Midt- og Vestjyllands Politi

Knivstikker i Herning: Mistænkt anholdt

Del

10.11.2026 14:29:57 CET | Midt- og Vestjyllands Politi 

Vi parkerer den mobile politistionen ved indgang C ved Herning Centret omkring klokken 15 

Borgere, som har oplevet noget, eller som på anden måde er påvirket af hændelsen, og har brug for at tale med politiet, er velkomne til at kigge forbi. Det kan være stort eller småt. Bekymringer eller konkrete oplysninger.

Har man som borger i området brug for at snakke med politiet, er vi til stede ved den mobile politistation.  

10.11.2026 12:49:49 CET | Midt- og Vestjyllands Politi 

Den 60-årige mands pårørende er underrettet. 

Er du påvirket af hændelsen, kan du kontakte Offerrådgivningen. Offerrådgivningen tager telefonen døgnet rundt og rådgiver ofre, vidner og pårørende, der kan have oplevet noget voldsomt, eller som på anden måde har brug for rådgivning og for at tale med nogen om en hændelse.

 Nummeret er 116 006.

Det er gratis, og det er muligt at være anonym.

10.11.2026 12:45:00 CET | Midt- og Vestjyllands Politi 

På nuværende tidspunkt er det ikke vores formodning, at sagen har relation til konflikten i Herning tidligere i år. 

Vi arbejder fortsat på stedet og vil gøre det i flere timer. Dele af Herning Centret er fortsat afspærret. 

10.11.2026 12:42:44 CET | Midt- og Vestjyllands Politi 

Kl. 09.16 fik vi anmeldelse om et knivstikkeri i Herning Centret. Patruljer blev sendt til stedet. En 60-årig mand er blevet stukket med kniv og er blevet kørt til hospitalet i kritisk tilstand.

Efter en kort, intens efterforskning har politiet anholdt en 19-årig mand, som er mistænkt for knivstikkeriet.

Er der borgere i området, som har set noget, som de synes er mistænkeligt i timerne omkring kl. 09 i Herning Centret eller i området omkring, vil vi meget gerne høre fra dem på telefon 114.

10.11.2026 10:40:02 CET | Midt- og Vestjyllands Politi 

Der er ingen fare for naboer eller andre borgere i området. Man kan frit færdes i området uden for politiets afspærring. 

10.11.2026 10:34:16 CET | Midt- og Vestjyllands Politi 

Kommende pressehenvendelser ang. denne hændelse skal ind på pressetelefonen på 51731906.

10.11.2026 10:31:27 CET | Midt- og Vestjyllands Politi 

Vi er i øjeblikket til stede med flere patruljer omkring Herning Centret, hvor vi undersøger et mistænkeligt forhold. 

Vi har spærret området af og beder borgere i området  om at respektere afspærringen.

Afspærringen betyder, at Herning Centret i øjeblikket er lukket af for offentligheden. 

I takt med at vores undersøgelser skrider frem på stedet, vil vi indskrænke afspærringen, så snart det er muligt. 

Vi informerer her, når vi kan oplyse yderligere til offentligheden.

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi

Tak for hjælpen i forbindelse med formodet kobbertyveri9.11.2026 12:54:17 CET | Myndighedsmeddelelse

Vi anholdt tidligt i morges to mænd på Aalborgvej nær Kjellerup. De kørte nemlig rundt med en stor mængde kobberkabler, som vi formodede, var tyvekoster. Vi bad derfor offentligheden om hjælp til at identificere mulige gerningssteder. Vores efterforskere har nu tilstrækkeligt med oplysninger til at få klarhed over gerningssteder og forurettede, og vi takker for hjælpen. Mændene, der har ophold på Kærshovedgård, er løsladt igen, men fortsat sigtet i sagen.

Eftersøgning kvinde 23 år fra Hurup, Thy5.11.2026 20:56:35 CET | Myndighedsmeddelelse

Opdateret - kvinden er fundet: Vi eftersøger en kvinde fra Hurup Thy, der ca kl. 1720 har forladt sin bopæl ved Hurup. Vi er bekymrede for, om hun kan tage vare på sig selv. Kvinden beskrives som 23 år, 170 cm høj, kraftig af bygning, lyst hår, iklædt sort jakke, rød og hvid kjole og grønne sko. Henvendelse til politiet via 114. - Opdatering kl. 2200 - kvinden er nu fundet og vi aflyser vores efterlysning og opfordrer til, at billede slettes og personhenførbare oplysninger fjernes.

Bil trillet i vandet, Venø Færgen indstillet.4.11.2026 16:06:50 CET | Myndighedsmeddelelse

Venø kl. 1456: Bil trillet i færgelejet på Venø. Ejer havde glemt at trække håndbremsen. Færgesejladsen er indstillet indtil køretøjet er bjærget. Uheldet medfører ikke miljø udfordringer. Ingen tilskadekomne - ingen personer i køretøjet. Færgeselskabet står for bjærgning af køretøjet. I tilfælde af nødvendig indsats fra Brand, redning eller Politi, kommer dette til at ske med helikopter. Ingen tidshorisont

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye