Ny dansk teknologi skal redde genbrugstøj fra forbrænding og sikre bedre arbejdsmiljø
9.11.2026 08:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
En enkelt våd T-shirt kan ødelægge kilovis af brugbart tøj. Nu skal en danskudviklet automatisk sensorteknologi opsnuse fugtige tekstiler tidligt, så de ikke gør skade. Det skal samtidig forbedre arbejdsmiljøet og forkorte tidskrævende sorteringsarbejde.

Danske forbrugere er gode til at aflevere brugt tøj, men alt for ofte indeholder det vådt eller fugtigt tøj. Det skaber massive udfordringer, fordi fugten lynhurtigt udvikler mug og skimmel, som spreder sig til det øvrige tøj. Konsekvensen er, at betydelige mængder værdifulde tekstiler kasseres og sendes direkte til forbrænding.
Det vil innovationsprojektet FORTEX – bestående af Teknologisk Institut, BV Teknik, UFF-Humana, Trasborg og AffaldPlus - nu ændre på ved at automatisere fugtdetektionen på de danske sorteringsanlæg.
Svært at vurdere fugtindhold
I dag bliver fugtindholdet i det indleverede brugte tøj vurderet manuelt af de ansatte. Men indledende laboratorieforsøg på Teknologisk Institut har vist, at det er svært at vurdere fugtindholdet korrekt med hænderne: Koldt tøj forveksles let med vådt tøj, og bomuld indeholder naturligt mere fugt end polyester.
– Med sensorteknologi kan vi måle fugtigheden, så vådt tekstilaffald bortsorteres og ikke spreder fugt til tørre tekstiler. Det sikrer, at tøjets kvalitet bevares og forhindrer, at hele sække med værdifuldt tøj går tabt, siger forretningsleder Julie Brender Trads (ph.d.) fra Teknologisk Institut.
Giver et sundere arbejdsmiljø
Ud over at bidrage til en mere cirkulær tekstiløkonomi fokuserer projektet også på at styrke anlæggenes effektivitet og arbejdsmiljø. Den manuelle stillingtagen til hvert stykke tøj er tidskrævende og udsætter samtidig medarbejderne for skimmel, bakterier og tunge løft af vådt tøj.
Hos genbrugsorganisationen UFF-Humana, hvor teknologien skal afprøves i praksis, ser man lovende gevinster ved automatiseringen:
– Det er en afgørende prioritet for os, at vores medarbejdere ikke skal have hænderne nede i muggent tøj. Samtidig slipper vi for forsinkelser i sorteringsflowet. Sensorteknologien vil forhåbentlig både give os markant sundere arbejdsbetingelser og en langt mere effektiv drift, siger Kaj Pihl, miljørådgiver fra UFF-Humana.
Redde mange tons tøj om året
Et automatiseret sorteringsanlæg åbner for et stort markedspotentiale i Danmark. Alene hos UFF-Humana vurderes det, at den nye sensorteknologi har potentiale til at redde mange tons ekstra genbrugstekstiler årligt. Mængder, der kan ganges op, i takt med at flere anlæg tager løsningen i brug.
– Projektets mål er at redde de materialer, der har en reel genbrugsværdi. I FORTEX arbejdes der på en enkel teknologi, som sorteringsanlæggene over hele landet rent faktisk har råd til at investere i, og som let kan integreres i de anlæg, der allerede er i drift, udtaler Kaj Pihl, miljørådgiver fra UFF-Humana.
FORTEX er støttet af MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) under Miljøministeriet.
Fakta om FORTEX
- Projektets fulde navn: FORTEX – Forsortering af Vådt Tekstilaffald (2026-27).
- Formål: At udvikle et modulært, automatiseret sorteringsanlæg med integreret sensorteknologi, der hurtigt og præcist identificerer og frasorterer våde tekstiler, før de ødelægger tørt, genbrugeligt tøj.
- Partnere i projektet: BV Teknik A/S, Teknologisk Institut, UFF-Humana, Trasborg, AffaldPlus I/S. Støttet af MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) under Miljøministeriet.
Nøgleord
Kontakter
Julie Bender TradsForretningsleder, ph.d.Cirkulære Ressourcer
Tlf:72203671jutr@teknologisk.dkRené Wad AndersenSeniorkommunikationskonsulentCirkulære Ressourcer, Teknologisk Institut.
Pressekontakt
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, miljøteknologi, life science, materialer, byggeri, digitalisering og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S og Dancert A/S.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Intelligent og bionedbrydelig folie skal reducere mikroplast i landbruget6.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt EU-projekt udvikles intelligent landbrugsfolie med printede sensorer, der nedbrydes naturligt og giver bærproducenter data om jordens sundhed. Formålet er at optimere afgrøderne uden at øge mængden af mikroplast.
Nyt projekt skal styrke fokus på biodiversitet i byggeriets værdikæde5.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Langt størstedelen af byggeriets påvirkning af biodiversiteten sker uden for selve byggegrunden. Nu går Teknologisk Institut og rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia sammen om et projekt, der skal udvikle praktiske værktøjer til at støtte virksomheder i at tage hensyn til biodiversiteten gennem hele byggeriets værdikæde.
Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg30.10.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver sværere at få adgang til råstoffer som sand, grus, kalk og ler til byggematerialer og anlægsprojekter. Det viser et nyt green paper fra Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden WSP Danmark A/S. Det peger på, at råstofforbruget bør kunne måles, så det kan prioriteres mere bevidst.
Kæmpedroner kan give landmænd nyt redskab mod udvaskning af kvælstof22.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye forsøg skal afdække, om såning af efterafgrøder og bladgødskning af majs, kan klares fra luften mere præcist og på tidspunkter, hvor traktorer ikke kan køre i markerne. Formålet er at begrænse udvaskning af kvælstof til vandmiljøet.
Nyt Realdania-projekt skal gøre det lettere at genbruge ventilationsanlæg21.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Projektet CircuVent skal udvikle et digitalt værktøj, der hjælper rådgivere og bygherrer med at vurdere klima, økonomi og indeklima, når ventilationsanlæg bevares frem for at udskiftes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum