Flere pensionister får billigere aftenskole
28.10.2026 13:30:00 CET | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Ny ordning skal gøre det lettere for flere pensionister i Kolding Kommune at deltage i aftenskoleundervisning. Aftenskolerne får nemlig mulighed for at søge et tilskud til at sænke kursusudgiften for personer på førtidspension, seniorpension eller tidlig pension.

Det skal være billigere at gå til aftenskole, hvis man er pensionist i Kolding Kommune. Fritids- og Idrætsudvalget har nemlig besluttet at give aftenskolerne mulighed for at søge et tilskud på seks kroner pr. undervisningstime for deltagere på førtidspension, seniorpension eller tidlig pension. Tilskuddet skal bruges til at nedbringe den kursusudgift, som deltageren betaler. Dermed kan yngre pensionister få samme reduktion i kursusprisen, som folkepensionister har kunnet få siden 2007.
Beslutningen kommer efter en anbefaling fra Fritidsrådet og en henvendelse fra Aftenskolernes Samråd. Aftenskolerne har nemlig oplevet et fald i antallet af deltagere på handicaphold og peger på, at økonomien spiller en stadig større rolle for borgere på borgere på pension.
For Fritidsrådet handler beslutningen ikke kun om kroner og øre, men også om muligheden for at være en del af et fællesskab:
"Aftenskolerne er meget mere end undervisning. Det er steder, hvor mennesker mødes, lærer nyt og kan være sammen om interesser. Derfor er det vigtigt, at økonomien ikke bliver det, der afholder personer på pension fra at deltage," siger Bo Sander Pedersen, der er formand for Fritidsrådet.
Den nye ordning kan indføres inden for kommunens eksisterende ramme til voksenundervisning.
Det vækker glæde blandt aftenskolerne, som ser beslutningen som en håndsrækning til en gruppe borgere, hvor selv mindre prisstigninger har stor betydning:
"Vi ved, at økonomien spiller ind, og derfor er vi rigtig glade for, at flere på pension nu får bedre mulighed for at være med. Aftenskoler kan være med til at åbne døren til både læring, aktiviteter og fællesskaber," siger Brian Bøglund, der er medlem af Fritidsrådet og repræsentant for aftenskoler.
Tilskuddet træder i kraft 1. januar 2027 og gælder for førtidspensionister, der deltager i aftenskoleundervisning i Kolding Kommune.
Nøgleord
Kontakter
Karina Thaudal ChristensenKommunikationskonsulent
Tlf:21720558gokar@kolding.dkOm Kolding Kommune
Kolding er et stærkt centrum for erhverv, uddannelse, kultur samt design og rummer over 55.000 arbejdspladser, har ca. 95.900 indbyggere og dækker et areal på ca. 605 km². Som den eneste by i Skandinavien er Kolding udnævnt af UNESCO som Creative City inden for design og rummer markante kulturinstitutioner som Koldinghus og Trapholt. Med afsæt i fællesskab, kreativitet og handlekraft arbejder Kolding Kommune for at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og besøgende.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Nyt lysreguleret kryds skal få trafikken til at glide bedre28.10.2026 10:27:42 CET | Pressemeddelelse
I starten af næste uge går arbejdet med at lave et nyt lysreguleret kryds ved Blåbærvej i Vonsild i gang, så det bliver lettere for bilister fra Blåbærvej og Enebærparken at komme ud på den trafikerede Vonsildvej. Samtidig etablerer kommunen en fællessti til fodgængere og cyklister i begge sider af vejen på den del af Blåbærvej, hvor cyklisterne i dag er henvist til at køre ude på kørebanen.
Nye attraktive erhvervsgrunde ved Hedevej i Kolding28.10.2026 09:59:23 CET | Pressemeddelelse
Kolding Kommune etablerer et nyt stort erhvervsområde ved Hedevej i forlængelse af Koldings nordlige erhvervsområde. Området ligger tæt på motorvejen og vil være ideelt for større produktions-, transport-, logistik- og lagervirksomheder med behov for meget plads. Skovrejsning, grønne arealer og jordvolde skal bidrage til, at området falder ind i landskabet, og samtidig skal vejnettet udbygges.
Koldings kunstliv åbner dørene – flere end nogensinde er med19.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Åbne Atelierdage løber af stablen den 24.-25. oktober, er det med det største antal deltagere i arrangementets niårige historie. 62 kunstnere og kunsthåndværkere fordelt på mere end 50 steder i Kolding Kommune åbner dørene til deres atelierer, værksteder, gallerier og udstillingssteder, der giver dig et indblik i et aktivt kunstmiljø, der både vokser og spænder bredt.
RISIKO FOR FORHØJET VANDSTAND16.10.2026 15:16:56 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler om forhøjet vandstand fra havet natten mellem lørdag den 17/10 og søndag den 18/10. Meteorologerne vurderer, at vandet vil toppe omkring kl. 06.00 på mellem 1,3 og 1,4 meter over den normale vandstand (prognose fredag middag).
Ny undersøgelse: Virksomhederne har stor tillid til Kolding Kommunes erhvervsservice15.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En omfattende undersøgelse af erhvervsservicen i Kolding Kommune viser, at virksomhederne generelt møder kompetente medarbejdere, god dialog og høj faglighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum