Vestjylland Forsikring har Danmarks mest tilfredse kunder for femte år i træk
2.11.2026 08:00:00 CET | Vestjylland Forsikring | Pressemeddelelse
Vestjylland Forsikring har for femte år i træk Danmarks mest tilfredse privatkunder. Det viser EPSI Rating Danmarks årlige, landsdækkende undersøgelse af kundetilfredsheden i forsikringsbranchen. Samtidig har selskabet fået markant flere kunder og medarbejdere.

I årets EPSI-måling scorer Vestjylland Forsikring 83,9 point mod et branchegennemsnit på 71,6. Dermed placerer privatkunderne igen selskabet øverst i den årlige måling af kundetilfredsheden.
Og selv om det er femte gang, er resultatet langt fra blevet en selvfølge for Vestjylland Forsikring.
”Det er stort at blive nummer ét, men det betyder noget helt særligt, at vores kunder placerer os øverst for femte år i træk. Vi vil have Danmarks mest tilfredse kunder, og det arbejder vi for hver dag. Den ambition er grundlaget for, hvordan vi driver og udvikler Vestjylland Forsikring,” siger adm. direktør Jørgen Ladekjær.
Her skiller Vestjylland Forsikring sig ud
Anders Schriver, Country Manager i EPSI Rating Danmark, fremhæver, hvad kunderne især sætter pris på hos Vestjylland Forsikring:
”Vestjylland Forsikring lykkes igen i år med at gøre det nemt at være kunde, og det belønner kunderne med en høj tilfredshed. Selskabet står stærkt på kundefokus, pålidelighed og rådgivernes kompetencer. Servicekvaliteten er samtidig en klar styrke, hvor både skadeshåndteringen og den generelle kontakt er helt i top.”
Vækst uden at vokse fra kunderne
Vestjylland Forsikring har de seneste år fået markant flere kunder og medarbejdere. I 2025 havde selskabet rekordhøj tilgang af nye kunder, og væksten er fortsat i 2026.
Ifølge Jørgen Ladekjær ændrer væksten ikke, at Vestjylland Forsikring først og fremmest måler sig selv på kundernes tilfredshed.
”Vi glæder os over, at flere kunder vælger os. Og når vi bliver større, skal kunderne stadig kunne kende os. De skal opleve, at det er nemt at få fat i os og tale med et menneske om det, der er vigtigt for den enkelte. Det kræver noget af vores medarbejdere hver dag, og årets resultat er en stor anerkendelse af deres indsats,” siger Jørgen Ladekjær.
De kundeejede står stærkt
Vestjylland Forsikring står ikke alene som kundeejet selskab i toppen af årets måling. Alle fem topplaceringer går til kundeejede selskaber.
”Vi er selvfølgelig stolte af vores egen førsteplads. Samtidig vil jeg gerne anerkende vores kolleger i de andre kundeejede selskaber, som igen ligger i toppen. Vi har det til fælles, at kunderne er vores ejere. Det giver os en klar rettesnor for, hvordan vi driver og udvikler vores selskaber til gavn for kunderne,” siger Jørgen Ladekjær.
Om undersøgelsen
EPSI Rating Danmark har målt kundetilfredshed i Danmark siden 1999. Privatkundedelen af forsikringsstudiet i 2026 bygger på 4.783 interviews med danske privatkunder mellem 18 og 75 år. Interviewene er gennemført fra 20. august til 5. oktober 2026.
Nøgleord
Kontakter
Dorte Sig LeergaardKommunikationsansvarlig
Tlf:96949022dsl@vestjylland.dkBilleder
Links
Om Vestjylland Forsikring
Vestjylland Forsikring er et kundeejet forsikringsselskab med hovedkontor i Videbæk. Selskabet tilbyder forsikringer til private og mindre erhvervskunder i Midt- og Vestjylland. Vestjylland Forsikring bygger på lokal forankring og personlig rådgivning. Selskabets strategiske ambition er at have Danmarks mest tilfredse kunder. Den kundeejede selskabsform afspejler sig i et aktivt engagement i lokale initiativer, foreningsliv og projekter, der understøtter fællesskab, trivsel og livskvalitet.
Følg pressemeddelelser fra Vestjylland Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vestjylland Forsikring
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

