Fem ting du skal vide om COP 31 og klimakampen

Verdens lande samles igen i år for at finde bæredygtige løsninger og sikre klimaet for fremtiden. I år foregår det i Tyrkiet, hvor COP 31 løber af stablen fra den 9. – 20- november.

Aalborg Universitet har samlet et hold af forskere, der på hvert deres felt er klimaeksperter og som har særlig indsigt i dagsordenerne på COP31. Forskerne stiller deres viden og perspektiver til rådighed og kan bidrage med indsigt i klimaudfordringer, grøn omstilling og globale klimaløsninger.

Du finder oversigt og kontaktinformationer her.

Herunder kan du læse fem nedslag som er værd at vide lige nu.

1: Donald Trump er den bedste nyhed for klimaet i mange år

Brian Vad Mathiesen, professor på Institut for Bæredygtighed og Planlægning på AAU:

”Det lyder måske provokerende, men Donald Trump kan paradoksalt vise sig at have gjort mere for at synliggøre nødvendigheden af den grønne omstilling end mange internationale klimakonferencer.

Konflikten med Iran har på dramatisk vis illustreret den økonomiske og geopolitiske sårbarhed ved verdens afhængighed af olie og naturgas. Det er blevet tydeligt, hvor sårbar den globale forsyning af både olie og naturgas er for internationale konflikter som den ved Hormuzstrædet.

Når olie og naturgas bliver dyrere og mere usikre, bliver investeringer i lokal vedvarende energi, elektrificering og energieffektivisering endnu mere attraktive – ikke alene af klimahensyn, men også af hensyn til økonomi, forsyningssikkerhed og national uafhængighed.

Det ser vi bl.a. i Indonesien, hvor regeringen har accelereret elektrificeringen med ambitioner om 100 GW solceller - i april var der under 2 GW i landet. Initiativerne begrundes blandt andet med ønsket om at reducere afhængigheden af importerede fossile brændsler, og tilsvarende diskussioner foregår i andre sydøstasiatiske lande.

Den grønne omstilling bliver i stigende grad et spørgsmål om økonomisk konkurrenceevne, energisikkerhed og geopolitisk uafhængighed. Paradokset er derfor, at Donald Trump kan ende med at give den internationale grønne omstilling et kraftigt skub fremad, samtidig med at han politisk forsøger at bremse den.”

2: Den grønne omstilling risikerer at skabe nye ressourceproblemer

Jesper de Claville Christiansen, professor ved Institut for Materialer og Produktion på AAU:

”Der tales meget om energi, CO₂-reduktioner og nye grønne teknologier, men desværre for lidt om de materialer og ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre omstillingen. Elektrificering, batterier, vindmøller og elektronik kræver enorme mængder materialer, hvoraf flere er kritiske eller har begrænset forsyningssikkerhed.

Så det drejer sig ikke alene om nye teknologier, men også om at udvikle dem, så vi bruger færre ressourcer, erstatter kritiske råstoffer med mere tilgængelige materialer og forlænger produkternes levetid.”

3: Det handler om implementering

Brian Vad Mathiesen, professor på Institut for Bæredygtighed og Planlægning på AAU:

”Vi har allerede mange af de nødvendige teknologier. Udfordringen er i stigende grad at få skabt de politiske, regulatoriske og økonomiske rammer, der gør det muligt at implementere dem i stor skala. Det er derfor positivt, at elektrificering og energieffektivitet får en central plads på COP 31's dagsorden. Men vi skal tænke energisystemerne sammen på tværs af el, varme, transport og industri.

Den grønne omstilling er ikke gratis, men den kan i mange tilfælde være billigere end at fastholde de fossile energisystemer, særligt når man medregner brændselsimport, forsyningssikkerhed og de økonomiske konsekvenser af energikriser. Jeg mener, at COP 31 bør handle mindre om at forhandle om, hvem der skal bære omkostningerne, og mere om, hvordan landene kan realisere de økonomiske og samfundsmæssige gevinster ved omstillingen.” 

4: Vi skal genbruge på en realistisk måde

Jesper de Claville Christiansen, professor ved Institut for Materialer og Produktion på AAU:

”Der er potentiale i at genanvende flere materialer, ikke mindst plast, men vi skal også være realistiske. Genanvendelse er ikke nødvendigvis bæredygtig, blot fordi et materiale kan genanvendes. Det afgørende er energiforbruget, kvaliteten af det genanvendte materiale, og om det reelt erstatter nye råvarer. Vi skal blive langt bedre til at udvikle materialer og produkter, som kan genanvendes uden væsentligt kvalitetstab, ligesom vi skal kunne dokumentere de miljømæssige gevinster frem for blot at antage dem.”

5: Den grønne omstilling går hurtigt – i Europa

Brian Vad Mathiesen, professor på Institut for Bæredygtighed og Planlægning på AAU:

”Det bliver ofte overset, hvor hurtigt den grønne omstilling faktisk går i Europa. I 2025 producerede vind og sol for første gang mere elektricitet end samtlige fossile brændsler tilsammen. EU installerer fortsat betydelig vind- og solkapacitet, og fra 2020 til 2025 steg vind og sols andel af EU's elproduktion fra omkring 20 til 30 %.

Men det mest interessante er udviklingen i 2026, hvor de stigende fossile energipriser ser ud til at give elektrificeringen yderligere fart. Diesel og benzinpriser har taget store hop i 2026, og det påvirker tydeligt EU-forbrugernes valg af energiteknologier. Salget af rene batterielbiler er eksploderet i 2026, og i årets første ni måneder blev der registreret 1,9 millioner nye batterielbiler, en stigning på 48 % sammenlignet med samme periode i 2025.

Flere elbiler reducerer gradvist vores olieafhængighed, mens varmepumper, fjernvarme og elektrificering af industrien kan mindske behovet for naturgas. Samtidig kan vind, sol, energilagring og fleksibelt forbrug reducere eksponeringen mod fossile energipriser.”

Yderligere informationer hos Aalborg Universitets presseenhed.