovsforhør efter knivstik2.11.2026 11:59:05 CET | Myndighedsmeddelelse
En 31-årig mand fremstilles i dag kl. 13 i grundlovsforhør Retten i Helsingør sigtet for legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter til dels forsøg herpå efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, stk. 1. Den 31 årige mand blev anholdt søndag aften, og er sigtet for, den 1. november 2026 ca. kl. 20.10 i Hørsholm at have stukket ud efter en 56-årig mand to gange med en spids genstand, formentlig en kniv, hvor han den første gang ramte manden i maven.
Politi eftersøger gerningsmand til kontaktbedragerier30.10.2026 10:16:25 CET | Myndighedsmeddelelse
Knap en time efter politiets eftersøgning af gerningsmanden, meldte han sig selv til politiet. Tak for jeres opmærksomhed! Medier bedes fjerne billeder af den eftersøgte. //Nordsjællands Politi
Ældre kvinde afgået ved døden efter påkørsel29.10.2026 14:06:09 CET | Myndighedsmeddelelse
En 89-årig kvinde er afgået ved døden, efter hun ca. kl. 12.44 blev påkørt af en lastbil på en parkeringsplads ved Farum Bytorv. Politi og redning er på stedet, og forventer at være til stede de kommende timer. Underretning af pårørende er i gang. Politiet har ikke yderligere oplysninger pt.
NSJÆ Politi søger vidner til fareforvoldelse27.10.2026 12:12:32 CET | Myndighedsmeddelelse
Nordsjællands Politi supplerer med, at vi har foretaget anholdelse af en formodet gerningsmand umiddelbart efter at køretøjet standsede ved Helsingør Station. Vi søger derfor vidner der har overværet episoden eller personer der har været i fare. Henvendelser til 114. Vagtchefen.
