Viborg Kommune er bedst i Midtjylland - regionsmester i sikker trafik
5.11.2026 13:45:00 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Viborg Kommune er regional vinder af Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager en niendeplads på landsplan. Resultatet kommer efter flere års fremgang i skolernes trafikundervisning.

Viborg Kommune er den kommune i Region Midtjylland, der klarer sig bedst i Kommunernes Skoletrafiktest 2026, som Rådet for Sikker Trafik står bag.
Med 874 ud af 1.000 mulige point rykker Viborg Kommune desuden fra en 13.-plads i 2025 til en niendeplads blandt landets 98 kommuner i 2026. Samtidig er kommunen rykket fra en fjerdeplads i Region Midtjylland i 2025 til førstepladsen i 2026 og overtager dermed titlen som regional vinder fra Favrskov Kommune.
- En af vores store styrker i Viborg Kommune er, at vi samarbejder om trafiksikkerheden - både på tværs af kommunen, med skolerne og med frivillige og andre samarbejdspartnere. Det vigtigste er selvfølgelig, at vi giver børn og unge de færdigheder, de skal bruge for at færdes sikkert i trafikken. Med dette fokus gør vi det samtidig lettere for familierne at vælge cyklen frem for bilen til skole. Det giver både færre biler omkring skolerne og børn, der får en frisk start på skoledagen, siger borgmester Katrine Fusager Rohde (V).
Flere skoleelever lærer sikker trafik
Fremgangen i trafikundervisningen kan tydeligt ses ude på skolerne i kommunen.
90 procent af de deltagende folkeskoler i Viborg Kommune har gennemført både Gåprøven i indskolingen og Cyklistprøven på mellemtrinnet, mens 84 procent har undervist eleverne i risikofaktorer i trafikken i udskolingen. På alle tre områder ligger Viborg Kommune over landsgennemsnittet, og alle tre områder har oplevet fremgang siden sidste år.
Viborg Kommune indtager desuden førstepladsen på landsplan blandt kommuner med 20-29 folkeskoler. Dermed klarer Viborg sig bedst i sin størrelseskategori foran blandt andre Herning, Esbjerg og Silkeborg kommuner.
Også skolernes organisering af trafikundervisningen har udviklet sig positivt, for samtlige 22 folkeskoler, der har besvaret årets undersøgelse, har nu mindst én færdselskontaktlærer, som hjælper med at sikre, at eleverne får den nødvendige trafikundervisning.
Fakta: Sådan støttes trafikundervisningen i Viborg Kommune
- Børn på vej: Kommunen deltager i skolestartskampagnen med vejkantsplakater og undervisningsmateriale til 0. klasserne.
- Alle Børn Cykler: Skolekampagne, hvor elever motiveres til at cykle.
- Den Sureste Uge: Årlig kampagne i uge 5, hvor skolepatruljerne anerkendes for deres indsats og får uddelt gratis chokolade.
- Cykelleg: Cyklistforbundets frivillige træner børns cykelfærdigheder gennem leg. I 2025 bidrog de til aktiviteter for 1.380 børn på 45 skoler og daginstitutioner.
- Skolecykelvenner / Pedalkraft - ja tak: Cirka 30 frivillige hjælper skoler med 20-30 cykelture om året.
- Cykelbaner: Kommunen stiller to cykelbaner gratis til rådighed for skolerne.
- Samarbejde og netværk: Årlige møder for færdselskontaktlærere fra både folke-, fri- og privatskoler med faglig sparring fra blandt andre politiet og Rådet for Sikker Trafik.
- Krav til trafikundervisning: Byrådet har besluttet, at alle folkeskoler skal have en færdselskontaktlærer, en trafikpolitik og trafikundervisning på alle tre skoletrin.
Nøgleord
Kontakter
Katrine Fusager Rohde (V)Borgmester, Viborg Kommune
Tlf:87 87 88 88borgmester@viborg.dkHasse Valdemar MortensenSkolechef
Tlf:87 87 10 503hm@viborg.dkBenedicte WriedtChef for Trafik, Ejendomme og Sekretariat
Tlf:87 87 55 03bew@viborg.dkBilleder


Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Fra ambitioner til handling: Viborg Kommune og erhvervslivet tager næste skridt sammen11.11.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har allerede sat en række konkrete initiativer i gang for at styrke erhvervslivet. På årets sidste erhvervstopmøde hos Grundfos i Bjerringbro var fokus på de næste skridt - med arbejdskraft og infrastruktur som centrale temaer.
3 mio. kr. fra Nordea-fonden baner vejen for nyt Nørresøbad i Viborg11.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med 3 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er Viborg Kommune kommet et afgørende skridt nærmere realiseringen af en ny badebygning ved Nørresø. Projektet skal skabe bedre rammer for alle, der nyder livet ved søen.
Ny app skal åbne døren til fællesskaber og fritidsjob9.11.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
En god fritid kan give venner for livet, tro på egne evner og de første erfaringer med arbejdslivet. Med den nye app 'Ung i Viborg' vil Viborg Kommune gøre det lettere for unge at finde både fritidsaktiviteter og virksomheder, der tilbyder fritidsjob.
Din kommende kollega er måske en robot, men der er stadig brug for dig26.10.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens skriver tekster, robotter bygger biler, og maskiner kan opdage fejl, før vi selv ser dem. Så hvad skal dagens skoleelever egentlig leve af om 10 år?
Millioner til lokale landsbyprojekter: Skal skabe mere liv og fællesskab23.10.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommunes Landdistriktsudvalg har fordelt knap tre millioner kroner til 22 lokale udviklingsprojekter, der skal styrke fællesskabet og gøre de mindre byer og landdistrikter i kommunen til endnu mere attraktive steder at bo og leve.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum