Moesgaard

Moesgaard og Sigurd Barrett indgår samarbejde

29.10.2026 09:59:10 CET | Moesgaard | Pressemeddelelse

Del

Ti forskere fra Moesgaard har bidraget til Sigurd Barretts nye værk om verdenshistorien, mens museet danner ramme om 40 formidlingsvideoer til børn og familier.

Sigurd Barrett foran Moesgaard
Sigurd Barrett foran Moesgaard Moesgaard Moesgaard

Når Sigurd Barrett den 29. oktober udgiver sin nye bog, Sigurd fortæller verdenshistorie, er det sket i tæt samarbejde med bl.a. forskere fra Moesgaard. Ti forskere fra museet har bidraget med faglig sparring og inspiration til værket, der tager børn og voksne med på en rejse gennem menneskets historie fra de første mennesker til i dag. Samtidig er de 40 tilhørende videoer optaget på Moesgaard, hvor historien har fået liv i museets særlige rammer.

Bogen bygger på Sigurd Barretts velkendte evne til at formidle store emner på en måde, der både er underholdende og let at forstå. Med afsæt i den nyeste forskning fortælles historien om de mennesker, kulturer og begivenheder, der har formet verden, som vi kender den i dag.

Sigurd Barrett har en helt særlig evne til at omsætte kompleks viden til fortællinger, som engagerer både børn og voksne. På Moesgaard er vi begejstrede for samarbejdet og glade for at have bidraget med faglig viden til et værk, der gør verdenshistorien levende for hele familien, siger Mads K. Holst, direktør for Moesgaard.

Jeg har haft den store fornøjelse at sparre med nogle af landets dygtigste forskere på Moesgaard. Deres viden og begejstring har været en uvurderlig inspiration i arbejdet med bogen. Mit håb er, at verdenshistorien bliver levende for læserne, og at både børn og voksne får lyst til at vide mere om den verden, vi er en del af, siger Sigurd Barrett.

Samarbejdet mellem Sigurd Barrett og Moesgaard udspringer af et fælles ønske om at gøre historie tilgængelig for flere. Resultatet er en fortælling, der kombinerer forskning og formidling og inviterer hele familien med på en rejse gennem verdenshistorien.

Fakta

  • Sigurd fortæller verdenshistorie udkommer på Politikens Forlag den 29. oktober 2026 og vil kunne købes i Moesgaards museumsbutik.
  • 10 forskere fra Moesgaard Museum har bidraget med faglig sparring og inspiration.
  • 40 tilknyttede videoer er optaget på Moesgaard Museum og kan ses her: Sigurd fortæller verdenshistorie - Moesgaard
  • Samarbejdet mellem Moesgaard og Sigurd Barrett er støttet af C.A.C. Fonden.
  • Fra vinter 2027 vil Sigurd Barretts koncerter kunne opleves på Moesgaard, ligesom der vil blive udbudt særlige familieforløb i Sigurds fordspor. 

Kontakter

Billeder

Sigurd Barrett på Moesgaard
Sigurd Barrett på Moesgaard
Moesgaard Moesgaard
Download
Sigurd Barrett i sit 'studie' på Moesgaard
Sigurd Barrett i sit 'studie' på Moesgaard
Moesgaard Moesgaard
Download
Moesgaard Museum - museets tag med Aarhus bugten i baggrunden
Moesgaard Museum - museets tag med Aarhus bugten i baggrunden
Moesgaard Moesgaard
Download

Links

Moesgaard

Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.

Følg pressemeddelelser fra Moesgaard

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Moesgaard

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye