Ny udstilling på Moesgaard åbner private familiearkiver
4.11.2026 07:30:00 CET | Moesgaard | Pressemeddelelse
Private fotografier, erindringer og fortællinger giver indblik i hverdagslivet i Grønland, Island og Færøerne.

Den 13. november åbner en ny udstilling på Moesgaard skabt af forskere fra Aarhus Universitet. I udstillingen Hverdagshistorier: Fortællinger fra Grønland, Island og Færøerne inviteres publikum ind i private familiearkiver fra tre nordatlantiske samfund. Gennem fotografier, film, lydoptagelser og personlige beretninger møder vi mennesker og steder på tværs af generationer og får indblik i hverdagslivet, fortalt af de mennesker, der selv har levet det.
”Historien bliver ofte fortalt gennem store begivenheder, politiske beslutninger og samfundsmæssige omvæltninger. Men udstillingen viser os hverdagens magi i al dens skønhed og banalitet, for historien findes også i vores hjem, i familiealbummet, i samtaler mellem generationer og i minderne om de steder, vi kommer fra,” fortæller Christian Vium, lektor i Antropologi og kurator på udstillingen.
Hverdagshistorier bygger på flere års antropologisk feltarbejde i Island, Færøerne og Grønland. Her har forskere i tæt samarbejde med lokale beboere indsamlet mundtlige fortællinger, fotografier og private arkiver. I udstillingen får materialet nyt liv, når publikum kan gå på opdagelse i billeder og fortællinger, lytte til personlige erindringer og opleve, hvordan steder og historier forandrer sig over tid.
FAKTA:
Hverdagshistorier: Fortællinger fra Grønland, Island og Færøerne
-
Udstillingsperiode: 13. november 2026 – 16 maj 2027.
-
Kuratorer: Christian Vium, Jeanette Lykkegård og Peter Andersen.
-
Projektet er forankret ved Aarhus Universitet og gennemføres i samarbejde med museer, arkiver og lokale partnere i Island, Færøerne, Grønland og Danmark.
-
Moesgaard og Aarhus Universitet Museet har et unikt samarbejde om forskning og formidling af menneskelivets mangfoldighed, herunder udvikling af studenterudstillinger, udstillingslaboratorier og store eksternt finansierede forskningsprojekter.
-
Forskningsprojektet er finansieret af Velux Fonden.
-
Udstillingen er støttet af Velux Fonden, Augustinusfonden, Knud Højgaards Fond og William Demant Fonden.
Læs mere her: Everyday Histories
Kontakt: Christian Vium, cvium@cas.au.dk, tlf. 29 80 26 39
Billedtekst: Gamle familiefotografier rummer historier. Om mennesker og steder, om store begivenheder og små øjeblikke og om et hverdagsliv, der forandrer sig fra generation til generation.
Nøgleord
Kontakter
Naja Kjærgård LaursenPresseansvarlig
Tlf:20447936nkl@moesgaardmuseum.dkBilleder







Links
Moesgaard
Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Moesgaard og Sigurd Barrett indgår samarbejde29.10.2026 09:59:10 CET | Pressemeddelelse
Ti forskere fra Moesgaard har bidraget til Sigurd Barretts nye værk om verdenshistorien, mens museet danner ramme om 40 formidlingsvideoer til børn og familier.
Ny særudstilling på Moesgaard: Træd ind i mayaernes rige29.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i Danmark præsenterer Moesgaard en stor samlet udstilling om den fascinerende mayakultur, der blomstrede i Mesoamerika igennem mere end 3000 år.
Skattejagt, vikinger og tv-magi i efterårsferien på Moesgaard24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien kan børn og familier gå på skattejagt med metaldetektor, møde skuespillere fra "Aros Skattens Hemmelighed" og opleve DR-seriens rekvisitter og kulisser på tæt hold.
PRESSEINVITATION: Oplev mayaernes skjulte verden20.8.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation
Moesgaard inviterer til reception på særudstillingen Maya – Riget under junglen
Henrik Bo Nielsen bliver ny bestyrelsesleder for Moesgaard12.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved årsskiftet får Moesgaard ny bestyrelsesleder, når Henrik Bo Nielsen overtager posten efter Anne-Marie Dohm, der som følge af museets vedtægter træder tilbage efter otte år på posten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum