Havisen breder sig, men bliver tyndere

Hvert efterår gør klimaforskerne status over havisen ved Jordens to poler, Arktis i nord og Antarktis i syd. Og i år fortæller isen to forskellige historier.

I Arktis nåede havisen sit årlige minimum 13. september med en udbredelse på 5,07 millioner kvadratkilometer. Det er en markant restituering siden den rekordlave vinterudbredelse et halvt år tidligere. September som helhed endte som den 16. laveste gennemsnitlige udbredelse siden 1978.

Omkring Antarktis nåede havisen derimod sit årlige maksimum 10. september med 18,19 millioner kvadratkilometer. Månedens gennemsnit blev det tredje laveste i måleserien.

– Det er bemærkelsesværdigt, at havisen i Arktis har bevaret så meget af sin vinteris efter vinterens rekordlave udbredelse. Men det betyder ikke, at klimaforandringerne har sluppet grebet om isen. Vi skal også se på, hvor tyk den er, siger Gorm Dybkjær, klimaforsker ved DMI.

Havisen er klimaets lakmuspapir
Men hvorfor interesserer klimaforskere sig så meget for, hvor mange millioner kvadratkilometer havis der findes?

– Videnskaben overvåger havisen, fordi den både fortæller os, hvordan klimaet forandrer sig, og selv påvirker temperaturen på Jorden, siger Gorm Dybkjær.

Hvid havis reflekterer en stor del af Solens stråler tilbage mod verdensrummet. Når isen smelter, kommer det mørke hav frem. Havet optager langt mere solenergi, som bliver til varme og kan smelte endnu mere is. Is og sne har altså langt højere albedo (reflektionsevne) end åbent hav.

Albedo er således en vigtig årsag til, at Arktis opvarmes langt hurtigere end kloden som helhed.

– Havisen er en indikator i klimasystemet. Når vi mister den hvide overflade, mister vi også noget af Jordens evne til at sende solens energi tilbage til rummet. Derfor er havisen ikke kun et tegn på opvarmningen. Den er også med til at forstærke den, forklarer Gorm Dybkjær.

Isen bliver tyndere
Siden 2007 har havisens udbredelse i Arktis ved sommerens afslutning været nogenlunde stabil. Det kan umiddelbart ligne et brud med den langvarige tilbagegang.

Men isens tykkelse fortæller en anden historie.

DMI’s beregninger og internationale opgørelser peger på, at den samlede mængde sommerhavis sandsynligvis er faldet med mindst 20 procent siden 2007. Isen dækker altså omtrent det samme område som i de seneste knap 20 somre, men der er mindre af den.

– Vi har fået et tyndere og mere sårbart isdække. Det betyder, at usædvanlige vindforhold, tilstrømmende varm luft eller varme havstrømme lettere kan udløse store tab af havis. Det så vi i 2007, og spørgsmålet er, om vi kan få en tilsvarende pludselig tilbagegang igen, siger Gorm Dybkjær.

Antarktis viser et andet mønster
På den sydlige halvkugle er billedet anderledes.

Havisen omkring Antarktis har gennem de seneste fire vintre haft en usædvanligt lille udbredelse. September 2026 fortsætter mønstret, og forskerne ser tegn på, at havisens normale variationer er under forandring.

Hvor Arktis har oplevet en kraftig, langvarig tilbagegang i havisen, har udviklingen omkring Antarktis været mere omskiftelig. Men de seneste års lave udbredelser vækker opsigt.

– Vi ser to forskellige udviklinger ved polerne. I Arktis bliver sommerisen tyndere, selvom udbredelsen har været forholdsvis stabil i en årrække. Omkring Antarktis er det især de seneste års meget lave vinterudbredelser, der kalder på vores opmærksomhed. Begge dele fortæller os, at havisen fortsat er under forandring, siger Gorm Dybkjær.

DMI følger udviklingen gennem satellitmålinger og beregninger af isens tykkelse. Næste faste status kommer, når årstiderne igen skifter ved polerne.

Fakta | Havisen ved Jordens poler

Arktis – Nordpolen

• Minimum 13. september 2026
• 5,07 mio. km²
• Maksimum normalt i marts

Antarktis – Sydpolen

• Maksimum 10. september 2026
• 18,19 mio. km²
• Minimum normalt i februar/marts

 

Årets gang: Havisen vokser om vinteren og smelter om sommeren. Derfor når de to poler deres yderpunkter på næsten modsatte tidspunkter.

2026 i nord: September blev den 16. laveste i DMI’s opgørelse siden 1982. Den arktiske sommeris er blevet mindst 20 procent mindre i volumen siden 2007.

2026 i syd: September havde den tredje laveste gennemsnitlige udbredelse i måleserien fra 1978.

Havis og klima: Den lyse havis reflekterer sollys. Når isen forsvinder, optager havet mere varme. Denne selvforstærkende virkning kaldes albedo-tilbagekobling.

Havis og havniveau: Smeltende havis får ikke i sig selv havniveauet til at stige, fordi isen allerede flyder i vandet.

Fakta | Nordpolen og Sydpolen er vidt forskellige

• Nordpolen ligger i et hav omgivet af land. Arktis består af Det Arktiske Ocean, der er omgivet af Grønland, Nordamerika, Europa og Asien. Havisen flyder på havet og vokser om vinteren, når vandet fryser, og svinder om sommeren, når isen smelter.
• Sydpolen ligger på land omgivet af hav. Antarktis er et kontinent dækket af en flere kilometer tyk iskappe. Rundt om kontinentet ligger Det Sydlige Ocean, hvor havisen breder sig langt ud fra kysterne om vinteren og trækker sig tilbage om sommeren.
• Årstiderne er modsatte. Havisen i Arktis har normalt størst udbredelse i marts og mindst i september. Omkring Antarktis er det omvendt: mindst havis i februar eller marts og mest i september.
• Isen opfører sig forskelligt. I Arktis holder de omkringliggende landområder en del af havisen samlet, så noget overlever sommeren. Omkring Antarktis kan havisen brede sig frit ud i oceanet, men vind og havstrømme fører også store mængder is væk.
• Begge poler påvirker klimaet. Hvid havis reflekterer sollys tilbage mod verdensrummet. Når havisen svinder, optager det mørke hav mere varme, som kan forstærke opvarmningen. Fænomenet kaldes albedo-tilbagekobling.