Plads til de døde på Nørrebro
27.10.2026 07:02:00 CET | Det Nationale Sorgcenter | Pressemeddelelse
Besøgende kan opleve litteratursamtale, sjælesorgssang og musikalsk performance, når Brorsons Kirke og Det Nationale Sorgcenter inviterer til De Dødes Dag på Nørrebro søndag den 1. november.

Sorg er et fælles menneskeligt vilkår, men alt for mange ender med at bære den alene. Når omgivelserne bliver usikre på, hvad de skal sige eller gøre, forstummer samtalerne om dem, der er døde, og sorgen bliver mere ensom. Derfor er der brug for flere fælles rum, hvor vi kan holde minderne om de døde i live og være sammen om sorgen. De Dødes Dag er netop sådan et rum.
Med arrangementet De Dødes Dag på Nørrebro den 1. november på Assistens kirkegård vil folkekirken på Nørrebro sammen med Det Nationale Sorgcenter skabe rum til københavnerne for refleksion over sorg og død og sammen mindes de afdøde, vi har med os.
Sorgens plads i samfundet i dag
Søndag d. 1. november er også Allehelgensdag. En sorgens dag, en savnets dag og en mindernes dag. Men det er også en kærlighedens dag. En taknemlighedens dag. Og en lysets dag.
"Kirken og kristendommen har til alle tider beskæftiget sig med menneskets grundvilkår – og hermed også med døden og sorgen”, siger Mille Bang, præst Brorsons Kirke. Mille Bang beskæftiger sig med menneskelivsnær teologi og interesserer sig for, hvordan samfundets bevægelser i kunst, litteratur og debatflader taler sammen med tro.
“Som samfund har vi – groft sagt – bevæget os fra en religiøs kultur til en psykologisk kultur. Og jeg tror virkeligt på, at dét sprog, der findes i kirken, og de ritualer, som vi kan gribe ud efter, når sproget slipper op, er lige så aktuelle og meningsfulde i dag som for flere tusinde år siden,” siger hun.
Ifølge seniorforsker i sorg ved Det Nationale Sorgcenter, Allan Køster, er netop fælles rum og ritualer vigtige, hvis sorgen skal have en mere naturlig plads i vores fællesskab.
“Vi har i høj grad individualiseret sorgen. Den er blevet noget, den enkelte forventes at finde sit eget sprog og sine egne måder at håndtere på. Men sorg er også et relationelt og kulturelt fænomen. Derfor har vi brug for fælles rum og ritualer, hvor vi kan være sammen om det, der ellers let bliver privat og ensomt,” siger Allan Køster.
En eftermiddag med refleksion over sorg og død
Arrangementet finder sted søndag d. 1. november 2026 kl. 14.00-17.15, og i løbet af eftermiddagen kan besøgende opleve seniorforsker i sorg Allan Køster, forfatter Liv Duvå og tidligere mangeårig hospitalspræst Christian Busch, sangerinde og salmedigter Janne Mark og sognepræst i Brorsons Kirke Mille Bang samt det poetiske rockband Mellemblond.
Udover optrædener vil arrangementets besøgende også have mulighed for at samtale med repræsentanter og frivillige fra Det Nationale Sorgcenter, initiativtagerne bag Sorgvingen (et moderne sørgebind) samt præster fra folkekirkerne på Nørrebro. Der vil også være værksted, hvor man kan skrive breve, hilsner og bønner, folde blomster, plante blomsterløg og tænde lys.
De Dødes Dag på Nørrebro er et gratis arrangement, som er åbent for alle.
Baggrund for arrangementet
De Dødes Dag på Nørrebro er skabt med blik på at skabe nærhed i sorgens rum samt støtte bevægelsen omkring samtale om død med initiativer som De Dødes Dag på Vestre Kirkegård af Københavns Kommune og Uge 44 – fokus på døden, af Landsforeningen Liv & Død.
Brorsons Kirke og Blågårdens Sogn er hovedinitiativtager til De Dødes Dag på Nørrebro, som er et samarbejde med Det Nationale Sorgcenter. Projektet er udviklet med støtte fra Nørrebro Provstiudvalg og afholdes i og omkring Kulturlab Kapellet med hjælp fra Turning Tables Danmark, FDF K2 på Nørrebro samt Nørrebro Lokaludvalg
Praktisk information
Søndag d. 1. november, 14.00-17.15
Kulturlab Kapellet, Assistens Kirkegård
Kapelvej 4, 2200 København N
Program
14.00: Velkomst ved Mille Bang fra Brorsons Kirke og oplæg ved Allan Køster fra Det Nationale Sorgcenter (udendørs)
14.40: Litteratursamtale med Liv Duvå og Christian Busch (indendørs, kapellet)
15.30: Sjælesorgssang med Janne Mark, Mille Bang og Esben Eyermann (indendørs, kapellet)
16.15: Intimkoncert med Mellemblond (udendørs)
17.15: Tak for i dag
Nøgleord
Kontakter
Ditte GrønKommunikationskonsulentDet Nationale Sorgcenter
Tlf:24226278Tlf:24421715dg@sorgcenter.dkEmmy Shirin NielsenProjektleder, Brorsons Kirke
Tlf:25 70 27 55eshn@km.dkMille BangSognepræst, Brorsons Kirke
Tlf:28 12 33 33milba@km.dkLinks
Det Nationale Sorgcenter
I Det Nationale Sorgcenter arbejder vi med forskning, viden, formidling og efteruddannelse til fagpersoner i hele landet. Og vi sætter sorg og død til debat i samfundet og overfor den brede befolkning for at mindske tabuiseringen.

Brorsons kirke
Brorsons Kirke og Blågårdens Sogn er hovedinitiativtager til De Dødes Dag på Nørrebro, som er et samarbejde med Det Nationale Sorgcenter. Projektet er udviklet med støtte fra Nørrebro Provstiudvalg og afholdes i og omkring Kulturlab Kapellet med hjælp fra Turning Tables Danmark, FDF K2 på Nørrebro samt Nørrebro Lokaludvalg

Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Sorgcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Sorgcenter
Fotoudstilling giver plads til samtaler om døden, sorgen og kærligheden19.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Landsforeningen Liv&Død sætter fokus på døden i Uge 44, bringer Landsforeningen Mistet Barn forældrenes fortællinger ind i hjertet af Vejle. Fotoudstillingen “For mig er du lige her” åbner mandag den 26. oktober 2026 kl. 15.00–16.30 på Banegårdspladsen og inviterer til samtaler om at miste et barn og leve videre med sorgen, savnet og kærligheden.
Emil Marling om at miste sin gode ven Søren Pape: Sangen skal blive glad igen15.9.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste kendte Søren Pape Poulsen som politiker. For Emil Marling var han først og fremmest en nær ven. I et nyt afsnit af Det Nationale Sorgcenters podcast ’Sorgen er da noget, vi taler om’ fortæller årets vinder af TV2's reality serie “Forræder: Ukendt grund” til direktør Preben Engelbrekt om det pludselige tab, den offentlige sorg og om langsomt at finde en ny måde at have sin ven med videre på.
Sorgen følger med på arbejde – og vi ved ikke, hvordan vi skal møde den10.9.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver fjerde dansker på arbejdsmarkedet har alvorlig sygdom eller død tæt inde på livet. Næsten halvdelen oplever, at situationen påvirker deres arbejdsliv negativt. Nu lancerer Det Nationale Sorgcenter et nyt forsknings- og udviklingsprojekt, der skal gøre danske arbejdspladser bedre rustet til at støtte medarbejdere i sorg. Målet er at udvikle forskningsbaseret viden og konkrete redskaber til ledere, HR og kolleger. Projektet er støttet af Salling Fondene, gennemføres i samarbejde med fire store danske arbejdspladser og forskere fra Center for Krisepsykologi, Universitetet i Bergen.
Sommerferien gør savnet større9.7.2026 10:05:01 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere er sommerferien årets højdepunkt. Tid til familien, rejser og fælles oplevelser. Men når én mangler, kan netop ferien blive en smertefuld påmindelse om alt det, der aldrig bliver som før. Derfor oplever mange mennesker i sorg, at sommerferien er en af årets sværeste perioder.
Ny familiecamp skal hjælpe familier efter tabet af et barn25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Da 11-årige Lærke dør, ændrede livet sig for hendes forældre, Jimmi og Kira, og lillebroren Emil. Nu er familien blandt de første deltagere i et nyt tilbud fra Landsforeningen Mistet Barn og Det Nationale Sorgcenter, der skal hjælpe familier, der har mistet et barn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
