Forslag til lokation for geotermiske boringer i Virum skal nu behandles politisk
29.10.2026 12:45:00 CET | Lyngby-Taarbæk Kommune | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommunes forvaltning anbefaler den vestlige halvdel af den nordligste af de tre boldbaner i Virum som placering for et geotermisk anlæg. Anbefalingen bygger på en grundig analyse af det oprindelige forslag på Grønningen og fem alternative placeringer.

Geotermi-projektet er en del af udviklingen af fremtidens fjernvarmeforsyning og skal efter planen kunne levere klimavenlig varme i lokalområdet svarende til forbruget i omkring 10.000 husstande.
Lyngby-Taarbæk Kommunes forvaltning peger på arealet vest for og på den vestlige del af den nordlige boldbane. Boldbanen er en kunstgræsbane, som efter planen skal genetableres i sin fulde længde efter endt boring.
Placeringen sikrer god afstand til plejehjem og sårbare borgere øst for banerne. Med den anbefalede placering vil genetableringen berøre fredskoven i begrænset omfang. Den anbefalede placering reducerer længden på rørføringerne i området og reducerer dermed gener fra gravearbejde. Fodboldklubberne vil blive afskåret fra at bruge omtrent halvdelen af den nordlige bane i ca. et år.
”I den kommende måned skal udvalgene og kommunalbestyrelsen behandle forvaltningens forslag”, udtaler formand for Teknik- og Miljøudvalget, Richard Sandbæk.
”Det er en kompleks sag, men vi skal forsøge at afveje hensyn til mennesker, idrætsfaciliteter, klima og natur på den bedst mulige måde. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er taget endelig stilling til placeringen, før der forventeligt i 2027 er gennemført en miljøvurdering med inddragelse af offentligheden, og Kommunalbestyrelsen på den baggrund kan godkende anlæggets placering”, forsætter Richard Sandbæk.
Nabo-følgegruppe orienteret mandag aften 26. oktober
Mandag aften blev repræsentanter for de nærmeste naboer orienteret på et møde i geotermiprojektets følgegruppe. På mødet gav følgegruppens medlemmer udtryk for et ønske om, at muligheden for placeringen af de geotermiske boringer på den sydligste fodboldbane, bane 3, skulle ses på med nye øjne. Forvaltningen har suppleret det politiske dagsordenspunkt med en foreløbig vurdering.
”Hvis kommunens politikere ender med at tiltræde forvaltningens indstilling, kan arbejdet fortsætte med den videre planlægning og myndighedsbehandling, herunder miljøkonsekvensvurdering og lokalplan,” tilføjer direktør i Lyngby-Taarbæk Kommune, Kasper Graa Wulff.
Faktaboks: Geotermi er en del af fremtidens fjernvarme |
|
Geotermien skal indgå som en af de fremtidige varmekilder i Vestforbrændings fjernvarmenet og levere varme lokalt i Virum. Det sker som en del af Vestforbrændings Varmeplan 2030, der giver 39.000 husstande mulighed for at skifte fra gas- og oliefyr til fjernvarme.
|
Nøgleord
Kontakter
Henriette Leth NielsenKommunikationskonsulent | Center for By og Natur | Lyngby-Taarbæk Kommune
Tlf:23 74 22 40hleth@ltk.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Ny hjemmeside skal gøre det lettere for familier at finde hjælp og støtte9.10.2026 12:47:18 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune lancerer nu en ny hjemmeside, der samler tilbud, rådgivning og støtte til børn, unge og familier ét sted. Hjemmesiden er udviklet på baggrund af dialoger med familier og skal gøre det lettere at finde den rette hjælp.
Vær med til at forme fremtidens Kongens Lyngby2.10.2026 12:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal Kgs. Lyngby centrum udvikle sig i de kommende år? Det spørgsmål inviterer Lyngby-Taarbæk Kommune nu alle borgere til at være med til at besvare.
Landets højeste karaktergennemsnit i 9. klasse25.9.2026 08:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæks folkeskoleelever ligger i top både på karaktergennemsnit og på andelen, der består dansk og matematik
Aktivitetstag for alle på toppen af nyt p-hus24.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre-i-én: Med plads til ca. 200 biler og 50 cykler i det nye p-hus i Lyngby Vest samt et kommende multifunktionelt aktivitetstag og grøn park for alle, slår Lyngby-Taarbæk Kommune og Velliv tre fluer med ét smæk.
Alle partier står bag budgetaftale for 2027 i Lyngby-Taarbæk Kommune22.9.2026 09:18:28 CEST | Pressemeddelelse
Partierne i Kommunalbestyrelsen har indgået aftale om budgettet for 2027. Aftalen prioriterer især børn og unge i udsatte positioner, fastholder den kommunale dagpleje og afsætter midler til blandt andet skoletoiletter og Mølleåen. Samtidig reduceres behovet for nye lokale besparelser, mens arbejdet med større effektiviseringer og omstillinger fortsætter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum