Opdateret: Oktobers bilsalg var grønt - men rundt om hjørnet venter højere afgifter
1.11.2026 07:24:12 CET | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Elbilerne trak bilsalget op i oktober. Fra nytår stiger afgiften, hvis ikke politikerne griber ind.

Opdateret: Følgende pressemeddelelse indeholder en rettelse i tabellen med de 10 mest populære modeller - rettelsen er i antal nyregistrerede biler pr. model. Denne version indeholder de korrekte tal.
Danskerne køber nye biler, og de køber el. I oktober blev der indregistreret 18.875 nye personbiler. Det er 16,9 procent flere end i oktober 2025. Over årets første ti måneder er salget nu oppe på 170.640 biler, en fremgang på 13,6 procent, viser tal fra bilstatistik.dk. 16.679 af månedens nye biler var elbiler. Det giver en elbilandel på 88,4 procent mod 70,6 procent for et år siden. Ser man kun på nye biler til private, var andelen helt oppe på 97,6 procent.
“Danskerne har taget elbilen til sig og gør præcis det, politikerne har bedt dem om. Så er det en mærkelig tak at sende dem en større afgiftsregning fra nytår. Det er de familier, der vælger grønt, som kommer til at betale,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Grøn snak og dyrere elbiler hænger ikke sammen
Efter de gældende regler stiger registreringsafgiften på elbiler 1. januar 2027, og de højere afgifter kommer til at ramme flere af danskernes foretrukne familiebiler. Samtidig sidder et ekspertudvalg og ser på fremtidens bilbeskatning, og næste år skal politikerne forhandle om en ny model. Mobility Denmark kalder det helt bagvendt at skrue afgiften op nu for så at lave hele systemet om bagefter. Organisationen opfordrer derfor regeringen til at stoppe stigningen, inden den træder i kraft.
“Det giver ingen mening at hæve afgiften til nytår, når der samtidig er ambitioner om en ny model og potentielt en fuld afskaffelse af registreringsafgiften på elbiler. Hold afgiften i ro nu, og lav så en ordentlig, langsigtet løsning. Regeringen kan ikke kalde sig grøn og samtidig lægge ekstra afgift på det grønne bilvalg. Politikerne har stadig tid til at stoppe stigningen og vise bilkøberne, at de står bag den omstilling, danskerne allerede selv er i fuld gang med,” siger Mads Rørvig.
Mobility Denmark udsender hver måned en pressemeddelelse om bilsalget i Danmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk.
Top 10 modeller i oktober 2026
| Mærke | Model | Antal |
| Toyota | bZ4X | 648 |
| Volkswagen | ID.4 | 616 |
| Volkswagen | ID. Buzz | 597 |
| Audi | Q4 e-tron | 590 |
| Volkswagen | ID.3 Neo | 479 |
| Mercedes-Benz | GLB | 463 |
| Volkswagen | ID. Polo | 439 |
| MG | ZS | 423 |
| VinFast | VF 6 | 399 |
| Volvo | EX40 | 394 |
Kildeangivelse
Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: Mobility Denmark
Videregivelse af tal og datamateriale fra pressemeddelelsen må kun finde sted med henvisning til Bilstatistik.dk.
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkKristine VindKommunikationschefMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Videregivelse af tal og datamateriale fra pressemeddelelsen må kun finde sted med henvisning til Bilstatistik.dk
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Oktobers bilsalg var grønt - men rundt om hjørnet venter højere afgifter1.11.2026 06:37:40 CET | Pressemeddelelse
Elbilerne trak bilsalget op i oktober. Fra nytår stiger afgiften, hvis ikke politikerne griber ind.
Ny milepæl: Hver fjerde personbil kører nu på el - men om to måneder stiger afgiften30.10.2026 08:00:39 CET | Pressemeddelelse
Elbilerne udgør nu en fjerdedel af den danske personbilpark. Men flere populære modeller står til at blive ramt af en afgiftsstigning ved årsskiftet.
Batterikapaciteten i den danske bilpark slår nye rekorder29.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske elbilers batterier kan nu samlet rumme 55,5 GWh – et potentiale for både intelligent opladning, bedre udnyttelse af grøn strøm og et mere fleksibelt energisystem.
Elbilerne flyver af hylderne i EU – men i Danmark lurer afgiftsstigninger22.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hver tredje nye bil i EU var en elbil i september. I Danmark var det næsten ni ud af ti. Men fra nytår står afgiften på populære elbiler til at stige.
Dansk varebilsmarked nærmer sig elektrisk førerposition i Norden20.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I tredje kvartal kørte mere end hver anden nye varebil i Danmark på el. Det er dog fortsat Norge, der har den højeste elandel i Norden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum