Autoparts24 ApS

Rekordmange nyere elbiler skrottet i 2026

27.10.2026 06:50:00 CET | Autoparts24 ApS | Pressemeddelelse

Del

I årets første otte måneder er 121 elbiler under fem år blevet skrottet. Her var flere af dem kun få måneder gamle. Det er godt 60 procent flere end i samme periode sidste år og seks gange så mange som i 2023. Det viser tal, som Miljøstyrelsen har udleveret til Autoparts24. 

I 2026 nåede en Volkswagen ID.4 at være på vejene i 51 dage, inden den blev vurderet totalskadet og skrottet. På samme måde kørte en Polestar 2 og en Xpeng G6 i henholdsvis 80 og 83 dage, før de endte hos en dansk autoophugger. 

 Dermed er de også blandt de rekordmange nyere elbiler, der er blevet skrottet i 2026, hvor der i årets første otte måneder allerede er blevet skrottet 121 elbiler under fem år, hvilket er tæt på de 131, der blev skrottet hele sidste år. 

55 skrottede biler under tre år gamle
Det viser en ny opgørelse, som Miljøstyrelsen har foretaget for Autoparts24.

 Her står det også klart, at 55 af de skrottede elbiler i 2026 var under tre år gamle. 

 Når en bil bliver vurderet til at være totalskadet, og den derfor bliver sendt til ophugning, så er det fordi, den vurderes til at være for dyr at reparere. 

 Det er den såkaldte reparationsgrænse, der betyder, at hvis det koster mere end 75 procent af bilens handelsværdi, før den blev skadet, at reparere den, så bliver den erklæret totalskadet. 

 Men når så mange nyere elbiler bliver skrottet, så rejser det både spørgsmål om de skrottede elbilers negative indvirkning på klimaregnskabet, og hvilken rolle de høje priser på nye reservedele til elbiler spiller i bilernes korte levetid.

Forældede regler
– Det er dyrt for klimaet at producere en elbil, og derfor skal den køre længe på vejene for at være bedre for klimaet end en benzin- eller dieselbil. Men fordi nye reservedele til elbiler ofte er meget dyre, så behøver en skade ikke være så omfattende, før den bliver erklæret totalskadet, siger Troels Meier, der er direktør i Autoparts24. 

 De nuværende regler for reparationsgrænsen blev indført i 1999, og Troels Meier håber, at de vil blive gentænkt i den kommende tid, så de i højere grad afspejler den virkelighed, vi er i nu, så ikke antallet af tidligt skrottede elbiler vil fortsætte med at stige voldsomt de næste år. 

– Vi kan aldrig undgå, at nogle nyere elbiler bliver så skadede, at de ikke kan repareres, men vi kan sørge for, at flere både kan og bliver repareret, så de ikke ender som en unødvendig ekstraregning til klimaet, siger han. 

Om Autoparts24

Autoparts24 er dansk og en af Europas største onlinemarkedspladser for salg af brugte originale reservedele. Over 100 udvalgte autoophuggere over hele Europa sørger for, at vi altid har mere end fire millioner unikke reservedele på lager, der bliver leveret til private og professionelle på få dage. Til glæde for miljøet og økonomien.

Følg pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye