Regeringens klimaplan er fugle på taget – DN kræver handling nu

Regeringens klimaplan bygger i alt for høj grad på usikre virkemidler og fugle på taget. Det er konklusionen fra regeringens uafhængige rådgiver, Klimarådet, i en ny rapport. Regeringen vurderer selv, at Danmark lige akkurat når klimamålet for 2030. Men når man tager det langsomme tempo og de mange meldinger om forsinkelser og udskydelser af klimatiltag i betragtning, er der al grund til at tvivle på regeringens optimisme. 

Direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby opfordrer regeringen til at gribe ind: 

– Skiftende regeringers lidt for optimistiske tiltro til uprøvede teknologier rammer os nu. Det handler om at få nedbragt udledningerne ude i virkeligheden og bremse klimaforandringerne. Klimarådet peger i dag på store udfordringer med at omsætte regeringens skrivebordsøvelser til konkrete reduktioner. Det går ikke. Regeringen er simpelthen nødt til at satse på de tiltag, som vi ved virker nu og her, siger Lars Midtiby. 

Historisk ansvar
Det var historisk, da Danmark i 2019 fik sin første bindende klimalov. Siden er der blevet vedtaget en masse politik, som skal sikre, at vi skærer 70% af Danmarks udledninger i 2030. Men Klimarådet - og regeringen selv - sår nu alvorlig tvivl om implementeringen. 

– Vi opfordrer regeringen til at satse på sikre virkemidler frem for usikre og uprøvede teknologier. Den nuværende regering har et historisk ansvar for at nå 2030-målet. Det er på dens vagt, at det bliver afgjort, om Danmark når sit første bindende klimamål. Lige nu kræver det, at regeringen kommer i arbejdstøjet - og det skal gå stærkt, siger Lars Midtiby. 

Landbruget halter bagefter
Manglen på realisme er særlig tydelig i landbruget. Her vurderer regeringen selv, at der mangler reduktioner på 0,7-2,8 mio. ton CO₂e for at nå landbrugets bindende klimamål om en reduktion på 55-65 procent i 2030. Og udfordringerne står i kø. Der er usikkerhed om, hvorvidt fodertilsætningsstoffet Bovaer kan skade køerne, udbuddet af biokul er udskudt, og regeringen har fredag eftermiddag sidste uge meldt ud, at man kun forventer at nå en fjerdedel af målet om at udtage klimaskadelige lavbundsjorde inden 2030. 

– Der er godt tre år til at finde enorme reduktioner i landbruget, så vi må tage de værktøjer i brug, som vi ved virker. Det handler både om at få flere ressourcer til embedsværket og få sat turbo på omlægningen af landbrugsjord til skov, natur og vådområder. Men vi er også nødt til at genbesøge afgiften på lavbundsjord, så der er et tydeligt incitament til at stoppe driften af de klimaskadelige jorde. Hvis landbruget ikke leverer sin del af reduktionerne, bliver regningen sendt videre til resten af samfundet, siger Lars Midtiby.