Danmarks Nationalbank

Nordiske betalinger på tværs af grænser er fortsat dyre

28.10.2026 10:00:00 CET | Danmarks Nationalbank | Pressemeddelelse

Del

Trods tætte økonomiske bånd mellem de nordiske lande er det fortsat dyrt for forbrugere at betale på tværs af grænserne. Det viser en ny fælles analyse fra de nordiske centralbanker.

Nationalbankens bygning på Havnegade 5 i det centrale København
Nationalbankens bygning på Havnegade 5 i det centrale København

I en region, hvor mange bor, arbejder eller handler på tværs af landegrænserne, kan høje betalingsomkostninger blive en praktisk og tilbagevendende udgift.

”De nordiske økonomier er tæt forbundne, men det afspejler sig ikke tilstrækkeligt i vores betalinger på tværs af grænserne. Der er potentiale for at gøre det både billigere og hurtigere at betale mellem de nordiske lande. Regulering, øget konkurrence og en bedre betalingsinfrastruktur kan være vigtige skridt i den retning,” siger nationalbankdirektør Ulrik Nødgaard.

Det vil ofte være billigere for en forbruger at sende penge mellem to nordiske lande i euro end i nordiske valutaer. Det gælder også mellem to lande, der ikke har euroen som valuta. Det skyldes EU-regler, som begrænser gebyrerne på kontooverførsler i euro. Tilsvarende regler gælder ikke for overførsler i de nordiske valutaer.

En kontooverførsel af 1.500 kroner mellem to nordiske lande vil som regel koste mindre end 1 pct. af beløbet, hvis den gennemføres i euro, men 2-7 pct., hvis den gennemføres i en nordisk valuta. Mange forbrugere er ikke opmærksomme på, at de kan spare ved at overføre i euro. Der kan desuden ligge praktiske udfordringer i at ramme et bestemt beløb i en anden nordisk valuta, fordi pengene skal veksles ad to omgange: først fra danske kroner til euro, og så fra euro til den anden nordiske valuta.

Øget konkurrence fra nye betalingsudbydere, herunder såkaldte neobanker, kan bidrage til at presse omkostningerne ved grænseoverskridende betalinger ned.

Ny betalingsinfrastruktur kan også bidrage til hurtigere og billigere betalinger, viser analysen. En del af infrastrukturen er allerede på plads. Det såkaldte TIPS Cross-Currency-system gør det muligt at behandle straksbetalinger mellem danske kroner, svenske kroner og euro. Hvis banker kobler sig på denne løsning, kan det være et vigtigt skridt mod bedre betalinger på tværs af Norden.

Analysen peger desuden på, at lovgivere kan overveje yderligere regulering på EU-niveau eller nationalt niveau.

Pressen kan henvende sig til kommunikations- og presserådgiver Teis Hald Jensen på telefon 3363 6066 eller på mail tehj@nationalbanken.dk.

Nøgleord

Om Nationalbanken

Nationalbanken er Danmarks centralbank. Vores tre overordnede formål er at sørge for stabile priser, sikre og effektive betalinger samt stabilitet i det finansielle system. Igennem de tre arbejdsområder bidrager vi til at sikre Danmark en robust økonomi.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Nationalbank

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Nationalbank

Styrket beredskab ved cyberangreb: fælles stresstest sætter nye standarder for forberedelse og samarbejde3.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Finanssektoren står over for et skærpet trusselsbillede, hvor cyberangreb, hybridkrig og AI-drevne trusler skal håndteres. Nedbrud kan ikke undgås – men vi skal være klar til at håndtere dem, når de opstår. Derfor har Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank sammen med centrale aktører i sektoren gennemført en fælles stresstest. Metoden er ny og har resulteret i værdifuld læring og konkrete initiativer til at styrke sektorens samlede evne til at reagere hurtigt og effektivt på cyberangreb.

Danskerne betaler mere digitalt – det gør offline-betalinger endnu vigtigere som beredskab26.6.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Mere end 90 pct. af alle betalinger i Danmark er digitale, og flere og flere borgere bruger mobilen, når de betaler. Samtidig opfatter flere borgere kontanter som et betalingsberedskab, hvis ikke de kan betale digitalt, og stadig flere har en kontantbeholdning over 1.000 kr. Det er nogle af konklusionerne i de to analyser ”Danskernes brug af kontanter falder fortsat” og ”Danskerne betaler mere med mobilen”, som Nationalbanken udgiver i dag.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye