Ahlsells interne transport er helt elektrisk
29.10.2026 08:53:05 CET | Ahlsell Danmark | Pressemeddelelse
Alle dieseldrevne køretøjer er erstattet med elektriske modeller i den interne transport på Ahlsell Danmarks logistikcenter i Billund. Det er en del af en større elektrificering af Ahlsells egen drift.

Det sidste dieseldrevne køretøj er netop taget ud af drift på Ahlsell Danmarks 55.000 kvadratmeter store logistikcenter i Billund. Dermed kører alle trucks og terminaltrækkere på centeret nu på el.
Ahlsell Danmark har siden 2022 arbejdet med at elektrificere dele af sin egen drift. Det gælder blandt andet også firmabilsflåden, hvor biler med forbrændingsmotor løbende bliver erstattet af elbiler. Efter planen vil alle firmabiler køre på el ved udgangen af 2026.
Vintertest af trucks
Som et led i elektrificeringen af den interne transport på logistikcenteret blev tre elektriske trucks sidste år sat ind i driften for at teste, om de kunne klare en almindelig arbejdsdag året rundt, også når temperaturen faldt.
”Vi skulle være sikre på, at det fungerede i praksis. Vores trucks kører både inden- og udendørs, og vi var især spændte på, om batterierne kunne holde, når vinteren satte ind. På nogle af de kolde dage skulle der lades i pausen, men de kørte helt fint. Da vi kunne se, at de kunne holde til alle årstider, besluttede vi at skifte helt til el,” siger Jannik Pilgaard Kristensen, teknisk chef på logistikcenteret i Billund.
Siden er flere elektriske trucks kommet til. Senest er en dieseldreven terminaltrækker, der bruges til at flytte trailere rundt på området, blevet erstattet af en elektrisk model. I alt er ni dieseldrevne køretøjer nu skiftet ud med elektriske modeller.
Medarbejderne var med til at vælge
Skiftet reducerer miljøpåvirkningen fra Ahlsells egen drift og har samtidig betydning for arbejdsmiljøet. Nogle medarbejdere tilbringer en stor del af arbejdsdagen i en truck, og derfor har de været med til både at teste og vælge de nye modeller.
”Tilbagemeldingen fra vores medarbejdere er, at man sidder bedre i de nye trucks, og at de støjer mindre. Det er en mærkbar opgradering af arbejdspladsen for de kolleger, der bruger mange timer bag rattet,” siger Jannik Pilgaard Kristensen.
Fra mål til konkrete forandringer
Udskiftningen af de dieseldrevne køretøjer er samtidig endnu et skridt mod Ahlsell-koncernens klimamål om at reducere udledningerne fra egen drift med 75 procent frem mod 2030, fortæller Gitte Østergaard Futtrup, der er bæredygtighedschef i Ahlsell Danmark:
”Elektrificeringen af vores firmabilsflåde og den interne transport på logistikcenteret i Billund er konkrete eksempler på de forandringer, der skal til for at nå vores reduktionsmål. Da vi begyndte på elektrificeringen i 2022, var det noget, vi som organisation skulle bruge tid på at vænne os til. I dag er det i høj grad vores medarbejdere, der ser mulighederne og er med til at drive udviklingen fremad. Det siger noget om, hvor meget der kan flytte sig på få år.”
Nøgleord
Kontakter
Line Møller BlankholmKommunikationschef
Tlf:+45 25292746lbl@ahlsell.dkBilleder




Om Ahlsell
Ahlsell er førende teknisk distributør i Norden. Koncernen er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Litauen og Polen og har samlet set en omsætning på ca. 50 milliarder SEK, næsten 8.000 medarbejdere, over 300 butikker og fire centrallagre.
Ahlsell-gruppen i Danmark omfatter Ahlsell Danmark, VVS-Trading, KJV A/S, Bacher Workwear og SJEB A/S.
Følg pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret23.10.2026 07:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden. Dermed får også virksomheder i kølebranchen dokumentation for Ahlsells systematiske arbejde med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.
Partnerskab skal åbne døre til projektmarkedet1.10.2026 07:52:52 CEST | Pressemeddelelse
Ahlsell Danmark og DanZafe indgår et nyt partnerskab, der skal styrke udbredelsen af Saltos elektroniske adgangskontrolløsninger i Danmark. Målet er at gøre løsningerne tilgængelige for endnu flere kunder, projekter og brancher gennem flere salgskanaler.
Vokser på arbejdstøj: Ahlsell får godkendt opkøb9.4.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ahlsell har fået grønt lys af konkurrencemyndighederne til opkøbet af SJEB A/S og går endnu en størrelse op på markedet for arbejdstøj og sikkerhedsudstyr.
Ahlsell reducerer udledninger og styrker data26.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ahlsells bæredygtighedsrapport 2025 viser, at Nordens største tekniske distributør har reduceret sine drivhusgasudledninger, samtidig med at forretningen er vokset. I Danmark har 34.000 virksomheder fået nem adgang til klimadata på en halv million produkter - et vigtigt skridt i en tid med stigende krav til rapportering.
Dyrere transport får Ahlsell til at nytænke afhentning23.3.2026 10:57:19 CET | Pressemeddelelse
Inspireret af privat pakkelogistik åbner Ahlsell for, at bygge- og håndværksvirksomheder gratis kan afhente materialer på 19 distributionshubs hos Danske Fragtmænd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum