SMVdanmark

Ny analyse: SMV’erne tror på fremtiden, men bureaukrati bremser væksten

5.11.2026 06:00:00 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Del

Trods international uro og økonomisk usikkerhed ser seks ud af ti små og mellemstore virksomheder positivt på deres fremtid. Men en ny analyse fra SMVdanmark viser, at administrative byrder, mangel på arbejdskraft og skatter og afgifter er de største barrierer for at udnytte vækstmulighederne.

Niels Storm Knigge, cheføkonom i SMVdanmark.
Niels Storm Knigge, cheføkonom i SMVdanmark. Billede til fri redaktionel brug.

Danske SMV’er har mod på at udvikle forretningen, men oplever især hindringer, som politikerne har indflydelse på. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark  blandt 1.166 virksomheder, hvor 59 pct. vurderer deres udviklingsmuligheder de kommende tre til fem år som gode eller meget gode. 

Kun 7,5 pct. vurderer deres udviklingsmuligheder som dårlige eller meget dårlige. Det til trods for at analysen også viser, at 61 pct. angiver, at internationale politiske og økonomiske forhold påvirker deres virksomhed negativt. 

”Virksomhederne tror på deres egen fremtid trods uroen ude i verden. Det er opløftende. Den optimisme skal vi gribe ved at gøre det lettere at drive og udvikle virksomhed i Danmark,” siger Niels Storm Knigge, cheføkonom i SMVdanmark. 

Bureaukrati fylder mere end mangel på kunder 

39 pct. fremhæver administrative byrder som en af deres største vækstbarrierer. Herefter følger mangel på kvalificeret arbejdskraft med 28 pct. og skatter og afgifter med 27 pct. 

Til sammenligning peger 22 pct. på manglende efterspørgsel og 13 pct. på adgang til finansiering. Virksomhederne placerer dermed eksterne, politisk bestemte rammevilkår højere på listen end forhold, der hører til inden for virksomheden. 

”Det bør vække politisk eftertanke, at bureaukrati fylder mere end mangel på kunder. I en lille virksomhed er det ofte ejeren selv, der skal håndtere dokumentation og indberetninger. Det tager tid fra kunderne og udviklingen af forretningen,” siger Niels Storm Knigge. 

Optimismen skal omsættes til vækst 

SMVdanmark opfordrer regeringen til at omsætte ambitionen om at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 pct. til konkrete lettelser, som virksomhederne kan mærke i hverdagen. For SMV'er bør målet være 35 pct., da byrder forholdsmæssigt rammer de små hårdere end de store.

SMVdanmark foreslår også, at en minister får et tydeligt ansvar for at gennemføre og følge op på reduktionerne. Samtidig skal et omkostningsstop sikre, at nye administrative byrder som udgangspunkt modsvares af tilsvarende lettelser. 

”Der er brug for konkrete mål og et klart politisk ansvar for at få byrderne ned. Samtidig skal vi sikre, at nye krav ikke spiser lettelserne op. Virksomhederne skal kunne mærke, at de får mere tid til at drive deres forretning,” siger Niels Storm Knigge. 

Fakta om analysen 

Undersøgelsen bygger på 1.166 komplette besvarelser fra SMVdanmarks medlemsvirksomheder. Resultaterne er vægtet efter branche og virksomhedsstørrelse. Virksomhederne kunne vælge flere vækstbarrierer. 

Kontakter

SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte  medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.

Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark

SMVdanmark: Vismændene ser en økonomi i to tempi – understreger vigtigheden af et politisk fokus på SMV’erne20.10.2026 12:00:24 CEST | Pressemeddelelse

Der er højt tempo i dansk økonomi, men fremgangen kommer især fra de store eksportorienterede virksomheder ikke mindst i medicinalindustrien. Samtidig føres der en usædvanligt lempelig finanspolitik, som kritiseres af Vismændene i den seneste rapport. Den lempelige finanspolitik suger arbejdskraften væk fra virksomhederne, hvilket forstærker problemer for de virksomheder, som ikke buldrer afsted.

SMVdanmark roser finanslovsforslag, men peger på stor tidsel: Regningen sendes til de mindste virksomheder9.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Regeringens finanslovsforslag for 2027 indeholder flere gode nyheder for landets små og mellemstore virksomheder, mener SMVdanmark, der især roser udsigten til lavere selskabsskat, personskattelettelser og bedre adgang til kapital. Men erhvervsorganisationen advarer samtidig mod at finansiere skattelettelserne ved at forringe de mindste virksomheders momsvilkår.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye