Alvorlig arbejdsrelateret stress slår rekord
11.11.2026 08:05:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Antallet af stressrelaterede erhvervssygdomme er steget med 50 procent siden 2019, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er især kvindelige lønmodtagere, der bliver ramt af stressrelaterede erhvervssygdomme.

ARBEJDSMILJØ
Nogle danskere bliver så hårdt ramt af arbejdsrelateret stress, at det anmeldes som deciderede arbejdsskader, der nu er på sit højeste niveau nogensinde.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).
I 2025 anmeldte 4.650 danskere en stressrelateret erhvervssygdom.
I 2019 var der 3.090 anmeldelser, og i 2010 var antallet 1.750.
En erhvervssygdom er en arbejdsskade, som skyldes længerevarende påvirkning i forbindelse med arbejdet. Analysen undersøger udelukkende arbejdsrelateret stress, som er så alvorligt, at det bliver anmeldt som en stressrelateret erhvervssygdom.
Selvom beskæftigelsen er vokset i perioden, er antallet af stressrelaterede erhvervssygdomme per lønmodtager på sit højeste niveau nogensinde.
"Rigtig mange danskere bliver ramt af stress, når de går på arbejde, og flere og flere bliver så alvorligt ramt, at det bliver anmeldt som en decideret arbejdsskade. Det er alvorligt,” siger Kristoffer Lind Glavind, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Stress koster dansk økonomi milliarder af kroner hvert eneste år. Der er et stort tab af arbejdsudbud, og flere kommer på førtidspension og andre ydelser. Så forebyggende indsatser mod stress har et stort samfundsøkonomisk potentiale," siger Kristoffer Lind Glavind.
”Derfor er det positivt, at regeringen netop har foreslået at investere i en forebyggelsesfond, der skal bidrage til at forebygge stress,” siger Kristoffer Lind Glavind.
Kvinder er oftere ramt af alvorlig arbejdsrelateret stress end mænd
Analysen viser også, at over tre gange flere kvinder end mænd bliver ramt af stressrelaterede erhvervssygdomme.
3.540 kvinder blev ramt af en arbejdsrelateret stresssygdom i 2025, mens det gjaldt for 1.100 mænd. For begge køn er tallene historisk høje.
”Det er især lønmodtagere i velfærdsfag, der bliver syge med stress, og det er ofte kvinder, der har de job. Derfor oplever de også mere alvorlig stress,” siger Kristoffer Lind Glavind.
Analysens hovedkonklusioner
- Antallet af stressrelaterede erhvervssygdomme er steget med 50 procent siden 2019 og 8 procent alene det seneste år. I 2025 anmeldte 4.650 danskere en stressrelateret erhvervssygdom.
- Der har aldrig været flere tilfælde af de mest alvorlige stresstilfælde på arbejdsmarkedet. Niveauet ligger 25 procent højere end den tidligere historiske top.
- Selvom beskæftigelsen er vokset i perioden, er også antallet af stressrelaterede erhvervssygdomme pr. lønmodtager på sit højeste niveau nogensinde.
- Kvindelige lønmodtagere bliver tre gange så ofte som mandlige lønmodtagere ramt af stressrelaterede erhvervssygdomme.
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer Lind GlavindChefanalytiker
Tlf:61 45 83 00kg@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skatteloft rammer én procent af danskerne: Så mange er det din kommune2.11.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
1,2 procent af alle skattepligtige borgere skal betale mere i skat, hvis det nye loft over rentefradraget indføres, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Få jyder, fynboer og vestsjællandere bliver berørt.
Unge uden job og uddannelse: Politisk 2025-mål misset i 74 kommuner31.10.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Kun i hver fjerde kommune er andelen af unge uden job og uddannelse reduceret med 20 procent siden 2016, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se, hvor meget andelen er reduceret med i din kommune.
Vismandsrapport: Reduktion af stress kan øge råderummet20.10.2026 12:04:07 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsrelateret stress fylder så meget, at en reduktion af det kan øge arbejdsudbuddet med op mod 39.000 personer, viser ny vismandsrapport. Samtidig kan mindre arbejdsrelateret stress øge de offentlige finanser med op mod 11 milliarder kroner. Rapporten giver et solidt fundament for at inddrage reduktion af stress i de økonomiske regnemodeller, mener økonomiprofessor og formand.
Her ligger Danmarks rigeste og fattigste sogn19.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danmarks rigeste sogn er den typiske formue cirka 4,7 millioner kroner større end i det fattigste sogn. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se den typiske formue i dit sogn og i din kommune.
Ny ulighedsrapport: Flest akademikere har råd til selv at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet19.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
7 ud af 10 akademikere har formue nok til at trække sig tilbage fem år før pensionsalderen og stadig have en indkomst, der svarer til 80 procent af den typiske erhvervsindkomst, viser ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det samme gælder for kun hver syvende ufaglærte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum