Europabevægelsen

Landsformand rejser til USA under midtvejsvalget

1.11.2026 18:07:37 CET | Europabevægelsen | Pressemeddelelse

Del

Europabevægelsens landsformand Jens-Kristian Lütken rejser søndag aften til USA for at følge det amerikanske midtvejsvalg fra en række forskellige stater.

Jens-Kristian Lütken, Europabevægelsens landsformand
Jens-Kristian Lütken, Europabevægelsens landsformand

Søndag aften den 1. november lander Jens-Kristian Lütken i Atlanta, Georgia, hvor han begynder den første etape af sin dækning af midtvejsvalget i USA.

Europabevægelsens landsformand besøger tre forskellige stater over de kommende dage: Georgia, Texas og Californien. Her følger han Demokraternes valgkampagne og taler med de amerikanske vælgere om det forestående valg og de konsekvenser, det kan få for Trumps præsidentembede og USA's allierede de næste to år. Han er afsted fra 1.-4. november.

Søndag og mandag er Jens-Kristian Lütken i Atlanta, Georgia. Mandag deltager han i et kampagneevent med den bredt omdiskuterede senator Jon Ossoff, der ifølge flere medier rygtes at blive demokraternes næste præsidentkandidat.

Tirsdag rejser Europabevægelsens landsformand til Dallas, Texas, hvor han er med ved valgstedet i Fort Worth. Her prøver Demokraterne at udnytte kritikken af Donald Trump til at vinde den ene plads i Senatet, der ellers historisk har været i republikanernes hænder.

Tirsdag aften (lokal tid) og onsdag er Jens-Kristian Lütken i San José, Californien, hvor han bl.a. deltager i en stor tech-konference. Tech er et af de absolut største emner ved midtvejsvalget. Donald Trump møder hård kritik for at prioritere store datacentre på et tidspunkt, hvor almindelige amerikanere kæmper med høje leveomkostninger og stigende elregninger.

Jens-Kristian Lütken står til rådighed for kommentarer og interviews direkte fra kampagne- og valgstederne de kommende dage.

Kontakt presse- og kommunikationsansvarlige Theresa Cecilie Møller på +45 31 40 03 80 eller landsformand Jens-Kristian Lütken på +45 30 91 98 00.

Kontakter

Om Europabevægelsen

Europabevægelsen er Danmarks tværpolitiske organisation for europæisk engagement og oplysning.

Kontakt: Jens-Kristian Lütken, tlf. +45 30 91 98 00 | Theresa Cecilie Møller (presse), tlf. 31 40 03 80, tcm@europabevaegelsen.dk.

Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye