ArcticExpo åbner igen d. 2.-4. marts 2027
26.10.2026 15:20:31 CET | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse
Grønlands nye knudepunkt for fiskeri, fangst og innovation, ArcticExpo, genopstår, når arrangørerne igen slår dørene op for den populære messe i Inussivik Hallen i Nuuk d. 2.-4. marts 2027.

Endnu engang samles fiskere, fangere og beslutningstagere med branchens leverandører, samarbejdspartnere og andre interessenter, når ArcticExpo slår dørene op 2.-4. marts i Inussivik Hallen i Nuuk. Det offentliggør Aalborg Kongres og Kultur Center (AKKC) og Sermersooq Kommuneqarfik i dag.
Det er anden gang, AKKC og Sermersooq Kommuneqarfik afholder ArcticExpo. Første gang messen blev afholdt var maj 2026, hvor 50 udstillere og 2300 gæster besøgte messen.
Arrangørerne ser frem til ArcticExpo og forventer endnu en velbesøgt messe med stor opbakning fra både fiskere, fangere, fagorganisationer, udstillere og ikke mindst fra byens borgere, der også inviteres til tre hyggelige dage i Inussivik Hallen i Nuuk.
Den endelig dato er på plads
Tidligere har arrangørerne meldt en anden dato ud for messen, men efter god dialog med lokale aktører lægger det nu fast, at ArcticExpo 2027 bliver 2.-4. marts.
- Vi arbejder målrettet på at tiltrække så mange mennesker til messe som muligt. Derfor har det været vigtigt for os at finde den helt rette periode, der både passer fiskere, fangere og fagorganisationer – og ikke mindst byen. En messe som ArcticExpo tiltrækker mange mennesker til Nuuk; både udstillere og gæster. Så datoen skal give mening – og det gør 2.-4. marts 2027 heldigvis, fortæller Lars Rønnov, der er kommerciel chef i AKKC.
Formålet med ArcticExpo er at skabe et samlingssted for fiskeribranchen, hvor aktørerne kan mødes om ny teknologi, nye produkter, ny viden, gode handler og vigtige samtaler.
ArcticExpo finder sted 2.-4. marts 2027 i Inussivik på Kissarneqqortuunnguaq 19 i Nuuk. ArcticExpo afholdes hvert andet år – forskudt med PolarExpo i Ilulissat, som også arrangeres og afvikles af AKKC. Ved behov for uddybende information, se www.arcticexpo.dk eller kontakt pressekoordinator for ArcticExpo Anita Oien på +45 20 66 12 93.
Billeder

Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Naalakkersuisoq: Der vil ske politiske ændringer på baggrund af PolarExpo12.10.2026 12:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Da PolarExpo fandt sted i Ilulissat tirsdag til torsdag i sidste uge mødtes Grønlands fiskere, fagorganisationer, forskere og politikere. Og resultatet bliver formentlig reel politisk forandring for fiskeriet.
Bliv fundet i tide! PolarExpo præsenterer vigtigt fokus på sikkerhed og spøgelsesgarn1.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Avannaata Kommunia og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) slår dørene op for PolarExpo i Ilulissat Hallen 6.-8. oktober er det med 50 skarpe udstillere og et stærkt sceneprogram med fokus på sikkerhed til søs og spøgelsesgarn.
ArcticExpo i Nuuk er kommet for at blive: Nu offentliggøres tid og sted for 202718.9.2026 08:49:09 CEST | Pressemeddelelse
16.-18. marts slår Aalborg Kongres og Kultur Center (AKKC) og Kommuneqarfik Sermersooq endnu engang dørene op for ArcticExpo i Nuuk – Grønlands nye knudepunkt for fiskeri, fangst og innovation.
Gentager succesen: Leading Forward vender tilbage med stærkt program7.9.2026 12:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 15. april 2027 slår Aalborg Kongres & Kulturcenter (AKKC) endnu engang dørene op for ledelseskonferencen Leading Forward. Der er lagt op til en dag fyldt med netværk, nye perspektiver og alternative værktøjer med et program, der tæller både topledere og eksperter, blandt andet Mads Nipper, Mikkel Severin og Nana Bule.
Ny restaurant serverer sushi og sides ad libitum med udsigt til Kildeparken4.9.2026 09:01:25 CEST | Pressemeddelelse
Mandag d. 21. september får madscenen i Aalborg nyt liv: Sushirestauranten um serverer sushi og sides ad libitum og velsmagende cocktails med udsigt til Kildeparken. Det er nemlig Podium i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), der står bag den nye restaurant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum