
Lokaltog er en del af
Trafikselskabet Movia
Nye køreplaner på Lokaltogs strækninger til december
29.10.2026 12:43:00 CET | Trafikselskabet Movia | Lokaltog | Pressemeddelelse
Søndag den 13. december om morgenen træder de nye køreplaner i kraft hos Lokaltog, der driver ti lokale banestrækninger på Sjælland og Lolland-Falster.
Mens de fleste ændringer består af mindre justeringer af de nuværende køreplaner, står Østbanen foran en markant udvidelse. Efter ønske fra Region Sjælland lancerer Lokaltog flere afgange på strækningen både på hverdage og i weekender, hvilket styrker den kollektive transport på Stevns til glæde for kunderne.

”I mange tilfælde vil Lokaltogs kunder formentlig kunne genkende afgangs- og ankomsttiderne, når der kommer nye køreplaner i midten af december, da de stort set vil være identiske med de køreplaner, der gælder i dag. Der er dog på visse baner større ændringer, som kommer kunderne til gode”, fortæller Mette Berthelsen, der er Kommerciel- og kommunikationschef hos Lokaltog, og tilføjer:
”På Østbanen har vi en større driftsudvidelse, som betyder, at vi på hverdags-aftener og i weekender kører togene på de to grene fra Rødvig og Faxe Ladeplads hele vejen til Roskilde, så der bliver halvtimes drift mellem Hårlev-Køge-Roskilde og retur. Og ligeledes på Nærumbanen bliver der udvidet med to ekstra afgange mellem kl. 23 og 24 lørdag og søndag aften, så der er 20-minutters drift helt til midnat i weekenden”.
Søger man en rejse, som ligger efter d. 13. december 2026, er Rejseplan opdateret med de nye køreplanstider. Både de aktuelle og kommende køreplaner findes også på lokaltog.dk.
Fakta om Lokaltogs ændrede køreplaner
Østbanen - 110R/210R
Kun mindre minutjusteringer i dagtimerne på hverdage – ellers identisk med den nuværende køreplan.
På hverdagsaftener og i weekender kører både Faxe- og Rødvig-grenen hele vejen til Roskilde, så der bliver time-drift på de to grene og halvtimesdrift mellem Hårlev-Køge-Roskilde og retur.
Odsherredsbanen - 510R
Første tog fra Nykøbing Sjælland på hverdage afgår ti minutter tidligere for at opnå forbindelse med DSB's regionaltog i Holbæk. Ellers kun mindre minutjusteringer i forhold til den nuværende køreplan.
Tølløsebanen - 410
Lokaltog har ændret køreplanen på hverdage for at få tilpasset tiderne til DSB's regionaltog mellem Holbæk og København, der ligeledes har ændret køreplan.
Morgen og formiddag prioriteres overgangen i Tølløse, så kunderne kan nå DSB's tog mod Holbæk, og fra middagstid prioriteres overgangen i Tølløse omvendt, så passagerer, der kommer fra Holbæk med DSB, kan nå Lokaltogs afgange i Tølløse.
Derudover er der kun foretaget minutjusteringer i køreplanerne, og køreplanen i weekenderne ændres ikke.
Lollandsbanen – 710R
I weekender afgår togene 24 minutter tidligere fra cirka kl. 9.00-18.00, da det giver bedre forbindelse til DSBs direkte tog fra Nykøbing Falster mod København. Samtidig indføres der en ekstra afgang om aftenen i weekender.
Nattogenes afgange fredag og lørdag nat er justeret og afgår lidt senere, så de fremover passer bedre med nattelivets lukketider.
Gribskovbanen – 950R (Gilleleje-strækningen)
Togene afgår ti minutter tidligere på hverdage af hensyn til overgangstiderne til og fra Hornbækbanen. Derudover stort set identisk med den nuværende køreplan med undtagelse af minutjusteringer på enkelte afgange.
Halvtimes drift i dagtimerne i weekenderne genindføres, mens nattogene fredag og lørdag fortsat er erstattet af togbusser frem til 1. april 2027.
Gribskovbanen – 960R (Tisvildeleje-strækningen)
Togene afgår på nye minuttal, og da togene samtidig krydser på nye stationer, bliver køretiden et-to minutter kortere.
Det betyder, at der er gode overgangstider til S-togene i Hillerød hele ugen.
Derudover er der minutjusteringer på enkelte afgange.
Halvtimes drift i dagtimerne i weekenderne genindføres, mens nattogene fredag og lørdag fortsat er erstattet af togbusser frem til 1. april 2027.
Frederiksværkbanen – 920 R
Togene afgår to minutter tidligere i hverdage og to minutter senere i weekender for at skabe bedre forbindelser på Favrholm Station. Ellers stort set identisk med den nuværende køreplan med minut-justeringer på enkelte afgange.
Halvtimes drift i dagtimerne i weekenderne genindføres, mens nattogene fredag og lørdag fortsat er erstattet af togbusser frem til 1. april 2027.
LilleNord - 930R
Alle tog afgår to minutter tidligere undtagen sene aften- og nattog samt de tidlige tog i weekender, da DSB har ændret deres køreplaner på Kystbanen med to minutter.
Derudover er der minutjusteringer på enkelte afgange.
Halvtimes drift i dagtimerne i weekenderne genindføres, mens nattogene fredag og lørdag fortsat er erstattet af togbusser frem til 1. april 2027.
Hornbækbanen – 940R
Togene afgår ti minutter tidligere for at skabe forbindelse med Kystbanen i Helsingør, da DSB har ændret Kystbanens køreplan. Derudover er der minutjusteringer på enkelte afgange.
Halvtimes drift i dagtimerne i weekenderne genindføres, mens nattogene fredag og lørdag fortsat er erstattet af togbusser frem til 1. april 2027.
Nærumbanen - 910
Køreplanen udvides med to ekstra afgange lørdag og søndag aften mellem kl. 23 og 24, så der bliver 20 minutters drift frem til midnat. Derudover stort set identisk med den nuværende køreplan.
Rejseplan.dk er opdateret, og både de aktuelle og kommende køreplaner finder du også på lokaltog.dk.
Kontakter
Lokaltog A/S(modtager ikke SMS)
Tlf:36 13 20 10presse@moviatrafik.dkOm Lokaltog A/S
Lokaltog A/S er Danmarks største lokalbaneselskab og en central del af den kollektive infrastruktur i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Selskabet driver 10 jernbanestrækninger og forbinder hver dag lokalsamfund, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og virksomheder med sikker, stabil og pålidelig kollektiv transport.
I 2025 rejste 9,6 millioner passagerer med Lokaltog. Selskabet beskæftiger mere end 600 medarbejdere, råder over 58 togsæt og ejer cirka 335 kilometer jernbane med mere end 100 stationer og standsningssteder.
Lokaltog har en vigtig samfundsopgave og arbejder hver dag for at levere sikker, stabil og attraktiv kollektiv transport med høj punktlighed og kundetilfredshed til gavn for borgere, virksomheder og lokalsamfund i hele Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Følg pressemeddelelser fra Lokaltog
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lokaltog
Lokaltog har afgjort udbud af batteritog og ladeinfrastruktur til Nærumbanen6.10.2026 10:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Lokaltog, som driver ni lokalbaner på Sjælland og Lolland-Falster og er ejet af trafikselskabet Movia, har valgt Stadler Deutschland GmbH (Tyskland) i samarbejde med Furrer+Frey AG (Schweiz) som leverandør af fire nye batteritog med tilhørende ladeinfrastruktur. Indkøbet af tog og ladeinfrastruktur skal godkendes endeligt af regionsrådet i henholdsvis Region Hovedstaden og den kommende Region Østdanmark.
Lokaltog udskyder tilbagevenden til normal drift på baner i Nordsjælland28.9.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden ulykken på Gribskovbanen 23. april i år har Lokaltog kørt med reduceret drift på fire ud af fem strækninger i Nordsjælland. Ambitionen har hidtil været, at den normale drift kunne genindføres på alle baner medio oktober, men det ligger nu fast, at en tilbagevenden til den normale køreplan kommer til at trække ud.
Lokaltog forlænger reduceret køreplan weekend og nat25.6.2026 13:56:00 CEST | Pressemeddelelse
Lokaltog forlænger den reducerede køreplan i weekender og om natten fra den 29. juni 2026 og resten af sommeren på flere strækninger. Desuden kører hurtigtogene på Frederiksværkbanen ikke på hverdage. Beslutningen er truffet for at sikre en mere stabil og robust drift.
Gæster på Vig Festival kører gratis med Lokaltog24.6.2026 09:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Vig Festival endnu engang fyrer op for musikken og festen fra 8. til 11. juli, kan de cirka 20.000 gæster atter rejse gratis til og fra Vig og festivalpladsen med Lokaltog.
Lokaltog genoptager driften i Region Hovedstaden – forvent forsinkelser fra morgenstunden21.6.2026 20:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Lokaltog genoptager fra mandag morgen den 22. juni driften på banerne i Nordsjælland, efter at togtrafikken har været indstillet som følge af manglende bemanding i driftscentralen i Hillerød.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum