44-årig mand varetægtsfængslet for røveri af Rolex-ur
27.10.2026 15:28:47 CET | Anklagemyndigheden ved Københavns Politi
En 44-årig mand med rumænsk statsborgerskab er i dag blevet fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet frem til den 16. november. Den 44-årige er sigtet for røveri og blev mandag eftermiddag anholdt på Nørrebro. Her blev han ved et DNA-match identificeret som gerningsmanden bag røveriet af et Rolex-ur, der blev begået i Indre By den 24. maj 2026.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi
Dømt for dokumentfalsk28.10.2026 14:34:03 CET | Myndighedsmeddelelse
I en sag om dokumentfalsk fra 2025 blev en dengang 20-årig kvinde i dag ved Københavns Byret idømt 40 dages betinget fængsel. Kvinden blev dømt for, som led i sin uddannelse, at have fremstillet et falsk eksamensbevis, idet hun på beviset havde tilføjet flere fag med karakterer, som hun ikke havde haft, hvilket dog blev opdaget af uddannelsesinstitutionen. Kvinden modtog dommen.
To fængslet i sag om kokain28.10.2026 12:42:48 CET | Myndighedsmeddelelse
I en sag om et større beslag af kokain er to mænd på henholdsvis 23 og 24 år i dag blevet varetægtsfængslet i 27 dage. De to mænd, der begge er danske statsborgere, blev i går anholdt på en adresse i Københavns Sydhavn og er sigtet for besiddelse af minimum 15 kg kokain, som blev fundet på stedet. Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre, og af hensyn til den videre efterforskning har Københavns Politi for nuværende ikke yderligere kommentarer.
Fire mænd med tilknytning til narkotikacentral varetægtsfængslet28.10.2026 11:43:32 CET | Myndighedsmeddelelse
De fire mænd med albansk statsborgerskab i alderen 21-49 år, der i går blev fremstillet i grundlovsforhør for at være en del af en narkotikacentral på Amager, er alle blevet varetægtsfængslet i 27 dage. I forbindelse med at de fire mænd blev anholdt mandag eftermiddag fandt Københavns Politi ved ransagning af en adresse på Amager ca. 400 gram kokain, 450 gram ketamin, en mindre mængde af stoffet MDMA samt næsten 50.000 kroner i kontanter.
Mand idømt straksdom for indsmugling af cigaretter21.10.2026 13:28:14 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 36-årig mand med bulgarsk statsborgerskab blev tirsdag fremstillet i Københavns Byret. Her modtog han en straksdom på 30 dages fængsel, udvisning og et indrejseforbud i 6 år. Derudover modtog han også en bøde på ca. 123.000 kr. I forbindelse med en stikprøvekontrol tirsdag morgen blev den 36-årige stoppet af Toldstyrelsen i Københavns Lufthavn. I hans bagage fandt tolderne 23.780 cigaretter, som efterfølgende blev konfiskeret. Den 36-årige er sigtet for smugleri efter toldlovens § 73.
To mænd varetægtsfængslet efter fund af bl.a. pistol og ammunition21.10.2026 13:02:59 CEST | Myndighedsmeddelelse
Efterfølgende blev der ransaget på deres adresser, hvor der på den 28-åriges bopæl blev fundet en peberspray og 20 patroner identiske med ammunitionen, der blev fundet i bilen. På den 26-åriges adresse blev der fundet en kniv, en machete og ni salgsposer med euforiserende stoffer.
