Færre huse til salg – men store regionale forskelle på boligmarkedet
9.11.2026 07:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort de nyeste tal for boligmarkedet for oktober 2026.
-
På landsplan var der ved udgangen af oktober 26.141 parcel- og rækkehuse til salg. Det er 11,0 pct. færre end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet er dermed faldet det seneste år. Bag udviklingen gemmer der sig dog betydelige regionale forskelle.
-
I Østjylland er udbuddet af parcel- og rækkehuse faldet med 24,0 pct. det seneste år. Også i Vest- og Sydsjælland og på Fyn er der kommet markant færre huse til salg med fald på henholdsvis 14,2 og 13,7 pct. I hovedstadsområdet går udviklingen derimod i den modsatte retning. I København by og Københavns omegn er der henholdsvis 26,2 og 22,5 pct. flere huse til salg end for et år siden.
-
Samtidig med at der generelt er færre huse til salg, er udviklingen i liggetiden forskellig på tværs af landet. På landsplan er den gennemsnitlige liggetid faldet fra 174 til 162 dage det seneste år, mens den i København by er steget fra 93 til 114 dage. Liggetiden er også længere end for et år siden på Bornholm, i Københavns omegn og i Nordjylland.
“Boligmarkedet er ikke ét marked, men mange. I hele Jylland er der kommet færre huse til salg, og i Østjylland er udbuddet faldet markant, samtidig med at liggetiden er blevet kortere. Går man til København og omegn, er billedet det modsatte, for her er der kommet mange flere huse til salg end for et år siden, og i København by er liggetiden blevet længere. Det betyder, at to boligkøbere i hver sin ende af landet i dag møder forskellige markeder,” siger Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit og Ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Rådet for Afkastforventninger offentliggør nye afkastforventninger for 1. halvår 20272.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rådet for Afkastforventninger har opdateret sine forventninger til afkast, risiko og inflation for 1. halvår 2027.
Rekordlav andel af boligejernes ydelser ender i restance30.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har netop offentliggjort de nyeste tal for, hvor stor en del af boligejernes ydelser der ikke er blevet betalt senest 3½ måned efter termin. Opgørelsen dækker både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse.
Finans Danmark advarer: Faresignaler hos fire ud af ti finfluencere22.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver tredje unge investor har fulgt råd fra finfluencere på sociale medier. En undersøgelse viser imidlertid mange brodne kar, og Finans Danmark advarer mod profiler, der lokker med luksusliv, falske følgere og hurtige gevinster.
Boligkøbere optager flere lån – og fast rente er igen i fremgang21.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne optog 16.200 nye lån til køb af ejerboliger i tredje kvartal 2026 – det højeste antal siden tredje kvartal 2021. Fremgangen var størst i Nordjylland, Østjylland og Nordsjælland, mens antallet faldt i København by. Samtidig vælger flere boligkøbere igen fast rente - andelen af fastforrentede lån er steget med 7,1 procentpoint på et år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Flere kvinder investerer – men afstanden til mændene vokser21.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er 132.000 flere mandlige end kvindelige investorer i Danmark. Trods rekordstor investeringslyst er det markante kønsgab ikke blevet lukket. Tværtimod er forskellen målt i antal personer blevet lidt større, viser nyeste tal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum