Europa kan ikke forsikre sig ud af klimaforandringerne
27.10.2026 13:00:58 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens nye plan for klimatilpasning tager vigtige skridt mod mere forebyggelse af klimaskader. Men den danske forsikringsbranche mener, at klimarisici først og fremmest skal reduceres gennem klimatilpasning, robust infrastruktur og bedre fysisk planlægning.
Alene i 2022-2025 kostede vejr- og klimarelaterede skader EU mere end 200 mia. euro. Derfor er der behov for at klimatilpasning i langt højere grad skal være en integreret del af politik, planlægning og investeringer. EU-kommissionen har netop præsenteret en ramme for klimaresiliens, Climate Resilience Framework.
- De allerfleste danskere er dækket af en forsikring, der griber dig, når ulykken eller uheldet rammer – men sådan er det langt fra i resten af Europa. Det skal EU finde en løsning på, men det er vigtigt, at det anerkendes, at der ikke er behov for en ”one-size-fits-all”-forsikringsløsning. Det er slet ikke muligt, og forsikring kan ikke erstatte forebyggelse som diger, brandbælter, klimaresiliente byer, og god fysisk planlægning. Den debat og det ansvar skal de enkelte EU-lande tage på sig, siger underdirektør Pia Holm Steffensen, F&P.
Som en del af initiativet vil EU etablere en ny Climate Insurance Alliance, der skal samle blandt andre forsikringsbranchen, investorer, eksperter og myndigheder om at mindske Europas såkaldte forsikringsgab. F&P delta-ger gerne i arbejdet, men understreger, at alliancen ikke kun bør handle om at få flere klimaskader dækket af forsikring.
- En europæisk Climate Insurance Alliance kan være en god ide. Men hvis målet alene bliver at forsikre os ud af et voksende klimaproblem, rammer EU-Kommissionen alvorligt ved siden af. Først skal vi reducere risikoen gennem forebyggelse og klimatilpasning. Derefter skal vi sikre gode løsninger for den resterende risiko. Nogle af de risici kan håndteres gennem forsikring, men det er langt fra alle, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.
F&P hæfter sig samtidig ved, at Kommissionen vil skabe større klarhed over, hvem der har ansvar for at håndtere forskellige klimarisici. Det er afgørende, at ansvar placeres hos de aktører, der faktisk har mulighed for at forebygge skaderne.
- En klimarisiko skal have en ejer. Staten, kommunerne, virksomhederne, boligejerne og forsikrings- og pensionsselskaberne har forskellige roller. Forsikringsselskaberne kan prissætte og overtage forsikringsbare risici, men vi kan ikke bygge diger, ændre lokalplaner eller beslutte, hvor der må bygges, siger Pia Holm Steffensen.
F&P opfordrer Kommissionen til, at Climate Resilience-pakken fokuserer på forebyggelse: At risikoen for klimaskader skal reduceres gennem tiltag, der først og fremmest bestemmes af de enkelte lande.
- EU bør fastholde princippet om risikobaserede forsikringer, der fungerer på almindelige markedsvilkår, for kun på den måde kan man opretholde et incitament til at forebygge klimaskader, siger Pia Holm Steffensen.
F&P ser positivt på Kommissionens ønske om at mobilisere mere privat kapital til klimatilpasning. Forsikrings- og pensionsbranchen kan bidrage til finansieringen, hvis der skabes investerbare projekter med en klar fordeling af risiko og ansvar. Men privat kapital kan ikke erstatte det offentliges ansvar for f.eks. kystbeskyttelse, infrastruktur og fysisk planlægning.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkLinks
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Historisk milepæl: Over 3 millioner danskere indbetaler til pension24.10.2026 09:34:02 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har mere end tre millioner personer indbetalt til pension i Danmark. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension. Milepælen glæder pensionsbranchen, der op til Pensionsdagen søndag opfordrer danskerne til at bruge anledningen til at få overblik over deres egen pension.
Danmark rykker op på andenpladsen blandt verdens pensionssystemer20.10.2026 07:09:28 CEST | Pressemeddelelse
Det danske pensionssystem rykker en plads frem og indtager nu andenpladsen i den årlige internationale sammenligning af pensionssystemer. Samtidig ligger Danmark helt i top, når det gælder systemets langsigtede bæredygtighed. Det viser årets Marsh CFA Institute Global Pension Index 2026.
Danskernes arbejdsliv udfordrer myten om overopsparing19.10.2026 09:21:32 CEST | Pressemeddelelse
Et arbejdsliv består sjældent af ubrudte fuldtidsjob og stabile pensionsindbetalinger. Når perioder uden beskæftigelse, deltid og manglende eller lave pensionsindbetalinger regnes med, svarer et arbejdsliv på 42 år i gennemsnit kun til 27 års fuldtidsarbejde med mindst 12 pct. i pensionsbidrag. Det viser nye tal fra F&P.
Flere danskere mister arbejdsevnen – både nedslidning blandt seniorer og psykiske problemer blandt unge presser arbejdsmarkedet10.10.2026 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
89.000 danskere modtager i dag erstatning for tab af erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Det er 27 pct. flere på fire år. Udviklingen drives især af fysisk nedslidning blandt seniorer, mens en stigende gruppe unge mister arbejdsevnen på grund af psykiske lidelser, viser ny undersøgelse.
Finanslovsforslaget tager vigtige skridt for både vækst, klimatilpasning og forebyggelse9.10.2026 08:28:39 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov for 2027 indeholder flere positive initiativer, som kan styrke både Danmarks modstandsdygtighed og konkurrencekraft. F&P glæder sig særligt over fokus på klimatilpasning og en styrket forebyggelsesindsats
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum