AAU-forsker: Valgresultatet kan være tegn på en omrokering af amerikansk politik
6.11.2026 10:44:55 CET | Aalborg Universitet | Aktuelt
Midtvejsvalg plejer at koste præsidenten dyrt. Men ifølge Ben Dorfman, lektor ved Aalborg Universitet, rækker de aktuelle valgresultater længere end en almindelig vælgerlussing til Donald Trump. De kan varsle en omrokering af amerikansk politik.

Da stemmerne blev talt op efter midtvejsvalget, tegnede der sig et billede af republikansk tilbagegang flere steder i USA.
Men hvor ekstraordinært er resultatet egentlig? Vi har bedt Ben Dorfman, lektor i idéhistorie og internationale studier ved Aalborg Universitet, sætte valgresultatet i perspektiv.
Den siddende præsident får som regel en lussing ved midtvejsvalget. Er vi ved at gøre et "strukturelt og ganske normalt" nederlag til en større fortælling om Trump, end resultaterne egentlig kan bære?
”Nej, det mener jeg ikke. Demokraterne led også et nederlag ved midtvejsvalget i 2022, men slet ikke i dette omfang. Det, vi ser nu, ligger langt uden for det normale mønster. Her optræder fænomener, jeg ikke kan huske at have set, siden jeg som barn i USA begyndte at interessere mig for politik.
Demokratiske senatorer og guvernører i Texas? Nord- og South Carolina, der bevæger sig mod demokraterne? Landbrugsstater i Midtvesten, der konsekvent stemmer demokratisk? Vi har ikke set resultater som dem siden 1980'erne og -90'erne. Valgkortet for 2028 ser anderledes ud i dag, end det gjorde for blot få uger siden.
Har andre amerikanske præsidenter formået at genvinde initiativet efter en tilsvarende midtvejslussing?
”Ja, det er bestemt muligt. Både Bill Clinton og Barack Obama led markante nederlag ved deres første midtvejsvalg, men begge endte med at blive genvalgt som præsidenter.
Trumps situation er dog anderledes. Han kan ikke genvælges efter 2028, og MAGA-bevægelsen er i høj grad bygget op omkring ham som person. Hvis Trump skal genvinde noget af initiativet, vil det sandsynligvis kræve, at han finder en måde at samarbejde med en demokratisk Kongres på.
Selvom der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvilke områder der ville være tale om, er det ikke utænkeligt. Trump kan have en interesse i at afslutte sin tid i Det Hvide Hus med et par positive politiske resultater, så hans anden periode ikke kun bliver husket for en upopulær krig og omstridte byggeprojekter i Washington."
Kan resultatet udløse et egentligt republikansk opgør med Trump?
”Ja, det kan det. Især fordi Trump kun har to år tilbage, kan republikanerne i Kongressen føle sig langt mindre bundet til ham. Mange vil i højere grad begynde at positionere sig til tiden efter Trump. Det kan ske gennem deres egne versioner af populisme, eller ved at dele af partiet søger tilbage mod en mere traditionel republikansk linje i stil med George W. Bush-årene."
Er dette begyndelsen på afslutningen for Trump, eller kan trumpismen overleve ham? MAGA-bevægelsen, Pete Hegseth og J.D. Vance er der jo stadig.
”Det er million-dollar-spørgsmålet. Der har længe været tvivl om, hvorvidt nogen andre end Trump kan stå i spidsen for MAGA-bevægelsen. Kulturkampen er helt central for bevægelsens identitet, og ingen spiller det spil bedre end Trump. J.D. Vances udtalelser om Iran umiddelbart efter valget kan måske ses som et signal om, at han ønsker at udvikle en mere traditionel form for populisme end den, Trump repræsenterer.
Men både Vance og Hegseth kæmper med betydelige udfordringer, når det gælder deres personlige popularitet, og der er nu opstået tvivl om MAGA-bevægelsens holdbarhed."
Nøgleord
Kontakter
Ben DorfmanLektorInstitut for Kultur og Kommunikation, Aalborg Universitet
Kontakt
Ben Dorfman forsker i en bred vifte af emner, der ligger i krydsfeltet mellem menneskerettigheder, historie, internationale relationer, politik og kulturelle spørgsmål. I forhold til midtvejsvalget kan han udtale sig om politisk kultur, Amerika og kulturkrige, international politik og menneskerettigheder.
Nina HermansenJournalistAAU Kommunikation og Public Affairs, Aalborg Universitet
Tlf:+45 2294 0459ninah@adm.aau.dkFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Danmark oplever AI-boom drevet af iværksættere29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny kortlægning af det danske AI-landskab viser, at der lige nu sker et boom i antallet af virksomheder, der arbejder med AI. Og væksten er især drevet af mindre virksomheder.
Vintertiden kommer: Fem gode grunde til at blive venner med mørket23.10.2026 14:42:18 CEST | Pressemeddelelse
Når vi natten til søndag 25. oktober stiller uret en time tilbage i forbindelse med overgangen til vintertid, følger mørket med. Men i stedet for at bekæmpe det med mere lys, bør vi ifølge mørkeforsker Mette Hvass lære at sætte pris på det, fordi mørket gemmer nemlig på oplevelser og sanser, som mange af os har glemt at bruge.
PHP-sagen afslører et hul i dansk cybersikkerhed: Derfor bør Danmark følge Tysklands eksempel22.10.2026 13:41:50 CEST | Aktuelt
Aula, DMI og flere andre offentlige hjemmesider i Danmark blev onsdag taget offline som en sikkerhedsforanstaltning på grund af en global sikkerhedsbrist og kritiske sårbarheder. Ifølge en forsker fra Aalborg Universitet bør sagen få Danmark til at tage tre konkrete skridt, herunder at lade sig inspirere af Tyskland.
Midtvejsvalget bliver afgørende for USA's plads i verden19.10.2026 11:00:25 CEST | Pressemeddelelse
Amerikanerne skal afgøre, hvor frit Donald Trump kan regere. Det kan få stor betydning for USA’s rolle i verden, vurderer Ben Dorfman, der blandt andet forsker i amerikansk og international politik. Her svarer han på fem spørgsmål om midtvejsvalget.
Forskere finder tilbagevendende mønstre i diabetesdata fra 15 lande16.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Aalborg Universitet viser, at mennesker med diabetes oplever de samme udfordringer med blodsukkerkontrollen på bestemte tidspunkter af dagen og ugen. Fundet peger på et stort uudnyttet potentiale i de data, som glukosemålere indsamler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum