Hvem skal hyldes med Kulturprisen 2026?
2.11.2026 08:00:00 CET | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Hvem har gjort en særlig indsats for kulturlivet i Randers Kommune? Nu kan du indstille kandidater til Kulturprisen 2026. Fristen for at komme med forslag er fredag den 20. november.

Kulturprisen uddeles hvert andet år af Randers Kommune sammen med Kulturelt Samvirke. Prisen anerkender personer, foreninger og institutioner, der gør en særlig forskel for kulturen i kommunen. Den er især tiltænkt dem, der yder en frivillig indsats for kulturlivet og er med til at skabe kulturelle aktiviteter, oplevelser og fællesskaber.
Ved den seneste uddeling gik Kulturprisen 2024 til Andreas Li Madsen, kendt som Haren Henny. Med sine finurlige træskulpturer af genbrugsmaterialer overraskede han borgerne, når figurerne pludselig dukkede op på bænke, i gader og på pladser i Randers. Skulpturerne skabte nysgerrighed, samtaler og fælles oplevelser på tværs af generationer. Der kom mere end 300 indstillinger til prisen, og et overvejende flertal pegede på Haren Henny.
Tidligere prismodtagere tæller også blandt andre Café von Hatten, Randers Teaterforening, ReMida og Foreningen for By- og Landskabskultur. De viser alle, at en særlig indsats for kulturlivet kan tage mange former – fra musik og teater til kunst, kreativitet og aktiviteter i byens rum osv.
Formand for Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget, Erik Bo Andersen, håber, at mange vil være med til at pege på de mennesker og fællesskaber, der fortjener anerkendelse.
”Kulturlivet i Randers Kommune bliver skabt af mange forskellige mennesker, som lægger tid, kræfter og idéer i at give andre gode oplevelser. Med Kulturprisen får vi mulighed for at anerkende nogle af dem, der gør en særlig forskel. Derfor håber jeg, at borgerne vil være med til at indstille kandidater, så vi også denne gang får øje på de mange forskellige bidrag til vores kulturliv,” siger Erik Bo Andersen.
Sådan indstiller du en kandidat
Alle borgere i Randers Kommune kan komme med forslag til, hvem der skal modtage Kulturprisen 2026. Både personer, foreninger og institutioner kan indstilles. Forslaget skal indeholde en begrundelse for, hvorfor kandidaten fortjener prisen.
Du kan indstille en kandidat på hjemmesiden randers.dk/kulturpris Fristen er fredag den 20. november 2026. Efter fristens udløb gennemgår priskomitéen de indsendte forslag og beslutter, hvem der skal modtage prisen. Komitéen består af repræsentanter fra kommunens politiske udvalg og Kulturelt Samvirke. Kulturprisen 2026 overrækkes i begyndelsen af 2027.
Prisen blev første gang uddelt i 2002 og består af 10.000 kroner fra Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget samt en gave fra Kulturelt Samvirke til en værdi af 3.000 kroner.
Kontakter
Formand for Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget i Randers Kommune, Erik Bo Andersen,
tlf.: 2020 9070.
Kulturmedarbejder, Randers Kommune, Line Selius Sørensen, tlf.:2327 3027
Pressevagt
Tlf:89 15 12 00presse@randers.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Sundhed skal give unge bedre fodfæste på arbejdsmarkedet2.11.2026 14:33:00 CET | Pressemeddelelse
Smerter, søvnproblemer og andre udfordringer kan plage unge på kontanthjælp. Nu får de nyt tilbud.
Vorup FB overtager driften af skøjtebanen på Jens Otto Krags Plads2.11.2026 13:02:00 CET | Pressemeddelelse
En ny aftale sikrer, at randrusianerne også i år kan spænde skøjterne på og komme på isen midt i byen.
Et alsidigt program venter under Handicapugen 20262.11.2026 12:08:24 CET | Pressemeddelelse
Glæd dig til en uge fyldt med musik, foredrag, bevægelse og stærke fællesskaber for mennesker med handicap, pårørende og alle andre med interesse for området.
Ny kampagne skal give flere unge mod på et fritidsjob i Randers Kommune28.10.2026 13:05:55 CET | Pressemeddelelse
Egne penge, nye fællesskaber og erfaringer, der rækker længere end den første lønseddel. I uge 44 lancerer Randers Kommune en kampagne på sociale medier, i radioen og i byrummet, der skal få flere unge til at få øjnene op for mulighederne i et fritidsjob
Flere tusinde skal til uddannelsesaften d. 4. november28.10.2026 10:14:01 CET | Pressemeddelelse
D. 4. november samles ungdomsuddannelserne under ét tag i Arena Randers. Her vil flere tusinde elever og deres forældre møde uddannelserne og blive klogere på de mange muligheder efter grundskolen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum