Norlys

Kender du én, der er god til at lytte og sige sin mening? Norlys går på jagt efter nye medlemmer til repræsentantskabet

2.11.2026 06:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse

Del

Mere end 820.000 andelshavere får i 2027 mulighed for at stille op til Norlys’ repræsentantskab og vælge, hvem der skal sidde i repræsentantskabet. Med en ny kampagne, der indledes i dag, vil Norlys få flere til at engagere sig i andelsdemokratiet og overveje at stille op.

I begyndelsen af det nye år skal mere end 820.000 danskere til stemmeurnerne. I februar 2027 er der nemlig valg til repræsentantskabet i Norlys.

Norlys er danskejet, og repræsentantskabet er de mere end 820.000 andelshaveres stemme i koncernen. Repræsentantskabet er med til at sætte retningen for koncernen og har i den igangværende valgperiode fx stemt om, hvorvidt Norlys-koncernen skulle købe Telia Danmark og fibernettet i trekantområdet. Det var også repræsentantskabet, der tilbage i 2022 godkendte frasalget af 35 procent af Norlys’ fiberselskab.

- Repræsentantskabet er med til at sætte retningen for både Norlys som koncern, og Danmark som helhed. Norlys driver kritisk infrastruktur, som vi alle er afhængige af, og repræsentantskabet spiller en vigtig rolle i forhold til at varetage andelshavernes interesser. Derfor sætter vi nu gang i en større kampagneindsats for at finde så mange kandidater som muligt, siger Jens Erik Platz, der er bestyrelsesformand for Norlys a.m.b.a.

Danskerne vil derfor i de kommende måneder kunne støde på reklamer for repræsentantskabsvalget på udvalgte platforme som for eksempel TV 2 Play, YouTube, sociale medier og lokalmedier i Norlys’ ejergeografi.

Have øje for medborgere

Det er blot anden gang, at Norlys’ andelshavere direkte vælger et nyt repræsentantskab.

Før andelshaverne kan gå til stemmeurnerne skal der dog findes et bredt udvalg af kandidater, der kan udfylde de knap 750 pladser, der er i repræsentantskabet. Det svarer til omkring 50 repræsentantskabsmedlemmer for hvert valgområde. Man behøver ikke være ekspert i internet, mobiltelefoni eller energisektoren for at bidrage.

- Det er vigtigere at kunne stille de gode spørgsmål end at have alle svarene på forhånd. De fleste af os kender nok én i vores omgangskreds, der har masser af holdninger eller én, der kan se en problemstilling fra flere sider. Med kampagnen ønsker vi også at få andelshaverne til at have blik for og opfordre borgere, der måske ikke selv havde overvejet det, til at stille op, siger Jens Erik Platz.

Som andelshaver kan man desuden få direkte indflydelse på sit lokalområde. Repræsentantskabet beslutter hvert år, hvor mange penge der skal afsættes til Norlys Vækstpulje, som primært støtter gode idéer i Norlys’ ejergeografi. I den indeværende valgperiode har repræsentantskabet bevilget i alt 200 millioner kroner til projekter, der samler mennesker, styrker fællesskaber og bidrager til grøn og digital samfundsudvikling. Samtidig er det medlemmer af repræsentantskabet, der sidder i vækstpuljebestyrelserne og er med til at beslutte hvilke projekter, der skal modtage støtte.

Er man i tvivl om, hvorvidt man er andelshaver i Norlys, så kan man enten tjekke, om ens elforbrugsmåler er tilsluttet Elnetselskabet N1’s elnet eller besøge norlys.dk/valg.

Det afgørende er altså elnettet, og ikke hvor man har sin elaftale.

Vigtige datoer

4. januar: Kandidatopstillingen åbner

20. januar: Frist for at opstille til valget

10. februar: Afstemningen til repræsentantskabsvalget åbner

28. februar: Afstemningen lukkes

10. marts: Resultatet af valget annonceres

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Norlys
Download

Om Norlys

Norlys er en dansk andelsejet energi- og telekoncern. Vi leverer energi, internet, tv, mobiltelefoni og ladeløsninger og driver den kritiske infrastruktur, som forbrugere og virksomheder er afhængige af hver dag.

Norlys ejer landets største elnet og fibernet og halvdelen af mobilnettet TN-Network. Vi driver et landsdækkende ladenetværk til både elbiler og tung transport og ejer aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading samt Greenab og er medejere af Eurowind Energy, der udvikler vind- og solenergi i Europa.

Vores 4.700 medarbejdere arbejder hver dag for at levere stabile forbindelser, sikker drift og løsninger med afsæt i kundernes behov. Som dansk andelsejet virksomhed med mere end 820.000 andelshavere investerer vi langsigtet i den infrastruktur og de teknologier, der binder Danmark sammen - i dag og i generationer fremover.

Følg pressemeddelelser fra Norlys

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Norlys

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye