Pensionsparadokset: Danmarks rigeste kommuner er dårligst dækket af pensionen

Borgere i Gentofte har landets højeste disponible indkomst og den næsthøjeste gennemsnitlige pensionsformue. Alligevel er Gentofte den kommune i Danmark, hvor borgerne er dårligst dækket, når pensionen holdes op mod den indkomst, de har i dag. 

Når Gentofteborgerne går på pension, vil de i gennemsnit have 20% af deres nuværende indkomst til rådighed, mens gennemsnittet på tværs af landets 98 kommuner er knap 39%. Det viser en ny analyse fra pensionsmægleren Söderberg & Partners.

Begge niveauer ligger markant under det, pensionsrådgivere almindeligvis anbefaler. En udbredt tommelfingerregel er, at pensionen bør udgøre 60-80% af den indkomst, man er vant til, hvis man vil opretholde sin levestandard som pensionist. Denne andel kaldes dækningsgraden. 

Det er især i de rigeste kommuner i landet, at dækningsgraden er lavest. Det er derfor borgerne i de rigeste kommuner, der vil opleve den største omvæltning i pensionstilværelsen, viser analysen. 

Det er et mønster, som Torben Spuur Jensen, CCO hos Söderberg & Partners, genkender fra virksomhedens rådgivning af højtlønnede. Nemlig at de højtlønnede ofte kan komme til at undervurdere, hvor meget de reelt bør spare op for at kunne fortsætte med at leve, som de er vant til. 

"Det overrasker mig ikke, men det kan komme bag på mange danskere. Den relevante beregning er ikke, hvor stor ens pensionsopsparing er i absolutte kroner, men hvor meget du har brug for at have til rådighed hver måned som pensionist," siger han. 

De fattigste kommuner har den højeste dækningsgrad

I den anden ende af skalaen ligger kommuner som Ærø, Læsø og Langeland. De har nogle af landets laveste pensionsformuer, men den højeste dækningsgrad på mellem 43% og 45%. Pensionerne er mindre, men det samme er indkomsterne, og derfor rækker pensionen relativt set længere. 

"En borger i Langeland med knap 900.000 kroner stående er relativt set bedre dækket end en borger i Gentofte med næsten 2 millioner. Det lyder kontraintuitivt, men det er den virkelighed, tallene viser. Den rigtige målestok for en pensionsopsparing er forholdet mellem det, du har sparet op, og den levestandard, du ønsker at opretholde," siger Torben Spuur Jensen. 

En formue i mursten kan ikke altid realiseres

Mange borgere i for eksempel Rudersdal og Gentofte har en betydelig formue bundet i fast ejendom og andre aktiver. Men hvor meget den formue kan bidrage til pensionen, afhænger af, hvad man vil og kan gøre med den.

Sælger man boligen og flytter i noget mindre, kan en del af friværdien frigives og forbedre økonomien som pensionist markant. Vil man blive boende, er mulighederne mere begrænsede. Friværdien kan i nogle tilfælde belånes, men det forudsætter, at banken vil låne ud, og lånet koster renter.

"Boligformuen er en reel formue, men den er ikke likvid på samme måde som en pensionsopsparing, og for de fleste er den ikke en løsning, der kan stå alene. Jeg ser mange, der regner boligen med i deres pensionsplan uden at have taget stilling til, hvordan de konkret vil frigive værdien. Det er en vigtig samtale at tage i tide," siger Torben Spuur Jensen.

Hvad skal der til?

Rådet fra Söderberg & Partners er det samme uanset kommune og indkomstniveau: Mål din opsparing op mod den indkomst, du er vant til at leve af. 

“Mange kommende pensionister er tilfredse med deres pensionsopsparing, fordi beløbet umiddelbart ser stort ud. Men ser man på, hvilken levestandard man ønsker at have som pensionist, kan billedet være et andet. For selvom mange har et lavere forbrug, når de bliver ældre, kommer der typisk andre omkostninger til, fx til pleje og hjælp,” siger Torben Spuur Jensen og tilføjer:

“Derfor er det vigtigt ikke kun at se på størrelsen af pensionsopsparingen, men også på, hvilken indkomst og levestandard den reelt giver mulighed for som pensionist. Det gælder ikke mindst for højtlønnede, som kan opleve et større fald i levestandard, fordi deres pensionsindkomst typisk udgør en mindre andel af den indkomst, de havde før pensionering.” 

Se dækningsgraden i din kommune

Tallene i artiklen tager udgangspunkt i pensionsopsparingen og folkepensionens grundbeløb, som alle folkepensionister får uanset formue og indkomst. Mange pensionister vil derudover få et pensionstillæg, men hvor meget man får, afhænger blandt andet af civilstand og øvrige indtægter. Derfor har Söderberg & Partners også beregnet dækningsgraden i to scenarier,hvor tillægget for henholdsvis par og enlige er regnet med.

For en enlig pensionist løfter tillægget den gennemsnitlige dækningsgrad fra 38,7% til op mod 56,8%, og i 32 kommuner kommer dækningsgraden over 60%. For et par, hvor begge er pensionister, ligger gennemsnittet på op mod 47,8%. Mønsteret er det samme i alle tre beregninger i tabellen nedenfor: Gentofte, Rudersdal og Hørsholm har den laveste dækningsgrad, mens Ærø, Læsø og Langeland har den højeste.

De 5 kommuner med lavest dækningsgrad

Kommune	Pensionsformue (kr.)	Dækningsgrad	Dækningsgrad inkl. pensionstillæg, par	Dækningsgrad inkl. pensionstillæg, enlige
Gentofte	1.953.940	19,9%	22,3%	25,9%
Rudersdal	1.973.810	27,9%	31,1%	36,2%
Hørsholm	1.853.330	28,2%	31,9%	37,2%
Fredensborg	1.399.793	31,4%	37,8%	44,6%
Lyngby-Taarbæk	1.784.397	31,4%	35,9%	41,9%

De 5 kommuner med højest dækningsgrad

Kommune	Pensionsformue (kr.)	Dækningsgrad	Dækningsgrad inkl. pensionstillæg, par	Dækningsgrad inkl. pensionstillæg, enlige
Vesthimmerlands	1.113.558	43,0%	53,8%	64,2%
Samsø	1.013.174	43,2%	54,5%	65,3%
Langeland	872.835	43,3%	55,4%	66,9%
Læsø	885.947	44,4%	56,7%	68,5%
Ærø	946.324	44,9%	57,0%	68,6%

Alle kommuner kan findes i Söderberg & Partners originalartikel her. 

Om tallene

Analysen bygger på data fra Danmarks Statistik for 2024. Pensionsformuen (PENFOR11/LABY15) er medianen for danskere med under fem år til folkepensionsalderen og omfatter alle pensionsordninger, ATP og indefrosne midler, men ikke fast ejendom og anden formue. Der er fratrukket 40% i skat. Når artiklen omtaler den gennemsnitlige pensionsformue, er der tale om medianen.

Den disponible indkomst (INDKP106) er gennemsnittet for 60-64-årige i hver kommune for 2024. Den kan trækkes op af få høje indkomster og omfatter også kapitalindkomst, som kan fortsætte efter pensionering, men som ikke indgår i pensionsberegningen.

Udbetalingen af pensionsformuen er beregnet lineært over 20 år uden afkast og lagt sammen med folkepensionens grundbeløb på 6.000 kr. om måneden efter skat (Ældre Sagen, 2026). Dækningsgraden er den samlede månedlige pension divideret med den månedlige disponible indkomst.

Pensionstillægget indgår ikke i hovedberegningen, men er vist i to scenarier for henholdsvis enlige og par, hvor begge er pensionister. Scenarierne antager, at pensionsudbetalingen er den eneste øvrige indtægt, og viser derfor den højest mulige dækningsgrad med tillæg.

Tallene beskriver dem, der i dag er tættest på pensionsalderen, og er bearbejdet af Söderberg & Partners.

I en tidligere analyse kortlagde Söderberg & Partners danskernes pensionsformuer på tværs af alle 98 kommuner. Denne nye analyse går et skridt videre og undersøger, hvad formuerne faktisk rækker til.