home a/s

Ejerlejlighedsmarkedet i hovedstaden bremser op efter store prisstigninger

4.11.2026 12:58:16 CET | home a/s | Pressemeddelelse

Del

Nye tal fra home viser, at både salg og fremvisninger af ejerlejligheder i hovedstaden er faldet markant. Men opbremsningen er en naturlig reaktion på de store prisstigninger, vurderer indehaver og ejendomsmægler Henrik Bengtson.

Nye tal fra home viser, at både salg og fremvisninger af ejerlejligheder i hovedstaden er faldet markant.
Nye tal fra home viser, at både salg og fremvisninger af ejerlejligheder i hovedstaden er faldet markant. Palle Peter Skov

Der er kommet mindre fart på salget af ejerlejligheder i hovedstaden. Nye tal fra homes Boligbrief viser, at antallet af solgte ejerlejligheder i Region Hovedstaden faldt med 34,3 procent fra oktober 2025 til oktober 2026. Alene fra september til oktober faldt salget med 6,4 procent. 

Hos home Projekt København genkender indehaver og ejendomsmægler Henrik Bengtson udviklingen. 

”Vi har haft usædvanligt store prisstigninger, og derfor er det helt naturligt, at markedet nu bremser op. Vi har nået et foreløbigt prisloft, og samtidig har mange sat deres bolig til salg i efteråret i håbet om at realisere en gevinst, mens priserne er høje,” siger han. 

Et marked, der finder balancen 

Opbremsningen kan også ses i fremvisningsaktiviteten, der er faldet med knap en femtedel på et år. Samtidig er prisudviklingen blevet mere afdæmpet. Fra september til oktober steg priserne på ejerlejligheder i Region Hovedstaden med 0,6 procent, mens de var uændrede i Københavns Kommune. 

Men ifølge Henrik Bengtson skal udviklingen ses i et længere perspektiv. 

”Når vi sammenligner med de usædvanligt høje salgstal i 2025, ser faldet voldsomt ud. Men ser vi på de seneste ti år, ligger handelsaktiviteten i udvalgte områder af København og på Frederiksberg kun omkring otte procent under det typiske niveau. Vi ser allerede, at priserne bliver justeret, og det er sundt, at markedet selv finder en balance. Med en stærk dansk økonomi forventer jeg, at der snart kommer mere gang i markedet igen,” fortæller Henrik. 

homes Boligbrief udarbejdes i samarbejde med Danske Bank og tager hver måned temperaturen på det danske boligmarked med udgangspunkt i handler, fremvisninger og priser på boliger til salg hos home. 

Kontakter

Om home

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

  • home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 870 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har ca. 160 home-butikker fordelt over hele landet
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.

Læs mere om home og vores strategi Forandring.Sammen'28 her

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye