Clever har åbnet ny lynladestation med 24 lynudtag mellem Aarhus og Silkeborg
5.11.2026 13:10:00 CET | Clever | Pressemeddelelse
Den nye lynladestation ligger på Erhvervsparken Klank 15 i Galten ved Silkeborgmotorvejen (rute 15), under 10 minutters kørsel fra E45. Med 24 lynudtag får elbilister nu endnu bedre muligheder for at lade lynhurtigt på farten i Østjylland.

Med cirka 25 minutters kørsel til Aarhus og 20 minutter til Silkeborg er den nye lynladestation et oplagt ladestop for elbilister, der færdes i området eller er på vej videre gennem Østjylland. Og der er allerede tænkt på fremtiden. Stationen er nemlig forberedt til yderligere 12 lynudtag, så kapaciteten kan udvides i takt med, at flere danskere vælger elbil.
På stationen er der også gjort plads til den gode ladepause undervejs. Her kan man gå en lille tur ad stierne eller nyde et øjebliks ro på en bænk i de grønne omgivelser, mens bilen lader til turen videre.
”Med den nye station i Galten gør vi Danmarks største ladenetværk endnu stærkere. Vi vil gøre det nemt at være elbilist i hele landet, og det kræver gode placeringer og lademuligheder dér, hvor danskerne færdes. Samtidig handler et godt ladestop om mere end selve opladningen. Det skal også være et rart sted at holde ind og nyde en pause i gode omgivelser, inden turen går videre. For selv om vi bygger lynladestationer til biler, indretter vi dem til mennesker. Og det er Galten et godt eksempel på," siger Jannick Ekelund Kristensen, ansvarlig for projektudvikling og projektering hos Clever.
Stationens fem toiletter, som Clever selv har designet, forventes at åbne i løbet af december. Herefter færdiggøres beplantningen, som skal være med til at skabe grønne og indbydende omgivelser for de besøgende.
Kontakter
Jeppe ChristensenPresseansvarlig - Clever
Tlf:+45 31 68 63 17jec@clever.dkBilleder
Om Clever
Clever er Danmarks største ladeoperatør med flere end 66.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene.
Clever er ejet af den andelsejede energi- og fibernetkoncern Andel.
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Fra Sverige til Sydfrankrig: Nyt Allego-samarbejde giver Clever-kunder europæisk lynopladning til særpris7.10.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien står for døren, og fra i dag bliver det endnu nemmere for Clever One-kunder at tage Clever med over grænsen. Et nyt samarbejde med Allego giver nu adgang til 4.600 lynladepunkter i fem europæiske lande. De aktuelle priser er 2,99 kr./kWh i Sverige og 3,99 kr./kWh i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig.
Clever i nyt samarbejde med EDF power solutions: 1.500 nye ladepunkter til Clever-kunder9.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade frit på EDF Danmarks ladenetværk, der tæller flere end 1.500 offentlige ladepunkter - heraf 76 lynladepunkter - fordelt over hele landet.
Nu er Clevers første 1.000 kW-ladere i drift8.9.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever har netop idriftsat sine første to 1.000 kW-ladere med i alt 16 udtag på Jyllingevej 336 i Rødovre. De nye megawatt-ladere er bygget til næste generation af elbiler og kan under de rette forhold lade kompatible personbiler fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter.
Clever lancerer You: Nu kan du lynlade til den aktuelle strømpris18.8.2026 08:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Clever introducerer i dag You. En ny ladeløsning, der som den første i Danmark giver elbilister mulighed for at lade til den aktuelle strømpris på hele Clevers landsdækkende ladenetværk. Den aktuelle strømpris er den samlede pris pr. kWh. Prisen består af den variable spotpris på el, nettariffer til det lokale netselskab, systemtariffer til Energinet, lovpligtige afgifter og moms.
Clever overtager Powered by E.ON Drive & Clever i Danmark11.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever overtager det fulde ejerskab af Powered by E.ON Drive & Clevers danske ladenetværk med 48 lynladepunkter. Som led i en særskilt aftale bliver E.ON Drive Infrastructures lynladestation ved afkørsel 56 Horsens Vest på E45 også en del af Clevers offentlige ladenetværk. Begge aftaler forventes gennemført i løbet af 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


