Regeringens klimaplan er fugle på taget – DN kræver handling nu
5.11.2026 12:03:49 CET | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
Regeringen risikerer at misse Danmarks klimamål for 2030, fordi regeringens klimaplan hviler på usikre teknologier og tiltag, der er langt fra at blive til virkelighed. Særligt i landbruget halter det. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer regeringen til at droppe ønsketænkning og sætte fuld kraft på de tiltag, der virker.
Regeringens klimaplan bygger i alt for høj grad på usikre virkemidler og fugle på taget. Det er konklusionen fra regeringens uafhængige rådgiver, Klimarådet, i en ny rapport. Regeringen vurderer selv, at Danmark lige akkurat når klimamålet for 2030. Men når man tager det langsomme tempo og de mange meldinger om forsinkelser og udskydelser af klimatiltag i betragtning, er der al grund til at tvivle på regeringens optimisme.
Direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby opfordrer regeringen til at gribe ind:
– Skiftende regeringers lidt for optimistiske tiltro til uprøvede teknologier rammer os nu. Det handler om at få nedbragt udledningerne ude i virkeligheden og bremse klimaforandringerne. Klimarådet peger i dag på store udfordringer med at omsætte regeringens skrivebordsøvelser til konkrete reduktioner. Det går ikke. Regeringen er simpelthen nødt til at satse på de tiltag, som vi ved virker nu og her, siger Lars Midtiby.
Historisk ansvar
Det var historisk, da Danmark i 2019 fik sin første bindende klimalov. Siden er der blevet vedtaget en masse politik, som skal sikre, at vi skærer 70% af Danmarks udledninger i 2030. Men Klimarådet - og regeringen selv - sår nu alvorlig tvivl om implementeringen.
– Vi opfordrer regeringen til at satse på sikre virkemidler frem for usikre og uprøvede teknologier. Den nuværende regering har et historisk ansvar for at nå 2030-målet. Det er på dens vagt, at det bliver afgjort, om Danmark når sit første bindende klimamål. Lige nu kræver det, at regeringen kommer i arbejdstøjet - og det skal gå stærkt, siger Lars Midtiby.
Landbruget halter bagefter
Manglen på realisme er særlig tydelig i landbruget. Her vurderer regeringen selv, at der mangler reduktioner på 0,7-2,8 mio. ton CO₂e for at nå landbrugets bindende klimamål om en reduktion på 55-65 procent i 2030. Og udfordringerne står i kø. Der er usikkerhed om, hvorvidt fodertilsætningsstoffet Bovaer kan skade køerne, udbuddet af biokul er udskudt, og regeringen har fredag eftermiddag sidste uge meldt ud, at man kun forventer at nå en fjerdedel af målet om at udtage klimaskadelige lavbundsjorde inden 2030.
– Der er godt tre år til at finde enorme reduktioner i landbruget, så vi må tage de værktøjer i brug, som vi ved virker. Det handler både om at få flere ressourcer til embedsværket og få sat turbo på omlægningen af landbrugsjord til skov, natur og vådområder. Men vi er også nødt til at genbesøge afgiften på lavbundsjord, så der er et tydeligt incitament til at stoppe driften af de klimaskadelige jorde. Hvis landbruget ikke leverer sin del af reduktionerne, bliver regningen sendt videre til resten af samfundet, siger Lars Midtiby.
Kontakter
Kasper Pihl MøllerPressechefDanmarks Naturfredningsforening
Tlf:26816228kpm@dn.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
DN roser lovforslag om sprøjteforbud, men vil forbyde al jordudbringning i sårbare områder4.11.2026 13:53:25 CET | Pressemeddelelse
Et nationalt sprøjteforbud rykker et skridt nærmere i dag, hvor høringsfristen for regeringens lovforslag udløber. Danmarks Naturfredningsforening kalder lovforslaget for et historisk fremskridt for beskyttelsen af danskernes drikkevand, men peger samtidig på behovet for blandt andet et forbud mod al jordudlægning i de sårbare grundvandsområder.
Ny måling: 7 ud af 10 ønsker omgående sprøjteforbud31.10.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Høringsfristen for regeringens lovforslag om et nationalt sprøjteforbud udløber i næste uge. En ny måling viser, at syv ud af ti danskere er for et omgående sprøjteforbud i de områder, der er vigtige for beskyttelsen af drikkevandet, mens blot hver tiende er imod.
Efter stor stigning: DN opfordrer regeringen til at stoppe hamstring af pesticider30.10.2026 12:21:15 CET | Pressemeddelelse
Pesticidbelastningen steg i 2025 med cirka 33 procent, viser nye tal fra miljøstyrelsen. En væsentlig årsag er, at landbruget har hamstret PFAS-pesticider, inden forbuddet mod dem træder i kraft. Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at den kommende pesticidstrategi gør op med hamstring og lukker hullerne i kontrollen med pesticider.
DN efter kvoteaftale: Fuld kontrol med torskebifangst er nødvendig27.10.2026 16:20:15 CET | Pressemeddelelse
EU's fiskeriministre har besluttet at fastholde bifangstkvoterne for torsk i Østersøen, selvom forskerne anbefaler nulfangst. Danmarks Naturfredningsforening kræver nu, at miljøministeren sikrer fuldt dokumenteret fiskeri, så der kommer reel kontrol med, hvor mange torsk der fanges og smides ulovligt tilbage i havet.
Danmarks Naturfredningsforening: Glædelig nyhed at regeringen nu endegyldigt lukker minkerhvervet23.10.2026 06:07:53 CEST | Pressemeddelelse
Det en kæmpe sejr for både dyrene og naturen, at vi nu endelig får sat punktum, siger direktør for Danmarks Naturfredningsforening i Lars Midtiby.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum