Sparekassen Danmark styrker trivsel og fællesskab i nyt samarbejde med Cocuura
26.10.2026 13:50:11 CET | Sparekassen Danmark | Pressemeddelelse
Sparekassen Danmark indgår et nyt samarbejde med Cocuura, der skal styrke trivsel og fællesskab blandt sparekassens medarbejdere. Gennem et digitalt læringsunivers får medarbejdere og ledere adgang til inspiration, viden og konkrete redskaber til både at forebygge og håndtere udfordringer på livets krøllede vej.

I Sparekassen Danmark er sundhed og trivsel en vigtig del af fundamentet for den kultur og de fællesskaber, vi ønsker at bygge videre på. Derfor bliver Cocuura nu en del af sparekassens samlede trivselsindsats med ambitionen om fortsat at være en attraktiv og udviklende arbejdsplads på tværs af generationer.
Med Cocuura får alle medarbejdere adgang til et digitalt læringsunivers med videoer, podcasts, webinarer og ekspertviden om blandt andet trivsel, sundhed, søvn, kommunikation, relationer og arbejdsliv. Samtidig tilbyder platformen konkrete værktøjer og støtte, når medarbejdere eller deres nærmeste rammes af eksempelvis stress, alvorlig sygdom, skilsmisse eller andre livskriser. Ambitionen er at give medarbejderne mod og redskaber til at starte de svære men vigtige samtaler på arbejdspladsen.
- Vi tror grundlæggende på, at trivsel skabes i fællesskab. Derfor er det vigtigt, at vi som organisation tør tale om de ting, der kan være svære, og at vi giver både ledere og medarbejdere redskaber til at støtte hinanden. Ingen går gennem et helt arbejdsliv uden at opleve modgang, sygdom eller kriser, og derfor ønsker vi at være en arbejdsplads, der er rustet til at hjælpe, når behovet opstår, siger Trine Aagaard Zinndorff, HR-direktør i Sparekassen Danmark.
En investering i mennesker
Når mennesker trives, styrker det både samarbejdet, arbejdsglæden og evnen til at skabe gode kundeoplevelser. Med samarbejdet ønsker Sparekassen Danmark at styrke fundamentet for et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere på tværs af generationer oplever sig som en del af stærke fællesskaber og har de bedste forudsætninger for at udvikle sig gennem hele arbejdslivet. Vi ser samarbejdet med Cocuura som en naturlig forlængelse af sparekassens kultur og værdier.
- Sparekassen Danmark er først og fremmest mennesker. Vores kultur bygger på nærvær, ansvarlighed og stærke relationer. Derfor er det også naturligt for os at investere i de fællesskaber og den trivsel, som er med til at gøre os til en attraktiv arbejdsplads. Cocuura tilfører ny viden og konkrete redskaber, som kan gøre en reel forskel for vores medarbejdere og ledere., understreger sparekassens adm. direktører Lars Thomsen og Kim Mouritsen.
Billeder

Om Sparekassen Danmark
Sparekassen Danmark er landets største garantsparekasse og femtestørste pengeinstitut. Som selvejende institution uden aktionærer går overskuddet til at styrke sparekassen og støtte lokale initiativer. Sparekassen Danmark er samtidig kendetegnet ved en stærk lokal forankring, hvor beslutninger træffes lokalt af rådgivere med kendskab til både kunder og de områder, hvor sparekassen er en del af fællesskabet.
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Danmark
Sparekassen Danmark åbner endnu en afdeling i Nørresundby14.9.2026 10:28:50 CEST | Pressemeddelelse
Inden længe kan Sparekassen Danmark føje endnu en knappenål i landkortet, når Sparekassen Danmark åbner sin anden afdeling i Nørresundby.
Fra elev til afdelingsdirektør: Mads Hummelshøj Pedersen i spidsen for Sparekassen Danmark i Bedsted-Snedsted14.9.2026 09:33:59 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober tiltræder Mads Hummelshøj Pedersen som ny afdelingsdirektør for Sparekassen Danmarks afdeling i Bedsted-Snedsted. Han kommer fra rollen som souschef i samme afdeling og afløser nuværende afdelingsdirektør Gitte Johnsen, der fortsætter som erhvervskundechef i Erhverv Thy-Mors.
Sparekassen Danmark åbner i Farsø1.7.2026 15:05:45 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Danmark slår snart dørene op til en ny satellit-afdeling i Farsø – og det er ikke ukendt territorium for landets sjettestørste pengeinstitut. Med en stærk kundebase i byen og en række sponsorater i de lokale foreninger er der et stærkt fundament at bygge videre på, når sparekassen flytter ind i Rådhuscentret.
Sparekassen Danmark åbner ny afdeling i Risskov: ”Vi tror på, at der også er plads til os”30.6.2026 14:59:26 CEST | Pressemeddelelse
Den 14. september 2026 åbner Sparekassen Danmark i Risskov Erhvervspark – og med den nye afdeling dækker sparekassen nu Aarhus-området fra Viby i syd til Risskov i nord. Selv om der er konkurrence fra flere pengeinstitutter i området, tror afdelingsdirektør Per Toft på, at der også er plads til en sparekasse med klare værdier og lokalt fokus.
Styrker tilstedeværelsen i Østjylland: Nu rykker Sparekassen Danmark ind i Horsens1.6.2026 14:41:12 CEST | Pressemeddelelse
Med åbningen af en ny afdeling i Horsens – som både rummer rådgivning til privatkunder og erhverv – udbygger Sparekassen Danmark endnu en gang sine aktiviteter i Østjylland. I spidsen for afdelingen står to lokale profiler, der skal være med til at bringe sparekassens stærke værdier til Danmarks sjettestørste by.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum