Du bør ikke indtage vand fra Andebølle og omegns Vandværk
26.10.2026 15:03:42 CET | Assens Kommune | Pressemeddelelse
Hvis du modtager vand fra Andebølle og omegns Vandværk, bør du hverken drikke vandet eller bruge det til madlavning. Der er nemlig fundet Arsen i vandet, som ligger over de tilladte grænseværdier.

Det frarådes, at man indtager vand, som kommer fra Andebølle og omegns Vandværk. Det hjælper heller ikke at koge vandet, og det frarådes også at benytte det i madlavning.
Seneste analyseresultat af vandet fra Andebølle og omegns Vandværk, viste, at niveauet af Arsen lå på 6,65 µg/l, hvilket ligger over den tilladte grænseværdi på 5 µg/l.
Arsen er et naturligt forekommende grundstof i råvandet.
Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed kan indtag af Arsen udgøre en sundhedsrisiko, hvis der indtages for høje koncentrationer over længere tid.
Hvornår kan vandet fra Andebølle og Omegns Vandværk igen benyttes?
Andebølle og Omegns Vandværk arbejder på højtryk for at løse problemet.
Andebølle og omegns Vandværk har ikke nogen nødforsyning, og kan dermed ikke levere drikkevand til deres forbrugere, før problemet er løst. Det er også derfor, at det frarådes at drikke vandet nu.
Hvad gør jeg, når jeg ikke kan drikke vandet?
Du kan benytte flaskevand fra dit hjemmeberedskab eller købe vand i supermarkedet. Kan du ikke selv komme ud og handle, kan du evt. spørge naboer eller pårørende om hjælp. Hvis du ikke har andre muligheder for at få praktisk hjælp til indkøb, kan du evt. søge hjælp hos Røde Kors Parat: www.rodekors.dk/parat.
Kan vandet bruges til andet?
Ja, vandet kan bruges til bad, tøjvask, toiletskyl og rengøring.
Hvad sker der nu?
Vandværket er i gang med at løse problemet.
Vandværket opdaterer løbende sin hjemmeside, og informerer via sms. Er du ikke tilmeldt vandværkets sms-service, kan du blive det på https://www.andebollevand.dk/sms-service
Du kan også holde dig informeret via Assens Kommunes hjemmeside assens.dk og i pressen.
Hvad hvis jeg har indtaget vandet, hvad skal jeg så gøre?
Arsen kan udgøre en sundhedsrisiko, hvis det indtages over en længere periode. Dermed er det ikke akut giftigt.
Får jeg vand fra Andebølle og omegns Vandværk?
Der er i alt 247 husstande, der får leveret vand fra Andebølle og omegns Vandværk.
Tjek din adresse og se, om du modtager vand fra Andebølle og omegns Vandværk her: https://www.assens.dk/borger/miljoe/vandvaerker-i-assens-kommune
Kontakter
Knud-Erik PoulsenFormand, Andebølle og Omegns Vandværk
Tlf:64 83 11 49Dorthe ToftMiljø og Natur
Tlf:64 74 68 77Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Snart kommer der eftermiddagsmodul i SFO’erne20.10.2026 09:43:11 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det muligt for forældrene at vælge SFO til deres børn om eftermiddagen uden også at skulle betale for morgentimerne. Byrådet i Assens Kommune har besluttet at indføre et eftermiddagsmodul.
Ny pulje skal give mulighed for flere oplevelser langs BronzeBanen19.10.2026 13:55:07 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner muligheden for at søge støtte fra en ny oplevelsespulje og få hjælp til at realisere gode idéer, der kan styrke oplevelser langs BronzeBanen til gavn for både lokale og besøgende.
Her er det nye navn til stien på banestrækningen5.10.2026 18:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Nu har Kultur- og Fritidsudvalget i Assens Kommune vedtaget, hvad den nye sti på den gamle banestrækning i Assens Kommune skal hedde. Udvalget har valgt et navn, som både refererer til jernbanehistorikken og den historiske fortælling om bronzealderfyrsterne ved Flemløse og Voldtofte.
Bevægelsesleg bliver nu en større del af hverdagen på tre SFO’er5.10.2026 10:06:37 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt i tre SFO’er i Assens Kommune skal give børnene en mere aktiv fritid med flere muligheder for bevægelse gennem leg.
Markant fald i skolefravær blandt elever i juniormesterlære1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mindre fravær, mere energi og en plan for fremtiden. Det er noget af det 16-årige Lucas Ribau-Storm har fået ud af at være i juniormesterlære. Og han er langt fra den eneste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum