Øresundsbron

Lange ellastbiler får premiere på Øresundsbron

29.10.2026 08:39:06 CET | Øresundsbron | Pressemeddelelse

Del

Endnu en milepæl for den grønne omstilling inden for godstransport er nået på Øresundsbron. For første gang har et modulvogntog trukket af en eldrevet lastbil kørt over Øresundsforbindelsen.

En lastbil kører over Øresundsbron, der strækker sig ud over havet mod horisonten under en gråvejrshimmel.
Ekstra lange lastbiler, såkaldte modulvogntog, kører nu på el over Øresundsbron. Øresundsbron

Ellastbilen opereres af transportvirksomheden Frode Laursen – en af Øresundsbrons største transportkunder – og har en rækkevidde på op til 600 kilometer på én opladning.

– Lastbilen indsættes i crossborder-trafik i Norden, og flere ellastbiler er på vej. Det ligger helt i tråd med vores fokus på bæredygtige transportløsninger for vores kunder, at vi nu kan byde velkommen til modulvogntog, som desuden er eldrevet, siger Jens Sørensen, COO Road International hos Frode Laursen.

Modulvogntog gør det muligt at transportere større mængder gods pr. køretøj, hvilket bidrager til at mindske miljøbelastningen. Samtidig reducerer elektrificeringen udledningerne fra transporterne. Øresundsbron har i flere år ikke opkrævet noget tillæg for modulvogntog.

– Kombinationen af eldrift og modulvogntog viser, hvordan den tunge trafik bliver både mere effektiv og mere bæredygtig. Vi er glade for vores mangeårige samarbejde med Frode Laursen og for at kunne byde endnu en af fremtidens transportløsninger velkommen på broen, siger Morten Røssel, kundeansvarlig for godstransporter på Øresundsbron.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Luftfoto af en lastbil med modulvogntog, der kører over Øresundsbron i let tåge.
Frode Laursen kører eldrevne modulvogntog over Øresundsbron.
Øresundsbron
Download
Modulvogntog fra Frode Laursen kører over Øresundsbroen med havet i baggrunden.
Frode Laursen er en af Øresundsbrons største godskunder.
Øresundsbron
Download
En lastbil kører over Øresundsbron, der strækker sig ud over havet mod horisonten under en gråvejrshimmel.
Ekstra lange lastbiler, såkaldte modulvogntog, kører nu på el over Øresundsbron.
Øresundsbron
Download

Om Øresundsbron

Øresundsbron bygger broer mellem mennesker, muligheder og oplevelser i hele Øresundsregionen. Øresundsbro Konsortiets opgave er at eje og drive Øresundsbron - en bro, en tunnel og den kunstige ø, Peberholm. En 16 kilometer lang fast forbindelse mellem Danmark og Sverige.

Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron

Pendling, godstrafik og fritidsrejser løfter trafikken over broen22.10.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Sommerens trafikrekord og en bred vækst inden for pendling, fritidsrejser og godstrafik bidrager til at løfte vejtrafikken over Øresundsbron til det højeste niveau nogensinde for årets første ni måneder. Vejtrafikken steg samlet set med 1,9 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Øresundsbro Konsortiet rapporterer et forbedret resultat på 1.443 millioner DKK før værdiregulering.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye