Forskning viser: Derfor venter vi med at gå til lægen

Du kender sikkert selv de her travere, når noget føles anderledes i kroppen:

“Det er nok bare noget, jeg har spist.”
“Det går sikkert snart over.”
“Jeg har nok bare sovet dårligt.”

Vi finder hurtigt en forklaring og håber, at det snart går over af sig selv. Ofte er det tilfældet, og der er en helt naturlig forklaring på det, man mærker. Men nogle gange betyder forklaringerne, at vi venter længe med at kontakte lægen. Og det kan have alvorlige konsekvenser, hvis symptomerne skyldes alvorlig sygdom.

Nyeste forskning på området fra 2025 viser blandt andet, at omkring halvdelen af personer med mindst ét potentielt symptom på lungekræft angiver, at de ikke havde talt med deres læge om det. Studiet omfatter knap 22.000 personer på 40 år eller derover og udspringer af Den Danske Symptom Kohorte (DaSK). Blandt personer med langvarig hoste havde 62 pct. ikke kontaktet egen læge. Samtidig angav 40 pct. af dem, at hosten slet ikke bekymrede dem.

- Mange mennesker fortolker i første omgang symptomer som noget forbigående eller ufarligt. Andre vil ikke "spilde lægens tid" eller regner med, at symptomerne går over af sig selv. De fleste har heldigvis ret i, at deres symptomer ikke er tegn på alvorlig sygdom, siger Dorte Jarbøl, som er professor ved Syddansk Universitet, speciallæge i almen medicin og en af forskerne bag DaSK. 

Hvor meget betyder vores egen vurdering af symptomer?

Studiet viser en tydelig sammenhæng mellem, hvor bekymrende et symptom opleves, hvor meget det påvirker hverdagen, og om man søger læge. Beslutningen om at søge læge afhænger altså ikke kun af selve symptomet, men også af, hvordan det opleves, og hvor meget det påvirker dagligdagen.

- Det er vigtigt at understrege, at man ikke skal blive unødigt bekymret, hvis man oplever forandringer i kroppen. I langt de fleste tilfælde er der ikke tale om alvorlig sygdom. Men hvis et symptom er nyt, vedvarende, forværres eller påvirker ens hverdag betydeligt, er det en god idé at kontakte sin læge, siger Dorte Jarbøl.

Skal man selv kunne gennemskue sine symptomer?

Det kan være svært at vide, hvornår man skal reagere på noget, man mærker i kroppen. Men man behøver ikke selv at kende årsagen, før man kontakter lægen.

- Det er lægens opgave at vurdere, hvad symptomerne skyldes, og om der er grund til at få det undersøgt nærmere. Med vores nye kampagne vil vi først og fremmest starte en samtale om symptomer og lægesøgning, og om den adfærd, der ligger bag. Det skal føles naturligt at sige: ‘Det er nok ikke noget, men jeg får det lige tjekket’, hvis man er i tvivl, siger Janne Bigaard, overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelses råd i ny kampagne er derfor: Vær opmærksom på forandringer i kroppen. Det er nok ikke noget. Men hvis det er nyt, bliver ved og er svært at forklare, så tal med din læge.

På cancer.dk/symptomer kan du læse om symptomer på kræft

_____________________________________________________________________________________________

Hvorfor er det relevant med en ny kampagne om symptomer på kræft?

De fleste kræfttilfælde opdages, fordi mennesker går til læge med symptomer, og tidlig kontakt kan være afgørende for hurtig udredning og behandling. Derfor lancerer Kræftens Bekæmpelse en kampagne om symptomer på kræft og lægesøgning. Kampagnen skal både give viden om symptomer og råd til, hvornår det er en god idé at gå til lægen.

Hvad er Den Danske Symptom Kohorte? (DaSK)
Befolkningsundersøgelse af symptomer, symptomfortolkning og lægesøgning i Danmark. Internetbaseret spørgeskema, hvor 100.000 danskere over 20 år blev inviteret i 2022 og 34 pct. besvarede spørgsmålene. Dorte Jarbøl, professor, ph.d., speciallæge i almen medicin, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet

Hvad viser den nyeste undersøgelse af symptomer fra luftvejene?
Studiet er publiceret i 2025 og bygger på data fra 21.920 personer på 40 år eller derover. Undersøgelsen ser på mulige symptomer på lungekræft, hvordan de opleves, og om der var kontakt til egen læge. Knap halvdelen, der rapporterede mindst ét specifikt muligt symptom på lungekræft havde haft kontakt til egen læge herom. Tilsvarende havde knap hver tredje person, der rapporterede mindst ét uspecifikt symptom haft kontakt til egen læge.