70 år med Spies: Charterferien, der aldrig døde
5.11.2026 06:03:00 CET | Spies | Pressemeddelelse
De sagde, charterferien var død. Den er her stadig. I anledning af Spies' 70-års jubilæum ser vi tilbage på alle de gange, charterferien blev dømt ude – og på den næste forandring, der kan vende op og ned på rejsebranchen.

For 70 år siden udsendte Spies sin første annonce, som reklamerede for en rejse til Mallorca. Dengang var charterferien en revolution. Siden har den flere gange fået spået sin snarlige død og blevet udfordret igen og igen af nye trends, teknologier og konkurrenter.
I en DR-artikel fra 2008 gik en fremtidsforsker endda så langt som at forudsige charterferiens endelige undergang inden for 20 år. Danmarks største rejsearrangør får travlt, hvis den skal nå at uddø inden for de næste to år.
”Vi har været dømt døde i flere årtier”
Ifølge Jan Vendelbo, administrerende direktør for Spies, har branchen hørt den slags dommedagsforudsigelser før.
"Charterbranchen har jo været dømt død så mange gange. Først var det lavprisflyene, så var det internettet, så kom online bookingportalerne og senere Airbnb. Alligevel er vi her stadig," siger han.
Den største omvæltning var ifølge ham internettet. For få årtier siden udgav rejsebranchen millioner af kataloger, havde butikker over hele Norden og opdaterede trykte prislister flere gange om året. Dengang havde mange svært ved at forestille sig, at kunderne en dag ville købe deres ferie online.
"Jeg kan tydeligt huske, da vi første gang fik præsenteret, hvad internettet kunne komme til at betyde. Vi rystede bare alle sammen på hovedet. Man kunne ikke forestille sig en verden uden kataloger og fysiske rejsebureaubutikker. I dag er begge dele stort set væk," siger Jan Vendelbo.
Tallene fortæller en anden historie
På trods af flere årtiers dødserklæringer vælger mere end en million danskere fortsat charterferien hvert år.
Så sent som i sidste måned havde Spies både rekord i omsætning og antal gæster i efterårsferien og oktober måned.
Jan Vendelbo påpeger også, hvordan antallet af charterrejsende danskere har været bemærkelsesværdigt stabilt gennem de seneste 15-20 år.
"Hvis man ser over de sidste 15-20 år, har chartermarkedet været meget stabilt. Der har været udsving under finanskriser, pandemien og perioder med økonomisk usikkerhed, men charterferien har bevaret sin position som en af danskernes foretrukne ferieformer," siger han.
Charterferien overlevede ved at udvikle sig
Forklaringen på charterferiens overlevelse skal ifølge Jan Vendelbo ikke findes i nostalgi, men i branchens evne til at forandre og tilpasse sig forskellige feriebehov.
"Nogle tror stadig, at charterferien er det samme som i 1970'erne. Men charterbranchen havde ikke været her i dag, hvis vi bare havde fortsat som dengang. Vi har udviklet produktet i takt med gæsternes ønsker. Det har vi gjort gennem bla. Vores koncepthoteller, som har haft stor succes, da de målretter sig til forskellige feriebehov. Vores fokus på DP rejser har også givet vores gæster mulighed for at skræddersy rejsen til et stort antal destinationer rundt i verden,” siger han.
Spies har gennem 70 år haft næsten 100 forskellige charterdestinationer på programmet, hvilket afspejler deres evne til at afprøve og tilpasse sig nye rejsevaner og trends. I dag spænder udbuddet fra familiekoncepter som Sunwing og Ocean Beach Club til voksenhotelkoncepter som Sunprime og LiveEz. Samtidig udvider Spies løbende med nye ferieformer som safarier, rundrejser og krydstogter.
Den næste store udfordring
Jan Vendelbo er ikke i tvivl om, hvad den næste store udfordring bliver.
"Vi fik internettet. Vi fik lavprisflyene. Nu kommer AI. Det bliver uden tvivl den næste store forandring for branchen. Vi ser allerede AI travel agents, og det er ikke usandsynligt, at de fleste har en om et par år."
Ifølge Jan Vendelbo vil et stærkt brand, tydelige produkter og menneskelig service være afgørende, når kunstig intelligens ændrer måden, danskerne bestiller rejser på.
”Jeg tror, at de fleste af os i løbet af de kommende år vil få vores egen personlige AI-rejserådgiver, som hjælper os med at finde og vælge den rigtige ferie. Her får stærke og velkendte brands en klar fordel. Når AI skal anbefale en rejseudbyder, bliver tryghed, kvalitet og troværdighed afgørende. Og netop her står Spies stærkt med et brand, som danskerne har kendt og haft tillid til i generationer,” siger han.
Uanset hvilke udfordringer branchen møder, viser historien, at charterferien flere gange har formået at tilpasse sig markante forandringer i måden, danskerne rejser og booker ferie på.
| Spies fylder 70 år |
|
I 2026 fylder Spies 70 år. Det markerer vi ved at åbne feriealbummet og fortælle historier om, hvordan danskernes ferie har forandret sig gennem syv årtier – fra de første chartereventyr til den måde, vi rejser på i dag. Om destinationerne, flyrejsen, maden, menneskene, vanerne og alle de minder, vi har taget med hjem. Meget har ændret sig siden 1956, men ønsket om den gode ferie består. I 70 år har Spies sendt danskerne afsted på ferier, de ikke vil hjem fra. |
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden LundKommunikationschefSpies Rejser
Tlf:+45 26362377sofie.lund@spies.dkBilleder
Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
70 år med Spies: De glemte charterdestinationer31.10.2026 07:12:00 CET | Pressemeddelelse
Albanien, Cape Town og Aruba til selveste Lemvig. Gennem 70 år har Spies sendt danskerne på ferie til omkring 60 destinationer, som i dag ikke længere er en del af charterprogrammet. I anledning af rejsearrangørens 70-års jubilæum ser Spies tilbage på nogle af de mest bemærkelsesværdige destinationer og historierne bag.
Voksenhoteller hitter: Spies udvider med tre nye hoteller på Cypern, Tenerife og i Alanya22.10.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere vælger ferie på hoteller kun for voksne. Hos Spies er efterspørgslen efter børnefri hoteller steget med 13 procent i år, og den stigende interesse får nu Danmarks største rejsearrangør til at åbne tre nye LiveEz-hoteller på henholdsvis Tenerife, Cypern og Tyrkiet. Det første er åbnet denne vinter, mens Cypern og Tyrkiet åbner til sommeren 2027.
Månehoteller, flyvende biler og sydens sol: Sådan så man fremtidens ferie i 19569.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med efterårsferien lige rundt om hjørnet og udsigt til endnu et rekordefterår ser Spies igen tilbage i arkivet. I forbindelse med 70-års jubilæet har Danmarks største rejsearrangør spurgt tre eksperter, hvad datidens fremtidsvisioner fik ret i, og hvad de overså.
Rekordmange danskere på charter i efterårsferien – kun 200 pladser tilbage6.10.2026 06:58:17 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien bliver den største nogensinde hos Spies målt på antallet af chartergæster. Mere end 10.000 charterpladser er sat til salg i uge 42, og få dage før de første store afrejsedage er kun omkring 200 tilbage. Alene fra torsdag til mandag sender Spies 49 charterfly fra Danmark mod syden. Størst chance for at sikre sig en af de sidste rejser er lige nu lørdag fra København til Mallorca.
Danskerne pakker til efterårsferien: Kaffe, vaskemiddel og hårtørrer skal med sydpå5.10.2026 06:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien nærmer sig, og mens badetøj, solcreme og pas er selvskrevne i kufferten, finder en række mere hjemlige ting også vej ned mellem shorts og sandaler. Mere end hver fjerde i Spies’ rejsepanel tager kaffe eller te med hjemmefra, mens næsten hver sjette pakker vaskemiddel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



